P. Thorsens Møbeletablissement: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''P. Thorsens Møbeletablissement''' i Aarhus blev grundlagt i 1878 af snedker Peter Thorsen. Virksomheden startede som snedkervirksomhed i Østergade 5, Aarhus. Herfr...")
(Ingen forskel)

Versionen fra 8. sep. 2018, 11:32

P. Thorsens Møbeletablissement i Aarhus blev grundlagt i 1878 af snedker Peter Thorsen.

Virksomheden startede som snedkervirksomhed i Østergade 5, Aarhus. Herfra flyttede den til Frederiksgade 71, en ejendom som Thorsen havde købt.

Da Peter Thorsen døde i 1924, overtog sønnen Oscar Thorsen virksomheden.

I 1949 indgik Oscars sønner møbelpolstrer Kay Thorsen og møbelsnedker Ove Thorsen i virksomheden.

I en periode lå møbelforretningen i Frederiksgade, medens boligtekstilafdelingen havde til huse i Søndergade 45. I 1958 indviedes en møbelkolonnade mellem Frederiksgade og Asylgade med 130 udstillingsvinduer. I 1978 nedbrændte butikkens tæppelager. Ove Thorsen der nu ejede butikken alene, startede forfra i nye lokaler. I 1992 flyttede forretningen fra Frederiksgade til Viborgvej 175.

Familien Thorsen

  • Peter Thorsen blev født 29. januar 1851 i Serup ved Silkeborg. Han blev døbt Peter Pedersen men fik senere, formentlig i 1909, navneændring til Thorsen. Han var søn af glarmester og snedker Peder Pedersen og hustru Karen Christensdatter. Blev gift med Bodil Kirstine Hansen (født 1854 i Seldrup). Peter Thorsen døde 2. juni 1924 på Sct. Josephs Hospital i Aarhus.
    • Oscar Karl Serup Thorsen Pedersen blev født 16. juli 1882 kb Aarhus Vor Frue. Navneændring 1909 til Oscar Thorsen. Søn af Peter og Bodil. Gift med Ingeborg (født 1882 i København). Oscar Thorsen døde 22. februar 1960 i Aarhus.
      • Kay Thorsen blev født 9. november 1915 i Aarhus. Søn af Oscar og Ingeborg. Blev møbelpolstrer
      • Ove Thorsen blev født 10. juli 1913 i Aarhus. Søn af Oscar og Ingeborg. Blev møbelsnedker. Ove Thorsen døde 20. april 1992 i Aarhus.

Familien Thorsen opførte i 1920 villaen 'Søvang', Strandvejen 128 i Århus, hvor de boede i mange år.

Kilder

  • Kraka Legat: Danmarks ældste Forretninger. 1950
  • Thorsen Møblers historie. 140 års Jubilæumshæfte. 2018
  • Kirkebøger Aarhus Vor Frue sogn, Serup sogn. Folketællinger Aarhus
  • Avisartikler Jyllands-Posten