11.873
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | [[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | ||
Den 3. september 1862, blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | Den 3. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | ||
