Todbjerg: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 46: | Linje 46: | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Versionen fra 22. nov. 2018, 13:23
Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Todbjerg-Mejlby Kommune.
Historie
Indtil udflytningen omkring midten af 1800-tallet begyndte at tynde ud, lå der 9 gårde i den oprindelige landsby. Langs den nordlige og sydlige gren af Bøggildsvej blev anlagt smålandbrug, udparcelleret af de gamle gårde eller - på bakkedraget – oprettet på tidligere udyrket græsningsland. Ved Præstemarken blev der i 1920’erne oprettet en statshuskoloni på den udstykkede præstegårdsmark.
I Todbjerg fandtes omkring 1900-tallet kirke, præstegård, skole, fattiggård fra 1886 med plads til 35 fattiglemmer, en mølle og en telefonist.
Beskrivelse i landsbyrapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 1.
Geografi og bevoksning:
Hovedparten af byen ligger på næsten fladt terræn ved foden af et ca. 1½ km lange randmoræne-bakkedrag, der kulminerer i Klokkebakke og den lidt længere østpå liggende Møllebakke med Todbjerg udsigtstårn fra 1927. Den sydlige del af byen kryber op over bakkedraget – deraf ”bjerg” i byens navn. Todbjerg er velforsynet med åbne områder. Bevoksningen er stærkt fremtrædende; ved præsteboligen, ved idrætspladsen samt omkring landejendommene. Ved vestenden af den gamle landsbygade er indrettet et lille anlæg med genforeningssten.
Bebyggelse/Erhverv:
Service spiller nogen rolle, ellers beboelsesorienteret: 12 gårde, 51 beboelseshuse med udhuse og 30 bygninger anvendt som gårdudbygninger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 41,5 % gård-orienteret, 50,4% beboelsesorienteret, 1,0% offentlig, 1,9% industri og 2,9% med kombinerede funktioner.
Vejnet:
Todbjergs kerne ligger langs en øst-vest- slyngning af Bøggildsvej, som i øvrigt fortsætter mod nord og mod syd (Klokkebakken) ud af byen. Klokkebakken-Bøggildsvej og i mindre grad Hæstvej har en hel del trafik. De øvrige veje er mindre trafikerede. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt, dog er der nogle interne grusveje. Fortove findes ikke. Vejnettet har en grenet, slynget form.
Indbyggertal | Lidt over 200 |
Antal bygninger | |
heraf gårde og andre bygninger | 10 gårde, herunder 1 gartneri |
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 14 + kirken |
Erhverv | Service spiller nogen rolle, ellers beboelsesorienteret |
Særkende for landsbyen | Fint miljø i østlige del af byen. Høj kvalitet i den østvestlige del af Bøggildsvej med kig mod præsteboligen. Sammen med Borum særstilling blandt klasse 1-byerne med mere end dobbelt så mange indbyggere end de andre i gruppen. Gadenet, bygninger og bevoksning til sammen placerer de to landsbyer blandt de allerbedste af kommunens bygninger. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Trap Danmark, 3. udgave 4. bind, 1856-1906.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/