Hack Kampmann (1856-1920)

Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904

Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1904.jpg

Aarhus Teater, opført 1900. Postkort, 1904

Fil:Kampen.jpg

Hack Kampmann´s Villa Kampen, Strandvejen 104. Opført 1901-02.

Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5

Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)

Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906

Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902

Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu Erhvervsarkiv. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902

Hack Kampmann (6.9.1856 - 27.6.1920), arkitekt.

Kampmann var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Han uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i Toldkammerbygningen i Aarhus, som han skabte med udgangspunkt i byens våben. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Denne udsmykning kom i nogen af hans aarhusianske bygningsværker stærkt til udtryk gennem samarbejdspartneren keramiker Karl Hansen-Reistrup, der dekorerede f.eks. Erhvervsarkivet og Aarhus Teater, både udvendig og indvendig. Det blev anvendt et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understregede bygningernes særegne anvendelse.

Kampmanns Aarhus-byggerier og planer

• Aarhus Toldkammer, Havnegade, Århus (1895-97, fredet)

• Aarhus Teater (1897-1900, udsmykket af Karl Hansen Reistrup, fredet)

• Bebyggelsesplan for Marselisborg Jorder1898, sammen med stadsingeniør Charles Ambt)

• Statsbiblioteket, nu Erhvervsarkivet, Bispetoften. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.

• Marselisborg Slot (1899-1902)

• Villa Kampen, Strandvejen 104. (1901-02)

• Sankt Johannes Kirke på Trøjborg 1902-1905

• Post- og telegrafbygning, Kannikegade.(1903-05)

• Den jydske Handelshøjskole, nu Aarhus Købmandsskole, Hans Broges Gade (1904-05)

• Udvidelse af Aarhus Privatbank, Kannikegade (1905, nedrevet 1929)

• Nybygning og ombygning af Aarhus Katedralskole (1905-06)

• Landsted for grosserer Christian Kampmann, Kronhjortevej (1916)

• Restaurering af Aarhus Domkirke (1907-20)