Slet: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Denne bebyggelse rummede en del service, og baggrunden for den skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Fra omkring 1920 flyttede udviklingen til østsiden af [[Chr. X's Vej]], hvor den fortsatte efter krigen, samtidigt med at tyngdepunktet flyttede til Ellemosevej. Der var hovedsageliq tale om beboelsesbyggeri, men i beskeden skala. Den boligbebyggelse, der er vokset op i den sydvestlige og sydligste del af bymarken, har ikke berørt selve Slet. Derimod har udbygningen af industriområdet nord for Sletvej-[[Slet Møllevej]] betydet, at de sidste af bondebyens gårde er forsvundet, eller at jord og bygninger er blevet adskilt, hvorefter bygningerne anvendes til ikke-landbrugsformål. | Denne bebyggelse rummede en del service, og baggrunden for den skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Fra omkring 1920 flyttede udviklingen til østsiden af [[Chr. X's Vej]], hvor den fortsatte efter krigen, samtidigt med at tyngdepunktet flyttede til Ellemosevej. Der var hovedsageliq tale om beboelsesbyggeri, men i beskeden skala. Den boligbebyggelse, der er vokset op i den sydvestlige og sydligste del af bymarken, har ikke berørt selve Slet. Derimod har udbygningen af industriområdet nord for Sletvej-[[Slet Møllevej]] betydet, at de sidste af bondebyens gårde er forsvundet, eller at jord og bygninger er blevet adskilt, hvorefter bygningerne anvendes til ikke-landbrugsformål. | ||
[[Fil:8044--Slet.jpg|350px|thumb|right|Sejlende gæster ved | [[Fil:8044--Slet.jpg|350px|thumb|right|Sejlende gæster ved Toftes Hundesalon åbnede i 2009 og er beliggende på Christian X's Vej i Slet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Versionen fra 22. mar. 2019, 14:20
Landsby i Aarhus Kommune, hører under Tranbjerg Sogn.
Historie
Den gamle bondebys mønster ses nemt. Bygaden var Sletvej fra de nuværende vestligste huse inden for bygrænsen i vest til Østergård i øst. Her lå i begyndelsen af 1800-tallet byens 10 gårde og halvt så mange "huse" i en kompakt bebyggelse, der i langt overvejende grad var placeret nord for Sletvej. En enkelt gård synes at have været udflyttet tidligt, men i øvrigt satte udflytningen næppe ind før efter midten af 1800-tallet. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til 4. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling i nordøstspidsen af "Trekanten". Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs Ellemosevej.
Denne bebyggelse rummede en del service, og baggrunden for den skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende Slet Teglværk. Fra omkring 1920 flyttede udviklingen til østsiden af Chr. X's Vej, hvor den fortsatte efter krigen, samtidigt med at tyngdepunktet flyttede til Ellemosevej. Der var hovedsageliq tale om beboelsesbyggeri, men i beskeden skala. Den boligbebyggelse, der er vokset op i den sydvestlige og sydligste del af bymarken, har ikke berørt selve Slet. Derimod har udbygningen af industriområdet nord for Sletvej-Slet Møllevej betydet, at de sidste af bondebyens gårde er forsvundet, eller at jord og bygninger er blevet adskilt, hvorefter bygningerne anvendes til ikke-landbrugsformål.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Den ligger i svagt bølget moræneland, hvis relief næppe har haft nogen betydning for byens placering og udformning. I sydøstlig retning er der storslået udsigt mod Holme Bjerge, hvis imponerende højder fremhæves ved den mellemliggende lave Bjøstrup Mose.
Der er kun ringe beplantning i byen, men langs Sletvejs nordside findes en smuk træbevoksning.
Bygning og erhverv:
Bebyggelsen langs Sletvej er resterne af den gamle landsby; her ligger der endnu ved nordsiden gårdbygninger. Den øvrige bebyggelse er hovedsagelig beboelseshuse, men der findes også enkelte erhvervsbygninger. Vestsiden af Chr. X's Vej har stationsbypræg, mens østsiden er en typisk landevejsrandbebyggelse fra bilismens tid. Ellemosevej er af mere blandet karakter, østsiden er ren beboelse, repræsenterende et langt tidsspand, vestsiden - som kun delvis er udfyldt - domineres af offentligt byggeri.
Der var i 1974 4 landbrug, heraf 1 gartneri. To ejendomme tjente offentlig virksomhed og 7 industri og service, delvis i kombination med beboelse. Resten var ren beboelse. Slet er således en decideret husby, men med indslag af privat og offentlig virksomhed. Målt efter antal arbejdspladser var privat service vigtigste erhvervssektor, men spillede ikke nogen stor rolle.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 120 |
| Antal bygninger | 70 bygninger fordelt på 50 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 0 |
| Særkende for landsbyen/ | Slet har trods sin beskedne størrelse gennemgået en række faser, som har sat deres spor på bebyggelsen. Den gamle bondeby er forsvundet, og den eksisterende bygningsmasse er som helhed arkitektonisk uinteressant i bevaringsmæssig henseende. Til forklaring af byens lave miljøplacering kommer hertil den brede retliniede landevejs opsplittende effekt samt de gener, der er forbundet med trafikken, og yderligere, at bevoksningen set under ét må karakteriseres som sparsom. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
