Aarhus Tømmerhandel: Forskelle mellem versioner

'''Aarhus Tømmerhandel''', senere kendt som "Barnow", lå på hjørnet af [[Randersvej]] og [[Nordre Ringgade]]. Grunden hvorpå Aarhus Tømmerhandel senest havde til huse tilhører i dag bygningskomplekset [[Nobelparken]] hvor bl.a. [[Aarhus Universitet]] hører til.<br>

Handelsvirksomheden der såede frøene til Aarhus Tømmerhandel blev grundlagt 25. oktober 1852 af [[Marinus Meden (1827-1902)|Marinus Meden]], og havde i starten ejendomme og lager ved [[Mejlgade]]s port. Forretningen var i begyndelsen baseret på handel med landbrugere i oplandet og handlede i starten også med korn og foderstoffer. Men forretningen blev delt, og Meden fortsatte med den del, der omfattede trælast og bygningsartikler. Det var den første specialforretning i Aarhus i den branche og lidt af et eksperiment i en tid, hvor det normalt var de store købmandsgårde der tog sig af handlen med tømmer.<br>  

[[Fil:Toemmerplads Mejlgade.jpg|200px|thumb|right|I forgrunden ses Jacobsen & Petersens tømmerplads hvorfra den store Mejlgadebrand begyndte. I baggrunden ses Mejlborg. Ca. 1898.<br> Foto: Den Gamle By]]

1. november 1896 overdrog M. Meden forretningen på Mejlgade til Jens Marius Jacobsen og [[Peter Petersen (1862-1945)|Peter Petersen]]. Det nye firmanavn blev "Aarhus Tømmerhandel ved Jacobsen & Petersen". For ejendommen samt tilhørende tømmerplads betaltes 100.000 kr., og lageret blev overtaget til indkøbspris. Ved den store [[Mejlborgbranden|Mejlborg]]brand i 1899 blev både forretning og lager tilintetgjort. Kontoret flyttedes til Nørrebrogade 4, mens lageret blev anlagt på et nyerhvervet 2½ tdr. land stort areal på den vestlige side af [[Randersvej|Randers Landevej]], den nuværende [[Nørrebrogade]].

[[Niels Barnow (1876-1955)|Niels Barnow]] havde været bogholder ved Jacobsen og Petersen i perioden 1896-1900, og efter nogle år i Hadsten og København vendte han tilbage som prokurist ved Aarhus Tømmerhandel i 1905. Han kendte derfor forretningen indgående da han i 1914, sammen med sin svoger [[Søren Johannes Henrichsen]], indtrådte som medindehavere af virksomheden. Året efter udtrådte J. M. Jacobsen og Peter Petersen, og virksomheden var herefter at kende som "Aarhus Tømmerhandel ved Barnow og Henrichsen".<ref>Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel. 12-04-1924.</ref> I 1919 udvidedes lagerpladsen med et areal, hvor Kommunehospitalet senere kom til at ligge, mens hovedkontoret lå i [[Studsgade]] 70.  

Da området, hvor lageret var placeret, i 1930erne blev opkøbt af Aarhus Kommune, som ønskede at forene det med [[Universitetsparken]], flyttedes tømmerhandlen til en placering på hjørnet af Randersvej og [[Nordre Ringgade]]. Komplekset var opført på et 6 tdr. land stort areal.<br>  

[[Fil:Annonce fra Aarhus Toemmerhandel 22-07-1928.jpg|175px|thumb|left|Niels Barnow fortsatte længe med at bruge beskrivelsen "Barnow & Henrichsen" efter partnerens død. Scan: Annonce fra Aarhus Stiftstidende, 22-07-1928.]]

Efter Henrichsens død i 1924 drev Niels Barnow firmaet videre, hovedkontoret fik ny adresse på [[Kystvejen]] 27<ref>Aarhus Stiftstidende. 15-04-1928.</ref>, og i 1939 optog han sine sønner Erik Barnow (1904-1983) og Poul Barnow (1907-1982) i firmaet som medindehavere. Trælasthandlen udviklede sig efter flytningen til grunden på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade til en af landets største importører af skandinavisk og amerikansk trælast. Indtil 1954 blev træet transporteret fra havnen, hvor det blev læsset, til tømmerhandlen på hestetrukne lastvogne. I 1954 udskiftedes hestene med to Algair-traktorer og hestevognene med 10 specialbyggede Tranberg-tømmervogne. Traktorer og vogne var malet med Aarhus Tømmerhandels karakteristiske stærk-gule farve.<br>

Niels Barnow afgik ved døden i 1955<ref>Aarhus Stiftstidende. Dødsfald. 14-08-1955.</ref>, og med sønnerne, Poul og Erik, i spidsen etableredes i 1957 en ny afdeling af Aarhus Tømmerhandel på [[Hjulbjergvej]] i [[Holme]]; Holme Tømmerhandel.<ref>Aarhus Stiftstidende. 16-08-1957.</ref> Paul Barnow, med tilnavnet ”Den syngende direktør”, valgte i 1974, at udtræde af direktionen for at hellige sig sit nye liv i Spanien. Det betød at Erik Barnow sammen med den nytiltrådte direktør Jørgen Nielsen nu dannede selskabets nye ledelse.<ref> Aarhus Stiftstidende. Tømmerhandelen. 24-01-1974.<br>Aarhus Stiftstidende. 40 år i træbranchen. 30-10-1975.</ref> I juni 1975 lanceredes "Barnow Byggemarked" i tilknytning til den eksisterende tømmerhandel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Indvier nyt byggemarked. 05-06-1975.</ref> Det var en naturlig beslutning for virksomheden, at oprette et byggesupermarked, efter flere tilfælde hvor man havde henvist kunder til konkurrerende forretninger der kunne tilbyde et andet sortiment. Det gav endvidere anledning en ny praksis hvor man begyndte at benytte "Barnow"-navnet mere end "Aarhus Tømmerhandel" i annoncer, på reklameskilte og i daglig tale.<ref>Aarhus Stiftstidende. Nyt byggemarked. 14-06-1975.</ref> I januar 1977 meddelte Aarhus Tømmerhandel, at man havde overtaget aktiekapitalen i Grundfør Tømmerhandel. Virksomheden fortsatte som selvstændigt selskab, dog med Jørgen Nielsen som ny direktør.<ref>Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel køber ny forretning. 18-01-1977.</ref> Efter Erik Barnows død i 1983 blev Poul Barnows enke, Annelise Barnow, det var bosat i Spanien, eneejer, mens Erik Barnows enke udtrådte af bestyrelsen. <br>

I 1985 solgte Annelise Barnow Aarhus Tømmerhandel til [[Holdingselskabet af 21.8.1970 A/S]], ejet af bygmester [[Alex Poulsen]]. Tømmerhandlen havde på dette tidspunkt omkring 60 ansatte, og en egenkapital på 13 mio. kr.<br> Det var tanken, at tømmerhandelen skulle bevares på samme sted, men Alex Poulsen var i forbindelse med opkøbet ikke afvisende overfor at flytte forretningen på baggrund af [[Aarhus Kommune]]s plan for boligbyggeri på grunden.<ref>Aarhus Stiftstidende. Barnow i Århus solgt. 14-02-1985.</ref> Direktør Jørgen Nielsen fortsatte efter overtagelsen arbejdet som daglig leder, men fra midten af juli 1985 tiltrådte [[Vilhelm Kristensen]] som ny administrerende direktør.<ref>Aarhus Stiftstidende. Flere aktier i Aarhus Tømmerhandel. 19-06-1985.</ref> Ejerskiftet fra Barnowfamilien til holdingselskabet ejet af Alex Poulsen medførte stor usikkerhed for de ansatte. Det store spørgsmål drejede sig om firmaets fremtid og fremtidige lokation hvis der skulle etableres boligbyggeri på den store grund vej ved Randersvej. Grundet den opståede personalekrise afholdtes der et møde hvor alle medarbejdere blev opfordret til at sige deres uforbeholdne mening om situationen. Et konsulentfirma blev, i samarbejde med samarbejdsudvalget ved Barnow, hyret til at afholde et aftenseminar der skulle lodde stemningen blandt medarbejderne. Forud for seminaret havde medarbejderne anonymt kunne udfylde spørgeskema, om tingenes tilstand. Konklusionen fra konsulentfirmaets side var, at der generelt herskede en særdeles positiv stemning.<ref>Aarhus Stiftstidende. Ansatte og ledelse snakkede sig ud af intern krise. 15-12-1985.</ref>

I marts 1986 indviedes firmaets nye 2500 m² store byggemarked med havecenter til en værdi af 8 mio. kr. Det nye byggemarked var placeret ud mod Nordre Ringgade, og salgs- og ordrekontoret der tidligere havde ligget på hjørnegrunden ved Randersvej/Nordre Ringgade blev nu flyttet til de nye lokaler. Det nye byggemarked var tegnet af [[C.F. Møller]]s tegnestue og blev opført af byggefirmaet [[Rasmussen og Schiøtz]]. Det havde facade af rustikt træværk i gule skagensfarver og sort eternittag. Åbningen af det nye byggemarked blev markeret i stor stil med afholdelse af en "Barnow Festuge" fra 4.-9.marts. Borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] holdt den officielle åbningstale, og festugen blev afsluttet med et gallashow i Musikhuset, som Barnow havde lejet i dagens anledning.  

Festen var knapt overstået før de første fyringer blev en realitet. Direktør Vilhelm Kristensen ønskede af økonomiske årsager at privatisere sin kørselsafdeling, og måtte derfor svinge hammeren og afskedige 6 chauffører deriblandt virksomhedens tillidsmand. Det var firmaet [[Torben Huss, Lystrup]] der efterfølgende skulle overtage tømmerhandlens kørsel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Efter jubelfesten kom fyringerne. 17-03-1986.</ref>   

Den 28 august udskiftedes Barnows facadeskilte, og nye blev sat op med ordlyden "Inpas". Aarhus Tømmerhandel trådte ind som en del af den landsdækkende kæde "Inpas" der omfattede 35 tømmerhandler i indkøbskæden [[Dansk Interpares A/S]]. Alle 35 afdelinger af Inpas skulle være ens i opbygning og struktur efter inspiration fra bl.a. [[Silvan]]-kæden.<ref>Aarhus Stiftstidende. Barnow >>inpasser<< sig. 08-05-1986.</ref> Helt udskiftet blev Barnow-navnet ikke, og byggemarkedet kom i nogle år til at gå under navnet "Inpas Barnow Byggemarked".

Den 9. december 1987 fortalte Alex Poulsen til Aarhus Stiftstidende, at der ikke længere var et økonomisk incitament for at byggemarkedet kunne løbe rundt på grunden ved Randersvej. Efter blankt at have afvist en flytning få måneder forinden var det nu Poulsens plan, at grunden i stedet skulle bebygges med et butikscenter og hotel tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon. Barnow's byggemarked skulle, om muligt, i stedet flyttes længere ud af Randersvej. Det var dårlige tider for Barnow, og i 1987 faldt omsætningen så meget, at man ikke længere havde overskud, men blot kom ud med et rundt nul på bundlinjen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Barnow-grund er for dyr til Barnow. 09-12-1987.</ref> Den tiltænkte grund, på 50.000 kvm, længere ud af Randersvej, på hjørnet af [[Brendstrupgårdsvej]], blev aldrig realiseret som ny lokation for Barnow's byggemarked. Projektet skulle igennem en længere proces før det kunne gennemføres, og der skulle således først udarbejdes en ny lokalplan, interne og eksterne høringer skulle afholdes og til slut skulle byrådet godkende det nye byggeri.<ref>Aarhus Stiftstidende. Barnow holder sig til Randersvej. 06-04-1990.</ref> På trods af byrådets godkendelse af lokalplanen i foråret 1991, blev det bredt dækkende center med plads til 12-13 forskellige brancher indenfor udvalgsvarer ikke til noget.  

Fire af i alt seks afdelinger af Aarhus Tømmerhandel måtte i 1992 lukke efter at Aarhus Tømmerhandel havde præsenteret et underskud på 5 mio. kr. Det betød at virksomheden måtte fyre 40 medarbejdere herunder også direktør Vilhelm Kristensen, men det var på forhånd planlagt at ca. 5-10 medarbejdere ville blive genansat oven på en ny organisationsændring. Skæring Plantecenter, Grundfør Tømmerhandel, Holme Byggecenter og Barnow på Randersvej måtte alle lukke ned, mens Barnow i det nyopførte [[Ringgade Centret]] forblev åben sammen med tømmerafdelingen i Hasselager. <ref>Aarhus Stiftstidende. Barnow lukker byggemarkeder. 20-02-1992.</ref>  

Den 31. august 1992 var sidste dag for den 140-årige tømmervirksomhed. Alex Poulsens tanker om et stort centerprojekt tegnet af Jørn Utzon kunne ikke finansieres, Brendstrupgårdvejprojektet viste sig ligeledes at være urealistisk og afdelingen i Ringgade Centret blev solgt videre til bygge-og trælastvirksomheden HT Defta.

I kølvandet på fyringerne indgav tidl. direktør Vilhelm Kristensen konkursbegæring mod virksomheden grundet uoverensstemmelser over den tidligere direktørs kontrakt. Vilhelm Kristensen forlangte at få en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med sin fyring, og det samlede krav løb op i 1.7 mio. kr.<ref>Aarhus Stiftstidende. Barnow-problem for Alex Poulsen. 31-08-1992.</ref> Modsvaret kom hurtigt fra Alex Poulsen der stillede et erstatningskrav overfor Vilhelm Kristensen på 2-3 mio. kr.. Dette til trods for at Vilhelm Kristensen havde trukket sin konkursbegæring tilbage i skifteretten. Poulsen mente, at han havde lidt så stor skade af konkursbegæringen, fordi en kredit var blevet annulleret og nogle finansielle tilsagn trukket tilbage, at det modsvarede erstatningskravet.<ref>Aarhus Stiftstidende. Million-krav mod fyret direktør. 22-09-1992.</ref>

Aarhus Tømmerhandels karakteristiske hjørnebygning mod Nordre Ringgade og Randersvej blev i begyndelsen af november 1993 revet ned, som følge af at Aarhus Kommune havde eksproprieret et stykke af hjørnegrunden til udvidelsen af Randersvej.<ref>Aarhus Stiftstidende. Barnows tømmer brækkes ned. 05-11-1993.</ref> I 1998 var byggeriet af [[Nobelparken]] undervejs, og inde på grunden etableredes en ny vej opkaldt efter den danske nobelprismodtager [[Jens Christian Skou|Jens Chr. Skou]]. Nobelparken blev indviet i 1999, og udover Aarhus Universitet som de primære lejere, flyttede også COWI og PriceWaterhouseCoopers ind i de røde murstensbygninger.<ref>Aarhus Stiftstidende. Barnowgrunden næsten fyldt op. 27-08-1999.</ref>