Astrup: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem Løjenkær og Solbjerg Sø, som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord. | |||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Byen består af en 1 km lang bebyggelse på begge sider af Østergårdsvej samt en kortere udløber mod nordøst langs Mustrupvej. Den er ret åben med en blanding af landbrugsejendomme og beboelseshuse omkring Østergårdsvej og en række gårde langs Mustrupvej. Denne struktur med mark ind til byvejene adskillige steder er en arv fra tiden før udskiftningen. Byen har aldrig været nogen kompakt enhed; der er kun i ringe grad tale om udtynding ved udflytning, og adskillige af de nuværende bygninger er opført på tidligere åben mark. | |||
11 ejendomme var i 1974 landbrug, heraf to gartnerier, to rummede kombineret sekundær virksomhed (maskinfabrik og malerværksted) med beboelse, og to husede privat service (WS og vognmandsforretning) plus beboelse. Hertil kom kirken og præsteboligen; resten var ren beboelse. Trods den ret betydelige størrelse er Astrup således en landejendomsby. Dette er vel i overensstemmelse med det generelle indtryk, men bebyggelsen langs Østergårdsvej er tydeligt domineret af beboelseshuse. Målt efter antal arbejdspladser var landbrug og sekundære erhverv lige vigtige i 1974. Kolonialforretningen (brugsforeningen) forsvandt i 1969, da den flyttede til Solbjerg. | |||
En af de 10 bygninger, klassificeret som bevaringsværdige, er den fornemme præstebolig fra slutningen af 1700-tallet, en af kommunens værdifuldeste bindingsværksbygninger. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 20: | Linje 26: | ||
| År || 1974 | | År || 1974 | ||
|- | |- | ||
| Indbyggertal || | | Indbyggertal || 100 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 66 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 10 | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || | ||
Versionen fra 12. dec. 2018, 11:22
Landsby i Aarhus Kommune, sogn (Astrup Sogn).
Historie
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem Løjenkær og Solbjerg Sø, som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.
Bygninger og erhverv:
Byen består af en 1 km lang bebyggelse på begge sider af Østergårdsvej samt en kortere udløber mod nordøst langs Mustrupvej. Den er ret åben med en blanding af landbrugsejendomme og beboelseshuse omkring Østergårdsvej og en række gårde langs Mustrupvej. Denne struktur med mark ind til byvejene adskillige steder er en arv fra tiden før udskiftningen. Byen har aldrig været nogen kompakt enhed; der er kun i ringe grad tale om udtynding ved udflytning, og adskillige af de nuværende bygninger er opført på tidligere åben mark.
11 ejendomme var i 1974 landbrug, heraf to gartnerier, to rummede kombineret sekundær virksomhed (maskinfabrik og malerværksted) med beboelse, og to husede privat service (WS og vognmandsforretning) plus beboelse. Hertil kom kirken og præsteboligen; resten var ren beboelse. Trods den ret betydelige størrelse er Astrup således en landejendomsby. Dette er vel i overensstemmelse med det generelle indtryk, men bebyggelsen langs Østergårdsvej er tydeligt domineret af beboelseshuse. Målt efter antal arbejdspladser var landbrug og sekundære erhverv lige vigtige i 1974. Kolonialforretningen (brugsforeningen) forsvandt i 1969, da den flyttede til Solbjerg.
En af de 10 bygninger, klassificeret som bevaringsværdige, er den fornemme præstebolig fra slutningen af 1700-tallet, en af kommunens værdifuldeste bindingsværksbygninger.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 100 |
| Antal bygninger | 66 |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 10 |
| Særkende for landsbyen |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
