Marselis Boulevard: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Den del af | Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra [[P.P. Ørumsgade]] til [[Joh. Baunes Plads]] er anlagt i 1924 og er opkaldt efter den hollandske købmand, der ejede [[Marselisborg Gods]], [[Gabriel Marselis]]. | ||
== Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne == | === Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne === | ||
[[ | [[Aarhus Kommune]] førte i årene før 1914 forhandlinger med statsbanerne om anlægning af en sydlig havnebane. | ||
Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem. | Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem. | ||
Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som [[ | Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som [[Aarhus Byråd]] i 1919 vedtog om at forlænge [[Skanderborgvej]] i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal. | ||
== Kilder == | == Kilder == |
Versionen fra 24. maj 2016, 13:01
Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra P.P. Ørumsgade til Joh. Baunes Plads er anlagt i 1924 og er opkaldt efter den hollandske købmand, der ejede Marselisborg Gods, Gabriel Marselis.
Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne
Aarhus Kommune førte i årene før 1914 forhandlinger med statsbanerne om anlægning af en sydlig havnebane. Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem.
Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som Aarhus Byråd i 1919 vedtog om at forlænge Skanderborgvej i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.
Kilder
- Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981