Aarhus Tømmerhandel: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus Tømmerhandel.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Tømmerhandel på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade.<br> Fotograf: [[Åge Fredslund Andersen]], 1935. Den Gamle Bys billedarkiv]]
[[Fil:Aarhus Tømmerhandel.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Tømmerhandel på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade.<br> Foto: [[Åge Fredslund Andersen]], 1935. Den Gamle Bys billedarkiv]]
'''Aarhus Tømmerhandel''', senere kendt som "Barnow", lå på hjørnet af [[Randersvej]] og [[Nordre Ringgade]]. Grunden, hvorpå Aarhus Tømmerhandel senest havde til huse, tilhører i dag bygningskomplekset [[Nobelparken]], hvor bl.a. [[Aarhus Universitet]] hører til.<br>
'''Aarhus Tømmerhandel''', senere kendt som 'Barnow', lå på hjørnet af [[Randersvej]] og [[Nordre Ringgade]]. Grunden, hvorpå Aarhus Tømmerhandel senest havde til huse, tilhører i dag bygningskomplekset [[Nobelparken]], hvor bl.a. [[Aarhus Universitet]] hører til.<br>


Handelsvirksomheden, der såede frøene til Aarhus Tømmerhandel, blev grundlagt den 25. oktober 1852 af [[Marinus Meden (1827-1902)|Marinus Meden]] og havde i starten ejendomme og lager ved [[Mejlgade]]s port. Forretningen var i begyndelsen baseret på handel med landbrugere i oplandet og handlede i starten også med korn og foderstoffer. Men forretningen blev delt, og Marinus Meden fortsatte med den del, der omfattede trælast og bygningsartikler. Det var den første specialforretning i Aarhus i den branche og lidt af et eksperiment i en tid, hvor det normalt var de store købmandsgårde, der tog sig af handlen med tømmer.<br>  
Handelsvirksomheden, der såede frøene til Aarhus Tømmerhandel, blev grundlagt den 25. oktober 1852 af [[Marinus Meden (1827-1902)|Marinus Meden]] og havde i starten ejendomme og lager ved [[Mejlgade]]s port. Forretningen var i begyndelsen baseret på handel med landbrugere i oplandet og handlede i starten også med korn og foderstoffer. Men forretningen blev delt, og Marinus Meden fortsatte med den del, der omfattede trælast og bygningsartikler. Det var den første specialforretning i Aarhus i den branche og lidt af et eksperiment i en tid, hvor det normalt var de store købmandsgårde, der tog sig af handlen med tømmer.<br>  
== Tidslinje ==
== Tidslinje ==
[[Fil:Toemmerplads Mejlgade.jpg|200px|thumb|right|I forgrunden ses Jacobsen & Petersens tømmerplads, hvorfra den store Mejlgadebrand begyndte. I baggrunden ses Mejlborg. Ca. 1898.<br> Foto: Den Gamle By]]
[[Fil:Toemmerplads Mejlgade.jpg|200px|thumb|right|I forgrunden ses Jacobsen & Petersens tømmerplads, hvorfra den store Mejlgadebrand begyndte. I baggrunden ses Mejlborg, ca. 1898.<br> Foto: Den Gamle By]]
=== 1896: Aarhus Tømmerhandel ved Jacobsen & Petersen ===
=== 1896: Aarhus Tømmerhandel ved Jacobsen & Petersen ===


Den 1. november 1896 overdrog Marinus Meden forretningen på Mejlgade til Jens Marius Jacobsen og [[Peter Petersen (1862-1945)|Peter Petersen]]. Det nye firmanavn blev "Aarhus Tømmerhandel ved Jacobsen & Petersen". For ejendommen samt tilhørende tømmerplads betaltes 100.000 kr., og lageret blev overtaget til indkøbspris. Ved den store [[Mejlborgbranden|Mejlborg]]brand i 1899 blev både forretning og lager tilintetgjort. Kontoret flyttedes til Nørrebrogade 4, mens lageret blev anlagt på et nyerhvervet 2½ tdr. land stort areal på den vestlige side af [[Randersvej|Randers Landevej]], den nuværende [[Nørrebrogade]].
Den 1. november 1896 overdrog Marinus Meden forretningen på Mejlgade til Jens Marius Jacobsen og [[Peter Petersen (1862-1945)|Peter Petersen]]. Det nye firmanavn blev 'Aarhus Tømmerhandel ved Jacobsen & Petersen'. For ejendommen samt tilhørende tømmerplads betaltes 100.000 kr., og lageret blev overtaget til indkøbspris. Ved den store [[Mejlborgbranden|Mejlborg]]brand i 1899 blev både forretning og lager tilintetgjort. Kontoret blev flyttet til Nørrebrogade 4, mens lageret blev anlagt på et nyerhvervet 2½ tdr. land stort areal på den vestlige side af [[Randersvej|Randers Landevej]], den nuværende [[Nørrebrogade]].


=== 1914: Med Barnow ved roret ===
=== 1914: Med Barnow ved roret ===
[[Niels Barnow (1876-1955)|Niels Barnow]] havde været bogholder ved Jacobsen og Petersen i perioden 1896-1900, og efter nogle år i Hadsten og København vendte han tilbage som prokurist ved Aarhus Tømmerhandel i 1905. Han kendte derfor forretningen indgående, da han i 1914 sammen med sin svoger [[Søren Johannes Henrichsen]] indtrådte som medindehavere af virksomheden. Året efter udtrådte Jens Marius Jacobsen og Peter Petersen, og virksomheden var herefter at kende som "Aarhus Tømmerhandel ved Barnow og Henrichsen".<ref>Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel. 12-04-1924.</ref> I 1919 udvidedes lagerpladsen med et areal, hvor Kommunehospitalet senere kom til at ligge, mens hovedkontoret lå i [[Studsgade]] 70.  
[[Niels Barnow (1876-1955)|Niels Barnow]] havde været bogholder ved Jacobsen og Petersen i perioden 1896-1900, og efter nogle år i Hadsten og København vendte han tilbage som prokurist ved Aarhus Tømmerhandel i 1905. Han kendte derfor forretningen indgående, da han i 1914 sammen med sin svoger [[Søren Johannes Henrichsen]] indtrådte som medindehavere af virksomheden. Året efter udtrådte Jens Marius Jacobsen og Peter Petersen, og virksomheden var herefter at kende som 'Aarhus Tømmerhandel ved Barnow og Henrichsen'.<ref>Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel. 12-04-1924.</ref> I 1919 udvidedes lagerpladsen med et areal, hvor [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]] senere kom til at ligge, mens hovedkontoret lå i [[Studsgade]] 70.  
Da området, hvor lageret var placeret, i 1930'erne blev opkøbt af Aarhus Kommune, som ønskede at forene det med [[Universitetsparken]], flyttedes tømmerhandlen til en placering på hjørnet af Randersvej og [[Nordre Ringgade]]. Komplekset var opført på et seks tdr. land stort areal.<br>  
Da området, hvor lageret var placeret, i 1930'erne blev opkøbt af Aarhus Kommune, som ønskede at forene det med [[Universitetsparken]], flyttedes tømmerhandlen til en placering på hjørnet af Randersvej og [[Nordre Ringgade]]. Komplekset var opført på et seks tdr. land stort areal.<br>  
[[Fil:Annonce fra Aarhus Toemmerhandel 22-07-1928.jpg|175px|thumb|left|Niels Barnow fortsatte længe med at bruge beskrivelsen "Barnow & Henrichsen" efter partnerens død. Scan: Annonce fra Aarhus Stiftstidende, 22. juli 1928.]]
[[Fil:Annonce fra Aarhus Toemmerhandel 22-07-1928.jpg|175px|thumb|left|Niels Barnow fortsatte længe med at bruge beskrivelsen 'Barnow & Henrichsen' efter partnerens død. Scan: Annonce fra Aarhus Stiftstidende, 22. juli 1928.]]


Efter Henrichsens død i 1924 drev Niels Barnow firmaet videre, hovedkontoret fik ny adresse på [[Kystvejen]] 27<ref>Aarhus Stiftstidende. 15-04-1928.</ref>, og i 1939 optog han sine sønner Erik Barnow (1904-1983) og Poul Barnow (1907-1982) i firmaet som medindehavere. Trælasthandlen udviklede sig efter flytningen til grunden på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade til en af landets største importører af skandinavisk og amerikansk trælast. Indtil 1954 blev træet transporteret fra havnen, hvor det blev læsset, til tømmerhandlen på hestetrukne lastvogne. I 1954 blev hestene dog udskiftet med to Algair-traktorer og hestevognene med ti specialbyggede Tranberg-tømmervogne. Traktorer og vogne var malet med Aarhus Tømmerhandels karakteristiske stærk-gule farve.<br>
Efter Henrichsens død i 1924 drev Niels Barnow firmaet videre, hovedkontoret fik ny adresse på [[Kystvejen]] 27<ref>Aarhus Stiftstidende. 15-04-1928.</ref>, og i 1939 optog han sine sønner Erik Barnow (1904-1983) og Poul Barnow (1907-1982) i firmaet som medindehavere. Trælasthandlen udviklede sig efter flytningen til grunden på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade til en af landets største importører af skandinavisk og amerikansk trælast. Indtil 1954 blev træet transporteret fra havnen, hvor det blev læsset, til tømmerhandlen på hestetrukne lastvogne. I 1954 blev hestene dog udskiftet med to Algair-traktorer og hestevognene med ti specialbyggede Tranberg-tømmervogne. Traktorer og vogne var malet med Aarhus Tømmerhandels karakteristiske stærk-gule farve.<br>
Linje 25: Linje 25:
:
:
=== 1955: Brødrene Barnow tager over ===
=== 1955: Brødrene Barnow tager over ===
Niels Barnow afgik ved døden i 1955<ref>Aarhus Stiftstidende. Dødsfald. 14-08-1955.</ref>, og med sønnerne, Poul og Erik, i spidsen etableredes i 1957 en ny afdeling af Aarhus Tømmerhandel på [[Hjulbjergvej]] i [[Holme]]; Holme Tømmerhandel.<ref>Aarhus Stiftstidende. 16-08-1957.</ref> Poul Barnow, med tilnavnet ”Den syngende direktør”, valgte i 1974 at udtræde af direktionen for at hellige sig sit nye liv i Spanien. Det betød, at Erik Barnow sammen med den nytiltrådte direktør Jørgen Nielsen nu dannede selskabets nye ledelse.<ref> Aarhus Stiftstidende. Tømmerhandelen. 24-01-1974.<br>Aarhus Stiftstidende. 40 år i træbranchen. 30-10-1975.</ref> I juni 1975 lanceredes "Barnow Byggemarked" i tilknytning til den eksisterende tømmerhandel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Indvier nyt byggemarked. 05-06-1975.</ref> Det var en naturlig beslutning for virksomheden at oprette et byggesupermarked, efter der havde været flere tilfælde, hvor man havde henvist kunder til konkurrerende forretninger, der kunne tilbyde et andet sortiment. Det gav endvidere anledning til en ny praksis, hvor man begyndte at benytte "Barnow"-navnet mere end "Aarhus Tømmerhandel" i annoncer, på reklameskilte og i daglig tale.<ref>Aarhus Stiftstidende. Nyt byggemarked. 14-06-1975.</ref> I januar 1977 meddelte Aarhus Tømmerhandel, at man havde overtaget aktiekapitalen i Grundfør Tømmerhandel. Virksomheden fortsatte som selvstændigt selskab, dog med Jørgen Nielsen som ny direktør.<ref>Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel køber ny forretning. 18-01-1977.</ref> Efter Erik Barnows død i 1983 blev Poul Barnows enke, Annelise Barnow, der var bosat i Spanien, eneejer, mens Erik Barnows enke udtrådte af bestyrelsen. <br>
Niels Barnow afgik ved døden i 1955<ref>Aarhus Stiftstidende. Dødsfald. 14-08-1955.</ref>, og med sønnerne, Poul og Erik, i spidsen etableredes i 1957 en ny afdeling af Aarhus Tømmerhandel på [[Hjulbjergvej]] i [[Holme]]; Holme Tømmerhandel.<ref>Aarhus Stiftstidende. 16-08-1957.</ref> Poul Barnow - med tilnavnet 'Den syngende direktør' - valgte i 1974 at udtræde af direktionen for at hellige sig sit nye liv i Spanien. Det betød, at Erik Barnow sammen med den nytiltrådte direktør Jørgen Nielsen nu dannede selskabets nye ledelse.<ref> Aarhus Stiftstidende. Tømmerhandelen. 24-01-1974.<br>Aarhus Stiftstidende. 40 år i træbranchen. 30-10-1975.</ref> I juni 1975 lanceredes 'Barnow Byggemarked' i tilknytning til den eksisterende tømmerhandel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Indvier nyt byggemarked. 05-06-1975.</ref> Det var en naturlig beslutning for virksomheden at oprette et byggesupermarked, efter der havde været flere tilfælde, hvor man havde henvist kunder til konkurrerende forretninger, der kunne tilbyde et andet sortiment. Det gav endvidere anledning til en ny praksis, hvor man begyndte at benytte 'Barnow'-navnet mere end 'Aarhus Tømmerhandel' i annoncer, på reklameskilte og i daglig tale.<ref>Aarhus Stiftstidende. Nyt byggemarked. 14-06-1975.</ref> I januar 1977 meddelte Aarhus Tømmerhandel, at man havde overtaget aktiekapitalen i Grundfør Tømmerhandel. Virksomheden fortsatte som selvstændigt selskab, dog med Jørgen Nielsen som ny direktør.<ref>Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel køber ny forretning. 18-01-1977.</ref> Efter Erik Barnows død i 1983 blev Poul Barnows enke, Annelise Barnow, der var bosat i Spanien, eneejer, mens Erik Barnows enke udtrådte af bestyrelsen. <br>


=== 1985: Opkøb, ejerskifte og ny direktør ===
=== 1985: Opkøb, ejerskifte og ny direktør ===
4.648

redigeringer