11.461
redigeringer
Julius Høegh-Guldberg (1779-1861): Forskelle mellem versioner
Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) (vis kildekode)
Versionen fra 22. jul. 2013, 12:39
, 22. juli 2013ingen redigeringsopsummering
Kurtl (diskussion | bidrag) m (link Århus byråd > Aarhus Byråd) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]] | [[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]] | ||
'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København - død 30. november 1861 i Århus). Oberst. Land- og søkrigskommissær. Medlem af borgerrepræsentationen i | '''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København - død 30. november 1861 i Århus). Oberst. Land- og søkrigskommissær. Medlem af borgerrepræsentationen i Aarhus. | ||
Høegh-Guldberg var ud af en børneflok på 7, søn af statsminister og stiftamtmand [[Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem. Han blev gift to gange, først gang i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835) med hvem han fik 8 børn, anden gang i 1841 med Cathrine Johanne Emilie Friis (1813-1899) med hvem han fik en søn. | Høegh-Guldberg var ud af en børneflok på 7, søn af statsminister og stiftamtmand [[Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem. Han blev gift to gange, først gang i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835) med hvem han fik 8 børn, anden gang i 1841 med Cathrine Johanne Emilie Friis (1813-1899) med hvem han fik en søn. Denne søn var [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg|Julius Høegh-Guldberg]], opkaldt efter faderen, der senere kom til at sidde i Folketinget. | ||
Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''Aarhus Stiftstbibliotek.'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård museum|forhistorisk museum]] i | Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''Aarhus Stiftstbibliotek.'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård museum|forhistorisk museum]] i Aarhus. | ||
Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med ''Prins Frederik Ferdinands Tegneskole'', forløberen for [[Teknisk skole]]. Han var også med ved oprettelsen af Spare- og Laanekassen. | Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med ''Prins Frederik Ferdinands Tegneskole'', forløberen for [[Teknisk skole]]. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Laanekassen]]. | ||
I 1825 lejede han af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades port]], og beplantede dem de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken]], som blev kaldt "Guldbergs have". | I 1825 lejede han af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades port]], og beplantede dem de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken]], som blev kaldt "Guldbergs have". | ||
Fra 1840-1852 var han medlem af borgerepræsentationen ([[Aarhus Byråd|byrådet]]) i | Fra 1840-1852 var han medlem af borgerepræsentationen ([[Aarhus Byråd|byrådet]]) i Aarhus. Som medlem af borgerrepræsentationen skrev han referater af deres møder til brug for [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], som var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder. | ||
Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af skovkommissionen. | Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af skovkommissionen. | ||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||