Aarhus Stift: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 114: Linje 114:
* Hjemmesiden [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske, leksikon]
* Hjemmesiden [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske, leksikon]
* Hjemmesiden [https://da.wikipedia.org/wiki/Forside Wikipedia]
* Hjemmesiden [https://da.wikipedia.org/wiki/Forside Wikipedia]
* Hjemmesiden [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt digdag.dk]
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939

Versionen fra 10. aug. 2018, 16:20

Kort over Aarhus Stift 2018.

Aarhus Stift har i dag kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus. Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige bispegårde i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været Henrik Wigh-Poulsen. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør Torben Sørensen, der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.

Stift, provsti og sogne

Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet. I Aarhus er stiftamtmanden direktøren for statsforvaltningen.

Biskopper i Aarhus

Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begyndte.

Biskopper før Reformationen

  • 1070? Christian (Kristjern)
  • 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
  • 1138? Illuge
  • 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
  • 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
  • 1191–1204 Peder Vognsen
  • 1204–1215 Skjalm Vognsen
  • 1215–1224 Ebbe Vognsen
  • 1224–1246 Peder Elavsøn
  • 1246–1249 (Strid om bispevalg)
  • 1249–1260 Peder Ugotsøn
  • 1260–1261 (Strid om bispevalg)
  • 1261–1272 Tyge 1.
  • 1272–1276? Peder 4.
  • 1276? -1288 Tyge 2.
  • 1288–1306 Jens Assersøn
  • 1306–1310 Esger Juul
  • 1310–1325 Esger Bonde
  • 1325–1352 Svend
  • 1352–1369 Poul
  • 1369–1386 Oluf
  • 1386–1395 Peder Jensen Lodehat
  • 1395–1424 Bo Mogensen
  • 1424–1449 Ulrik Stygge
  • 1449–1482 Jens Iversen Lange
  • 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
  • 1490–1520 Niels Clausen
  • 1520–1536 Ove Bille

Biskopper efter Reformationen

Stiftamtmænd i Aarhus

Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmandm der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden stiftsøvrigheden, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.


Kilder og litteratur