Tandpoliklinikken
Tandpoliklinikken etableredes og blev taget i anvendelse den 6. september 1927 på foranledning af Aarhus Tandlægeforening. Klinikken fik adresse i Christiansgade 18, hvor et Børneoptagelseshjem, ejet af Aarhus Kommune også lå.
Klinikken havde som formål at yde vederlagsfri og smertestillende Tand- og Mundbehandling til Aarhus' absolut underbemidlede og disses ikke skolepligtige børn. Klinikken har endvidere været drevet af kommunen og Aarhus Tandlægeforening i fællesskab: Hvor kommunen afholdt udgifterne, påtog tandlægeforeningen sig efter tur det daglige arbejde med konsultation hver søndag fra klokken 8 til 8.30.
Klinikken flyttede fra den 1. maj 1936 ind i den tidligere røntgenafdeling på Aarhus Kommunehospital og siden har den været administreret af Hospitalsudvalget.
Kilder
- Aarhus gennem Tiderne, Bind 4