Vosnæs

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Vosnæs Gods 1910.

Vosnæs eller Vosnæsgård, ligger ca. 4 km nordøst for Skødstrup, og kendes helt tilbage fra Middelalderen, hvor godset fungerede som landsbyhovedgård i forbindelse med de to landsbyer Vosnæs og Indrup, der dengang lå på stedet.

Godsets tidlige historie

Gårdens række af ejere kan føres tilbage til slutningen af 1400-tallet. Den først kendte af disse var Oluf Jepsen der ejede stedet fra 1486 og frem til 1500. Herefter blev gården overtaget af adelsfamilien Strangesen, i hvis eje den forblev i mere end hundrede år. I 1620 blev gården imidlertid afhændet til søstrene Lisbeth og Anne Friis, efter at Strangesens uforskyldt havde været involveret i en sag med falske gældsbreve udstedt af Christoffer Rosenkrantz. Efterfølgende har godset været ejet af en række af betydelige danske adelsfamilier.

Bygningerne

Vosnæs nuværende hovedbygning er opført i 1897, og er tegnet af arkitekten August H. Klein. Inden denne bygning blev opført, har der tidligere ligget to andre store gårdbebyggelser på stedet. Den første af disse blev bygget i 1725 af Joachim Gersdorff, og var en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. Det var antageligt også i forbindelse med dette byggeri, at man inddrog en del af den omkringliggende landbrugsjord til anlæggelse af en niveau og terrasseopdelt barokhave. Haven findes stadig i dag, men bærer nu i højere grad præg af en engelsk landskabshave, der skaber en fin sammenhæng mellem de lavtliggende vådområder, der omkranser godset. Inden opførelsen af denne hovedbygning var gården, under familien Rosenkrantz, der var de forhenværende ejere, blevet gjort til adelig sædegård, med de privilegier dette medførte. Den anden hovedbygning der har ligget på stedet blev opført i 1851, mens godset var ejet af Kontreadmiral Johan Wilhelm Cornelius Krieger. Denne gang var bygningen grundmuret i stedet for at være opført i bindingsværk.

Det udseende og den udlægning Vosnæs har i dag kan i høj grad tilskrives greve Gebhardt F. H. Knuth, der i 1878 overtog godset efter sin far greve Adam Carl Vilhelm Knuth. Ved overtagelsen satte han et større ombygningsprojekt i værk. I første omgang kastede han sig over en gennemgribende modernisering af de forhold, der havde med selve produktionen og landarbejdernes forhold at gøre. I denne forbindelse blev avlsgården flyttet et godt stykke mod sydøst i forhold til godsets hovedbygning, og der blev bygget nye stalde og lader. Der blev desuden opført en smedje samt nye, tidssvarende boliger til godsets medarbejdere. Med disse tiltag blev Vosnæs gjort til et, for sin tid, meget moderne landbrug, hvor der i modsætning til tidligere var blevet taget store hensyn til de forhold, de ansatte arbejdede og levede under. I 1897 påbegyndte Gebhardt F. H. Knuth opførelsen af en ny og mere moderne trefløjet hovedbygning til godset. Den nye hvidkalkede, toetagers bygning blev opført i nyrenæssancestil, og var dengang i sit ydre stort set identisk med sådan som bygningen står i dag.

Under 2. Verdenskrig besatte tyske soldater godset, og det blev blandt andet i krigens sidste år brugt som militærskole. At tyskerne havde til huse på godset, var en omstændighed, der til tider kunne gøre livet både vanskeligt og farligt for godsets daværende ejer greve Torben C. Knuth, idet han fungerede som aktivt medlem af modstandsbevægelsen. Som følge af den hårdhændede behandling tyskerne under krigen havde udsat ejendommen for, var det efterfølgende nødvendigt at foretage en omfattende renovering og genopbygning. Det var særligt bygningens indre, der havde lidt under tyskernes besættelse, hvorfor det var her de mest omfattende renoveringer fandt sted.

Godset i dag

I dag ejes Vosnæs af greve Adam Kristian Knuth og godset er dermed efter næsten 150 år fortsat i slægten Knuths besiddelse. Den nuværende drift af gården er lagt an på planteavl med korn og frø, skovbrug samt svinehold med søer og slagtesvin. Derudover drives der også på godset et ridecenter, der alene fokuserer på handicapridning. Godset beskæftiger 7 medarbejdere og drives med forbindelse til Studstrupgården.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Vosnæsgård ligger i en smuk landskabelig sammenhæng i overgangen mellem Vosnæsgård Skov og de store herregårdsmarker, der falder ned mod Kalø Vig. Nord for gården er en langstrakt øst-vestgående lavning, hvorigennem Hulbækken har sit løb. Det skrånende terræn er elegant udnyttet til anlæggelsen af en terasseret have nord for hovedbygningen.

Vosnæsgård kendes tilbage til middelalderen som hovedgård i landsbyen Vosnæs. I 1725 blev en trefløjet bindingsværksbygning opført på stedet, og antagelig blev den terrasserede have også anlagt på dette tidspunkt. I 1850 blev dette anlæg afløst af en trefløjet, grundmuret hovedbygning i en etage. Hovedbygningen fik sit nuværende udtryk i 1897, hvor C.F.H. Knuth lod hovedbygningen ombygge ved arkitekten August Klein.

Kernen i det sammensatte anlæg er den fornemme hovedbygning, der ligger i overgangen til den lille lavning mod nord. Hovedhuset er opført i to etager og prydes af en gennemgående frontkvist med vælske gavle. Den hvidkalkede, teglhængte hovedbygning flankeres af to lavere sidefløje, der ligger lidt forskudt i forhold til hovedhusets akse.

Den terrasserede barokhave har i dag præg af en engelsk landskabshave, der ligger i en fin sammenhæng med det lavtliggende vådområde, der omkranses af skoven mod nord.

Langs Vosnæsvej ligger nogle bygninger, der klart knytter sig til godset, og mod øst danner den store, fornemme kampestenslade et effektfuldt punktum for herregårdsbebyggelsen.

Se også

Vosnæsgård på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=149459

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Vosnæs&oldid=82740"