Folkets Hus: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (6 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]] | [[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]] | ||
'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23 | '''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. | ||
Den | Den fik senere navnet '''Folkets Hus''' og blev i 1991 atter omdøbt til '''Kongreshuset'''. | ||
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere. | |||
I | I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner. | ||
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet. | I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af den aarhusianske kunstner Aage Handest i 1950-1951. | ||
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet. | |||
====Solgt til lejligheder==== | ====Solgt til lejligheder==== | ||
Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til | Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til [[Byggeselskab Mogens de Linde]], der ombyggede den til lejligheder og butikker. | ||
==Folkets Hus på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=3978 Folkets Hus]}} | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind | * J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind VII, 4. udgave, 1926 | ||
* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963 | * J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963 | ||
* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 | * Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 | ||
* Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004. | * Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004. | ||
* Århus Stiftstidende, 14. juli 2009 | * Århus Stiftstidende, 14. juli 2009 | ||
Nuværende version fra 13. jan. 2026, 12:34
Arbejdernes Forsamlingsbygning, Amaliegade 21-23.
Den fik senere navnet Folkets Hus og blev i 1991 atter omdøbt til Kongreshuset.
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen, men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.
I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.
I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af den aarhusianske kunstner Aage Handest i 1950-1951.
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
Solgt til lejligheder
Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til Byggeselskab Mogens de Linde, der ombyggede den til lejligheder og butikker.
Folkets Hus på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og litteratur
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark, Bind VII, 4. udgave, 1926
- J.P. Trap: Danmark, Århus Amt. Bind VIII. 1963
- Viggo von Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. Bind III. 1925
- Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
- Århus Stiftstidende, 14. juli 2009
