Anonym

Hasle Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Hasle kirke børge venge 1953.jpg|350px|thumb|right|Hasle Kirke med mindesten til minde om genforeningen 1864-1920 i forgrunden.<br> Fotograf: Børge Andre Venge, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Hasle kirke børge venge 1953.jpg|350px|thumb|right|Hasle Kirke med mindesten til minde om genforeningen 1864-1920 i forgrunden.<br> Foto: Børge Andre Venge, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Hasle Kirke''' ligger på hjørnet af [[Viborgvej]] og [[Haslegårdsvej]] i [[Hasle Sogn]].
'''Hasle Kirke''' ligger på hjørnet af [[Viborgvej]] og [[Haslegårdsvej]] i [[Hasle Sogn]].
Linje 19: Linje 19:
Hasle Kirke har desuden et ligkapel, der er tegnet af Johannes Sørensen og opført i 1956, hvor det erstattede et forhenværende ligkapel fra 1918. Kirken blev hovedrenoveret i 1879-1880, facaderenoveret i 1903 og igen hovedistandsat i 1956.
Hasle Kirke har desuden et ligkapel, der er tegnet af Johannes Sørensen og opført i 1956, hvor det erstattede et forhenværende ligkapel fra 1918. Kirken blev hovedrenoveret i 1879-1880, facaderenoveret i 1903 og igen hovedistandsat i 1956.


Hasle Kirke har adskillige, fornemme granitrelieffer. Især den sydlige indgang er rigt udsmykket med billedkvadre, men også korbuens kragsten og en hjørnekvader i tårnet er dekoreret med billeder. Derudover er kirkens vægge dekoreret med ganske få kalkmalerier i form af indvielseskors.
Hasle Kirke har adskillige fornemme granitrelieffer. Især den sydlige indgang er rigt udsmykket med billedkvadre, men også korbuens kragsten og en hjørnekvader i tårnet er dekoreret med billeder. Derudover er kirkens vægge dekoreret med ganske få kalkmalerier i form af indvielseskors.


Kirken har en romansk døbefont af granit og et dåbsfad fra omkring 1600, der er fremstillet i Sydtyskland. Altertavlen er ligeledes fra omkring 1600, men har efterfølgende undergået adskillige ændringer og tilføjelser. I 1933 forsøgte man så vidt muligt at føre den tilbage til sin oprindelige skikkelse. Kirkens klokke stammer fra 1577, og prædikestolen i renæssancestil samt stolestaderne er fra 1878.
Kirken har en romansk døbefont af granit og et dåbsfad fra omkring 1600, der er fremstillet i Sydtyskland. Altertavlen er ligeledes fra omkring 1600, men har efterfølgende undergået adskillige ændringer og tilføjelser. I 1933 forsøgte man så vidt muligt at føre den tilbage til sin oprindelige skikkelse. Kirkens klokke stammer fra 1577, og prædikestolen i renæssancestil samt stolestaderne er fra 1878.


=== Ejerskab ===
=== Ejerskab ===
Hasle Kirke har gennem tiden haft mange ejere. Den var frem til 1698 ejet af kongen, som dette år afstod den til sognets præst, [[Hans Christensen Lundgaard]]. Lundgaards efterfølger, [[Bertel Mygind]], skødede den i 1716 til [[Christen Johansen Althalt (1675-1734)]] til [[Lyngbygård]], hvorefter kirken fulgte Lyngbygårds ejerskab.
Hasle Kirke har gennem tiden haft mange ejere. Den var frem til 1698 ejet af kongen, som dette år afstod den til sognets præst, [[Hans Christensen Lundgaard]]. Lundgaards efterfølger, [[Bertel Mygind]], skødede den i 1716 til [[Christen Johansen Althalt (1675-1734)|Christen Johansen Althalt]] til [[Lyngbygård]], hvorefter kirken fulgte Lyngbygårds ejerskab.


I 1776 afstod den daværende ejer af Lyngbygård, [[Anne Elisabeth Althalt f. Lassen]], enke efter [[Johan Arent Althalt (1728-1766)]], kirken til [[Jens Lassen]] i [[Graa Mølle|Gråmølle]], men allerede samme år gik ejerskabet videre til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]]. Hans arvinger solgte den igen videre i 1809 til [[Rasmus Faurschou]], der overdrog den til sin søn, [[Jens Lassen Faurschou]] i 1860. Kirken overgik derefter til selveje i 1911.
I 1776 afstod den daværende ejer af Lyngbygård, [[Anne Elisabeth Althalt]], født Lassen, enke efter [[Johan Arent Althalt (1728-1766)|Johan Arent Althalt]], kirken til [[Jens Lassen]] i [[Graa Mølle|Gråmølle]], men allerede samme år gik ejerskabet videre til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]]. Hans arvinger solgte den igen videre i 1809 til [[Rasmus Faurschou]], der overdrog den til sin søn, [[Jens Lassen Faurschou]] i 1860. Kirken overgik derefter til selveje i 1911.


=== Se også ===
=== Se også ===
4.654

redigeringer