Aarhus Stift: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (stiftamtmænd udbygget)
Linje 79: Linje 79:
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]


===Stiftamtmænd i Aarhus===
===Stiftamtmænd===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmandm der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmandm der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.


Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden stiftsøvrigheden, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.
Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.


Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.
Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.
Linje 90: Linje 90:
Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.
Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.


 
====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1726–1740: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
* 1726–1740: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]

Versionen fra 10. aug. 2018, 16:25

Kort over Aarhus Stift 2018.

Aarhus Stift har i dag kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus. Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige bispegårde i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været Henrik Wigh-Poulsen. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør Torben Sørensen, der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.

Stift, provsti og sogne

Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet. I Aarhus er stiftamtmanden direktøren for statsforvaltningen.

Biskopper i Aarhus

Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begyndte.

Biskopper før Reformationen

  • 1070? Christian (Kristjern)
  • 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
  • 1138? Illuge
  • 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
  • 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
  • 1191–1204 Peder Vognsen
  • 1204–1215 Skjalm Vognsen
  • 1215–1224 Ebbe Vognsen
  • 1224–1246 Peder Elavsøn
  • 1246–1249 (Strid om bispevalg)
  • 1249–1260 Peder Ugotsøn
  • 1260–1261 (Strid om bispevalg)
  • 1261–1272 Tyge 1.
  • 1272–1276? Peder 4.
  • 1276? -1288 Tyge 2.
  • 1288–1306 Jens Assersøn
  • 1306–1310 Esger Juul
  • 1310–1325 Esger Bonde
  • 1325–1352 Svend
  • 1352–1369 Poul
  • 1369–1386 Oluf
  • 1386–1395 Peder Jensen Lodehat
  • 1395–1424 Bo Mogensen
  • 1424–1449 Ulrik Stygge
  • 1449–1482 Jens Iversen Lange
  • 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
  • 1490–1520 Niels Clausen
  • 1520–1536 Ove Bille

Biskopper efter Reformationen

Stiftamtmænd

Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmandm der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

Stiftamtmænd i Aarhus

Kilder og litteratur

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Stift&oldid=38195"