Dybbølgade: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
'''Dybbølgade''' er en vej, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en sidegade til [[Jægergårdsgade]] i retning af [[Hallssti]]. Navnegruppe med krigsskuepladser under de slesvigske krige. | '''Dybbølgade''' er en vej, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en sidegade til [[Jægergårdsgade]] i retning af [[Hallssti]]. Navnegruppe med krigsskuepladser under de slesvigske krige. | ||
Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om krigsskuepladsen ved Dybbøl i 1864, hvor den danske hær led nederlag til den langt bedre bevæbnede preussisk-østrigske hær. Gaden er som helhed præget af en 2½-etagers bebyggelse, dog med enkelte ejendomme i 3½ | Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om krigsskuepladsen ved Dybbøl i 1864, hvor den danske hær led nederlag til den langt bedre bevæbnede preussisk-østrigske hær. Gaden er som helhed præget af en 2½-etagers bebyggelse, dog med enkelte ejendomme i 3½ etager. Manglende husnumre viser, at omtrent halvdelen af gaden medgik til udvidelse af banegraven i 1918-26. | ||
Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: [[Istedgade]], [[Helgolandsgade]] og [[Fredericiagade]], der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem [[M. P. Bruuns Bro]] og [[Frederiks Bro]]. | Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: [[Istedgade]], [[Helgolandsgade]] og [[Fredericiagade]], der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem [[M.P. Bruuns Bro]] og [[Frederiks Bro]]. | ||
I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden og dels at | I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden, og dels at ca. halvdelen af de tilstødende karréer blev indlemmet i baneterrænet. | ||
== Dybbølsgades bebyggelse == | == Dybbølsgades bebyggelse == | ||
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i | Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2½ etager, der er opført omkring 1880. | ||
== Indre Missions virke i Aarhus == | == Indre Missions virke i Aarhus == | ||
Den såkaldte | Den såkaldte '[[Forening for den indre mission i Århus og omegn]]' blev stiftet i 1862. | ||
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende | Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende 'Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark', som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde. | ||
Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade [[Teglværksstræde]] ([[Nørre Allé]] af nogle "venner af foreningen". | Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade [[Teglværksstræde]] ([[Nørre Allé]]) af nogle "venner af foreningen". | ||
Dér kunne | Dér kunne ca. 300-500 mennesker på ugentlig basis forsamles. | ||
== Indre Mission i Dybbølgade == | == Indre Mission i Dybbølgade == | ||
Etatsraad [[M.P. Bruun]] skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission | Etatsraad [[M.P. Bruun]] skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission samt 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus. Vejen var således banet for placeringen af 'Eben-Ezer' i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen [[Dybbølgade 7]]. | ||
Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i [[Sjællandsgade]] (tidligere: Teglværksstræde]]. | Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i [[Sjællandsgade]] (tidligere: Teglværksstræde]]. | ||
'Eben-Ezer' i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den føromtalte udvidelse af banegårdsterrænet. | |||
Missionshuset blev | Missionshuset blev - som kompensation - genopført i [[Brammersgade 4]] og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag. | ||
== Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse == | == Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse == | ||
Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. | Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. | ||
Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende | Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende ti år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 og 17. | ||
Sammenkomsternes program bestod dels af | Sammenkomsternes program bestod dels af underholdning dels af gratis kaffe. | ||
Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte | Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte 'Arbejdernes Bibelkreds' i 1934, hvor folk mødtes en tirsdag om måneden. | ||
I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere. | I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere. | ||
Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med | Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med ca. 250 deltagere pr. gang i 1951-52. | ||
Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med [[Socialdemokratiet]] i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. | Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med [[Socialdemokratiet]] i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. | ||
Først i 1970 ophørte kredsen omkring Eben Ezer med sit virke. | Først i 1970 ophørte kredsen omkring 'Eben-Ezer' med sit virke. | ||
Trods dette initiativ til at gå dialog med arbejderne har denne type kontakt af forskellige årsager været en udfordring for både Indre Mission og Folkekirken. | |||
===Adresser på Dybbølgade === | ===Adresser på Dybbølgade === | ||
| Linje 55: | Linje 55: | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Frederiksbjerg Øst, 1979, 49 | * Frederiksbjerg Øst, 1979, 49 | ||
* Eben-Ezer gennem 110 år. v.P.E. Kammersgaard | * Eben-Ezer gennem 110 år. v. P.E. Kammersgaard | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
Nuværende version fra 17. nov. 2025, 09:04
Dybbølgade er en vej, som ligger på Frederiksbjerg. Gaden er en sidegade til Jægergårdsgade i retning af Hallssti. Navnegruppe med krigsskuepladser under de slesvigske krige.
Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om krigsskuepladsen ved Dybbøl i 1864, hvor den danske hær led nederlag til den langt bedre bevæbnede preussisk-østrigske hær. Gaden er som helhed præget af en 2½-etagers bebyggelse, dog med enkelte ejendomme i 3½ etager. Manglende husnumre viser, at omtrent halvdelen af gaden medgik til udvidelse af banegraven i 1918-26.
Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: Istedgade, Helgolandsgade og Fredericiagade, der forbandt Jægergårdsgade med Hallsvej, der vender ud mod jernbanegraven mellem M.P. Bruuns Bro og Frederiks Bro.
I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden, og dels at ca. halvdelen af de tilstødende karréer blev indlemmet i baneterrænet.
Dybbølsgades bebyggelse
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2½ etager, der er opført omkring 1880.
Indre Missions virke i Aarhus
Den såkaldte 'Forening for den indre mission i Århus og omegn' blev stiftet i 1862.
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende 'Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark', som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde.
Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade Teglværksstræde (Nørre Allé) af nogle "venner af foreningen". Dér kunne ca. 300-500 mennesker på ugentlig basis forsamles.
Indre Mission i Dybbølgade
Etatsraad M.P. Bruun skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission samt 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus. Vejen var således banet for placeringen af 'Eben-Ezer' i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen Dybbølgade 7. Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i Sjællandsgade (tidligere: Teglværksstræde]].
'Eben-Ezer' i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den føromtalte udvidelse af banegårdsterrænet. Missionshuset blev - som kompensation - genopført i Brammersgade 4 og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag.
Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse
Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende ti år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 og 17. Sammenkomsternes program bestod dels af underholdning dels af gratis kaffe.
Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte 'Arbejdernes Bibelkreds' i 1934, hvor folk mødtes en tirsdag om måneden. I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere. Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med ca. 250 deltagere pr. gang i 1951-52.
Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med Socialdemokratiet i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. Først i 1970 ophørte kredsen omkring 'Eben-Ezer' med sit virke.
Trods dette initiativ til at gå dialog med arbejderne har denne type kontakt af forskellige årsager været en udfordring for både Indre Mission og Folkekirken.
Adresser på Dybbølgade
Dybbølgade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder
- Frederiksbjerg Øst, 1979, 49
- Eben-Ezer gennem 110 år. v. P.E. Kammersgaard
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
