Hack Kampmann og Charles Ambts byplan: Forskelle mellem versioner
m (JanneMarieBarslev flyttede siden Hack Kampmann og Ch. Ambt til Hack Kampmann og Charles Ambts byplan for Frederiksbjerg) |
m (Gendannelse til seneste version ved Stinejensen, fjerner ændringer fra JanneMarieBarslev (diskussion)) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
==Hack Kampmann og Ch. Ambt== | |||
Kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan. | Kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan. | ||
== Den anden byplan for Aarhus i 1898== | |||
Da Byrådet havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ''”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”'' | Da Byrådet havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ''”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”'' | ||
| Linje 8: | Linje 9: | ||
Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem [[Mølleengen]] og [[Frederiksbjerg]], men nu som en rekreativ forbindelse til Fiskerhuset ved Aarhus Å nutidens tre broer. | Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem [[Mølleengen]] og [[Frederiksbjerg]], men nu som en rekreativ forbindelse til Fiskerhuset ved Aarhus Å nutidens tre broer. | ||
== | ==Artikler== | ||
* Torben Aaastrup om Kampmanns bro over [[Banegraven]] og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | * Torben Aaastrup om Kampmanns bro over [[Banegraven]] og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | ||
Versionen fra 19. dec. 2013, 14:34
Hack Kampmann og Ch. Ambt
Kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt, Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan.
Den anden byplan for Aarhus i 1898
Da Byrådet havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt, Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”
Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem Mølleengen og Frederiksbjerg, men nu som en rekreativ forbindelse til Fiskerhuset ved Aarhus Å nutidens tre broer.
Artikler
- Torben Aaastrup om Kampmanns bro over Banegraven og dens betydning for eftertidens byplanlægning: 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget
