Klostergadekvarteret: Forskelle mellem versioner

[[Klostergade]] er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade.

[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]

Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bag ved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858.   

[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet.   

Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri.  

Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg, og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.   

Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både i antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet oberst Høegh-Guldberg, der var søn af tidl. statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.

I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.

Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringen, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrud i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til.  

De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder.  

Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum.