Teglværker i Aarhus Kommune

Langballes Teglværk på Vesterbro i Aarhus. 1897. Foto: Hammerschmidt Foto.

Teglværker i Aarhus er en oversigtsartikel over teglværker i Aarhus Kommune gennem tiderne.

Der har inden for de nuværende kommunegrænser været et tocifret antal kendte teglværker, som hver især havde en betydning for det lokalsamfund de lå nærmest. En lokal produktion af tegl som byggemateriale gav en praktisk fordel fremfor import udefra, men forudsætningerne for, at en produktion kunne etableres, var materialetilstrækkelighed - ikke mindst af godt ler. Teglværkerne i Aarhus var med til at spille en betydelig rolle i opbygningen af Aarhus som en større by i særdeleshed under urbaniseringen i 1800-tallet.

Fremstillingen af tegl til mursten er en ældgammel byggefaglig tradition, der har oprindelse i Mellemøsten, tusindvis af år før de første sten blev brændt i Danmark. Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret til Danmark under Valdemar den Stores regeringstid og på samme tid, som Eskil var bisp i Lund omkring 1150.

Stenene, der skulle ende med at blive benyttet i så mange danske byggerier, blev oprindeligt brændt i primitive ovne på selve byggepladserne, og først omkring år 1700 opstod egentlige teglværker i det danske landskab.

Teglværkernes historie i Aarhus

De fleste huse var i 1500-tallet bindingsværkshuse, men fra jordskyldsbogen af 1562 nævnes Teglgården i Aarhus. Kirkerne var på dette tidspunkt nogle af de mest prominente bygninger opført med teglsten. Senere blev det de mere offentlige bygninger, såsom råd- og tinghuse, gildehuse og hospitaler.

Der var ikke en støt tilgang af sten, da produktionen var skrøbelig og afhang af muligheden for at skaffe brændsel til selve brændingen af stenene. Ved nogle af de større godser og herregårde var der ofte midlertidige brændeovne der drog nytte af de privatejede skove (eller tørv fra moser).

Fra slutningen af 1600-tallet blev flere bygninger grundmuret. Samtidig med at bygningerne blev smukkere blev de også mere stabile, standhaftige og beboelige. I 1764 var der omkring 850 bygninger i Aarhus hvoraf dog kun højst 10 var grundmurede huse af mursten med mørtel imellem.

Der importeredes mange mursten udefra, og i slutningen af 1700-tallet var der endnu ingen officielle teglværker i byen. I løbet af 1800-tallet får flere personer teglbrænding som hovederhverv og teglværkerne skyder op i omegnen af Aarhus. Der opstår blandt andet teglværker i Højbjerg, Tulstrup, Sejbjerg, Galten og Stjær.

De små bondeteglværker der benyttede det gamle primitive teglbrænderi blev afløst af den mere mekaniserede stordrift. Tidligere havde teglværkerne ofte været ejet og drevet af enkeltpersoner, men adskillige værker blev i stedet startet som aktie- og andelsselskaber. De små kunne ikke konkurrere med de større og mere tidssvarende værker, der bedre kunne håndtere svingninger i byggemarkedet.

Teglværkets funktion

For at kunne skabe tegl til bygningskonstruktion skulle teglværkerne etableres nær steder, hvor der var ler til rådighed af den rigtige kvalitet, og derudover skulle der også skaffes træ til selve brændingen af teglstenene.

Det opgravede ler blev fragtet til teglværket, hvor det blev tippet af i æltemøllen. Herefter blev leret blandet op med vand og i nogle tilfælde sand. Den endelige konsistens på leret var ganske vigtig, da der ellers var sandsynlighed for, at der ikke kom en brugbar sten ud af anstrengelserne. Ved hjælp af heste eller stude blev leret æltet godt sammen i et rundt bassin. Denne metode blev benyttet, indtil et mere mekaniseret produktionsapparat tog over som den almindelige fremgangsmåde ved æltning.

Ved strygebordene stod håndstrygerne og formede leret til sten, før de blev videresendt til tørreladerne, hvor de stod til tørring i tre uger. Ved brænding af stenene benyttedes først en mile på marken, hvor stenene blev stablet i kubiske stakke, men senere gik man over til faste ovne eller højovne, før man benyttede den effektive tysk-opfundne ringovn til at brænde sten med.

Oversigtskort

Træk i kortet for at se teglværker uden for den centrale del af Aarhus.

Røde markører viser nedlagte teglværker med bekræftede lokationer. Gule markører viser en omtrentlig og ubekræftet placering for formodede teglværker.

Indlæser kort...

Liste

Liste over teglværker der fandtes inden for de nuværende kommunegrænser.

OBS. Listen er ufuldstændig.

Formodede teglværker med ubekræftede lokationer (manglende dokumentation fra landkort):

Se også

Teglværker i Malling Sogn.