Erik Rosenkrantz (1612-1681): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Erik Rosenkrantz (1612-1681) (vis kildekode)

Versionen fra 6. okt. 2025, 12:22

75 bytes tilføjet , Mandag kl. 12:22

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.429

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Erik Rosenkrantz fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]
+[[Fil:Erik Rosenkrantz fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog 'Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935', Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtsforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]
-'''Erik Rosenkrantz''' til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681.
+'''Erik Rosenkrantz''' (født den 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død den 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot) til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681.
-Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot.
+Han var søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)|Holger Rosenkrantz]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)|Henrik Thott]].
-Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].
+Gift første gang den 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)|Albret Skeel]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang den 3. juni 1649 i København med Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang den 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.
-Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.
 Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.
-I sine unge år studerede Erik Rosenkrantz i Leiden og Oxford fra 1634 til 1637, hvor han rejste til Frankrig 1637. I 1638-1642 var han kammerjunker hos prins Christian på Nykøbing slot, men tog i 1640-1641 var han med Hannibal Sehested i Spanien. Herefter var han i 1642-1651 lensmand på Halsted Kloster, i 1642-1658 krigskommissær på Lolland og Falster og i 1643 landkommissær. I 1646 overtog Rosenholm efter sin far.
+I sine unge år studerede Erik Rosenkrantz i Leiden og Oxford fra 1634 til 1637, hvor han rejste til Frankrig 1637. I 1638-1642 var han kammerjunker hos prins Christian på Nykøbing Slot, men tog i 1640-1641 med Hannibal Sehested til Spanien. Herefter var han i 1642-1651 lensmand på Halsted Kloster, i 1642-1658 krigskommissær på Lolland og Falster og i 1643 landkommissær. I 1646 overtog Rosenholm efter sin far.
-I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø.
+I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage, blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø.
-Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over [[Kalø Amt]] og [[Stjernholm Amt]]. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.
+Et år efter Enevælden blev indført i 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over [[Kalø Amt]] og [[Stjernholm Amt]]. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.
 I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], [[Kalø Amt|Kalø]] og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.