Jægergården: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernede beskyttelse af "Jægergården") |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af [[Frederiksbjerg]]. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på [[Centralværkstedet|Centralværkstedsområdet]], og i 1910 blev den nednevet. | I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af [[Frederiksbjerg]]. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på [[Centralværkstedet|Centralværkstedsområdet]], og i 1910 blev den nednevet. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Jægergården - fra landsted til byhus. Redigeret af: Kurt Lundskov. 2001. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23400596 Bestil materiale] | *Jægergården - fra landsted til byhus. Redigeret af: Kurt Lundskov. 2001. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23400596 Bestil materiale] | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygninger]] | |||
[[Kategori:Land- & skovbrug]] | |||
Versionen fra 8. jun. 2012, 10:14
- Landejendom -
Oprindeligt et markhus under Marselisborg, der efter nybygning i 1724 kaldtes "Marselisborg Jægergård". Den lå dér, hvor Århus Kommune i 2001 indviede sin nye administrationsbygning. Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-45 stiftsamtets kontor.
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af Frederiksbjerg. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på Centralværkstedsområdet, og i 1910 blev den nednevet.
Litteratur og kilder
- Jægergården - fra landsted til byhus. Redigeret af: Kurt Lundskov. 2001. Bestil materiale
_1890.jpg){kind=link}