4.613
redigeringer
Søndre Badeanstalt: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:B775100-CD0468-123918.jpg|350px|thumb|right|Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca.1903]] | [[Fil:B775100-CD0468-123918.jpg|350px|thumb|right|Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca. 1903]] | ||
'''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum. | '''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum. | ||
===Plads til havn og kloak=== | ===Plads til havn og kloak=== | ||
Da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]. I begyndelsen af | Da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]. I begyndelsen af 1920'erne blev badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå for at komme på større afstand af kloakudløbet ved [[Tangkrogen]]. | ||
Badeanstalten var opført på pæle. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Selvom man på den måde forsøgte at skåne bygningerne, skete det alligevel, at de fik skader, og endda slået til pindebrænde, når en voldsom sommerstorm rasede. | Badeanstalten var opført på pæle. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Selvom man på den måde forsøgte at skåne bygningerne, skete det alligevel, at de fik skader, og endda slået til pindebrænde, når en voldsom sommerstorm rasede. | ||
Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte | Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag og frem til september måtte gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne kunne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. | ||
Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende aarhusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br /> | |||
=== Grumset vand og masser af tang === | === Grumset vand og masser af tang === | ||
Det var ikke nødvendigvis lutter fornøjelse at hoppe i vandet fra badeanstalternes badebroer. Til tider var vandet blevet så grumset af mudderprammenes aktivitet nær badeanstalterne, at gæsterne kunne blive i tvivl om, der var tale om kloakvand eller nogenlunde rent havvand. Mudderprammene udgravede og transporterede mudder og sand fra havbunden, og med store områder af tang, der drev mod kysten, var det ikke altid en fornøjelse af hoppe i bølgen blå. Den store mængde ildelugtende tang, der samlede sig i en krog ved stensætningen på strandvejen i den sydlige del af Aarhus betød, at området | Det var ikke nødvendigvis lutter fornøjelse at hoppe i vandet fra badeanstalternes badebroer. Til tider var vandet nemlig blevet så grumset af mudderprammenes aktivitet nær badeanstalterne, at gæsterne kunne blive i tvivl om, om der var tale om kloakvand eller nogenlunde rent havvand. Mudderprammene udgravede og transporterede mudder og sand fra havbunden, og med store områder af tang, der drev mod kysten, var det ikke altid en fornøjelse af hoppe i bølgen blå. Den store mængde ildelugtende tang, der samlede sig i en krog ved stensætningen på strandvejen i den sydlige del af Aarhus, betød, at området - allerede i år 1900 - i folkemunde blev døbt en ”Tangkrog”. | ||
=== De forsvundne lotterisedler === | === De forsvundne lotterisedler === | ||
På strandene færdedes mange mennesker, og det var ikke usædvanligt, at der blev glemt en genstand eller to efter en tur ved vandet. Ved Søndre Badeanstalt opstod i august 1903 | På strandene færdedes mange mennesker, og det var ikke usædvanligt, at der blev glemt en genstand eller to efter en tur ved vandet. Ved Søndre Badeanstalt opstod i august 1903 stort ståhej, da en konduktør - efter han havde skyllet jernbanens støv af sig - opdagede, at hans pengepung med 50 kr. og to lotterisedler var forsvundet. Den ene af lotterisedlerne havde tilmed gevinst på sig, og da han mente, at pungen var blevet stjålet, blev en eftersøgning straks sat i gang. Konduktøren måtte dog undskylde for miseren, da det viste sig, at pungen faktisk aldrig var medbragt, og fortsat lå hjemme i konduktørens brændekælder. | ||
=== Søslangen i Aarhusbugten === | === Søslangen i Aarhusbugten === | ||
| Linje 32: | Linje 34: | ||
[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|300px|thumb|left|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]] | [[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|300px|thumb|left|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]] | ||
I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende|Aarhuus | I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], at ”''Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.''”<sup>1</sup> | ||
For | |||
For de erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br /> | |||
[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus | [[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stiftstidende, juni 1910]] | ||
En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br /> | En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br /> | ||
Skolebadningen blev forbudt i 1950, fordi vandet i | Skolebadningen blev forbudt i 1950, fordi vandet i Aarhusbugten var urent og forurenet med bakterier fra spildevand. Badeanstalten blev nedlagt i 1954. <br /> | ||
Se mere om [[Badeanstalter i Aarhus]]. <br /> | Se mere om [[Badeanstalter i Aarhus]]. <br /> | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
1. Aarhuus | 1. Aarhuus Stiftstidende 13. juli 1914 s. 5<br /> | ||
2. Aarhuus | 2. Aarhuus Stiftstidende 16. juni 1910 s. 2<br /> | ||
<br /> | <br /> | ||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
*https://en.wikipedia.org/wiki/Eugen_Sandow<br /> | *https://en.wikipedia.org/wiki/Eugen_Sandow<br /> | ||
*Rapport om Århus Kommunes Havbade, Sport og Fritid Juli 2007<br /> | *Rapport om Århus Kommunes Havbade, Sport og Fritid Juli 2007<br /> | ||
*Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen 18 | *Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen 18.10.1968 s. 20<br /> | ||
*Uddrag fra byrådsmødet den 7. september 1916 (J. Nr. 325-1916)<br /> | *Uddrag fra byrådsmødet den 7. september 1916 (J. Nr. 325-1916)<br /> | ||
*Aarhuus | *Aarhuus Stiftstidende 28. april 1905; 27. juli 1914 s. 2; 2. september 1916 s. 5<br /> | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | ||
