4.014
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Lille torv, 1848, efter gouache af R. H. Kruse.jpg|350px|thumb|right|Lille Torv, 1848, efter Gouache af R. H. Kruse. Fra Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | [[Fil:Lille torv, 1848, efter gouache af R. H. Kruse.jpg|350px|thumb|right|Lille Torv, 1848, efter Gouache af R.H. Kruse. Fra Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
[[Fil:Borgmestergården, 1873, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|"Borgmestergården" på Lille Torv 1-3 i 1873. | [[Fil:Borgmestergården, 1873, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|"Borgmestergården" på Lille Torv 1-3 i 1873. Fotograf: ukendt, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
'''Lille Torv''' er et torv i Aarhus midtby, som ligger i sammenhæng med [[Store Torv]] - tidligere via [[Borgporten]]. Fra Lille Torv udgår [[Vestergade]], [[Guldsmedgade]], [[Immervad]] og [[Badstuegade]]. | '''Lille Torv''' er et torv i Aarhus midtby, som ligger i sammenhæng med [[Store Torv]] - tidligere via [[Borgporten]]. Fra Lille Torv udgår [[Vestergade]], [[Guldsmedgade]], [[Immervad]] og [[Badstuegade]]. | ||
Linje 21: | Linje 21: | ||
I 1597 blev en af Lille Torvs markante bygninger, den såkaldte "Borgmestergård", opført på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Lille Torv 1-3]]. Bygningen blev opført af rådmand [[Niels Christensen Skriver]] og hans hustru [[Citzel Persdotter]]. I 1909 blev bygningen flyttet fra dens oprindelige plads til [[Tangkrogen]] for at være en del af [[Landsudstillingen i Aarhus]]. Efter landsudstillingen var der tvivl om, hvad der skulle ske med gården, hvorfor den kom til at stå mutters alene på Tangkrogen. I 1913 blev den flyttet til [[Botanisk Have]], hvor den blev startskuddet for etableringen af [[Den Gamle By]] - her kan bygningen stadig ses under navnet [[Borgmestergården]]. | I 1597 blev en af Lille Torvs markante bygninger, den såkaldte "Borgmestergård", opført på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Lille Torv 1-3]]. Bygningen blev opført af rådmand [[Niels Christensen Skriver]] og hans hustru [[Citzel Persdotter]]. I 1909 blev bygningen flyttet fra dens oprindelige plads til [[Tangkrogen]] for at være en del af [[Landsudstillingen i Aarhus]]. Efter landsudstillingen var der tvivl om, hvad der skulle ske med gården, hvorfor den kom til at stå mutters alene på Tangkrogen. I 1913 blev den flyttet til [[Botanisk Have]], hvor den blev startskuddet for etableringen af [[Den Gamle By]] - her kan bygningen stadig ses under navnet [[Borgmestergården]]. | ||
Efter købmandsgården var revet ned, blev der i 1908-1909 bygget et nyt hus på grunden. Ejendommen var tegnet af arkitekt [[Thorkel Møller]]. I bygningen lå der flere forskellige butikker, og over dem var der lejligheder. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)]] og kakkelovnshandler [[Fr. Winsløw Eftf.]] holdt blandt andet til i huset. | Efter købmandsgården var revet ned, blev der i 1908-1909 bygget et nyt hus på grunden. Ejendommen var tegnet af arkitekt [[Thorkel Møller]]. I bygningen lå der flere forskellige butikker, og over dem var der lejligheder. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuner]] og kakkelovnshandler [[Fr. Winsløw Eftf.]] holdt blandt andet til i huset. | ||
I 1963 begyndte man på nedrivningen af den gamle bygning for at gøre plads til [[Magasin du Nord|Magasin du Nords]] nye bygning. Den første del af bygningen stod færdig i 1964 og den sidste i 1971. Bygningen er tegnet af arkitekterne [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)]] og [[Poul Andersen]]. | I 1963 begyndte man på nedrivningen af den gamle bygning for at gøre plads til [[Magasin du Nord|Magasin du Nords]] nye bygning. Den første del af bygningen stod færdig i 1964 og den sidste i 1971. Bygningen er tegnet af arkitekterne [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)|Aage Christian Nielsen]] og [[Poul Andersen]]. | ||
=== Lille Torv 2 - "Det Meulengrachtske Palæ" === | === Lille Torv 2 - "Det Meulengrachtske Palæ" === | ||
[[Fil:Lille Torv 2, 1900, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Lille Torv 2 i år 1900. | [[Fil:Lille Torv 2, 1900, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Lille Torv 2 i år 1900. Fotograf: ukendt, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
En anden af Lille Torvs gamle bygninger ligger på [[Lille Torv 2]]. | En anden af Lille Torvs gamle bygninger ligger på [[Lille Torv 2]]. Bygningen er bygget i 1816 af en af tidens storkøbmænd, [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]], og kaldes derfor også Det Meulengrachtske Palæ. Købmandsgården var en af byens flotteste huse og stedet, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes [[Christian IIX]], [[Frederik VI]] og [[Prins Frederik Ferdinand]]. [[Christian IX]] boede også på gården, men da havde den fået ny ejer, [[Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)|J.U. Gerdes]]. De royale besøg gjorde, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med de kongelige. Meulengracht fik titel af ”agent” og senere justitstråd. Begge familier modtog også smykker som tak for gæstfriheden. | ||
Til Lille Torv 2 hører et gult [[Mansardpakhuset|mansardpakhus]], der ligger ud til [[Badstuegade]]. Dette havde Meulengracht fået bygget allerede i 1809, og det havde ligeledes hørt til gården, der lå på Lille Torv 2 før palæet. Pakhuset står der stadig i dag og Pakhuset står der stadig og har adressen [[Badstuegade 1]]. | Til Lille Torv 2 hører et gult [[Mansardpakhuset|mansardpakhus]], der ligger ud til [[Badstuegade]]. Dette havde Meulengracht fået bygget allerede i 1809, og det havde ligeledes hørt til gården, der lå på Lille Torv 2 før palæet. Pakhuset står der stadig i dag og Pakhuset står der stadig og har adressen [[Badstuegade 1]]. | ||
Linje 38: | Linje 38: | ||
=== Torvedag på Lille Torv === | === Torvedag på Lille Torv === | ||
Lille Torv har siden 1200-tallet været vært for et utal af torvedage. Derfor blev torvet tidligere ind imellem kaldt | Lille Torv har siden 1200-tallet været vært for et utal af torvedage. Derfor blev torvet tidligere ind imellem kaldt Axeltorvet, som i mange byer var et ofte anvendt kaldenavn for et torv, hvor der forhandledes varer, der blev ført dertil “paa akselen”, altså med en vogn. For det meste solgtes varerne også fra vognene, de kom i. At Lille Torv blev kaldt Axeltorvet viser, at det var det centrale torv for handel i Aarhus. | ||
På Lille Torv var der både de ugentlige markeder, hvor oplandets landmænd kom ind til byen for at sælge deres varer, men der var også store markeder som [[Sct. Oluf markedet]], der med spændende boder, gøglere og forlystelser kunne tiltrække folk fra nær og fjern. Sct. Oluf markedet gik dog med tiden mere op i gøgl og ballade end handel, og i 1896 besluttede [[Aarhus Byråd]] at afskaffe det traditionsrige marked. De andre torvedage fik også ende, efterhånden som Lille Torv blev mere og mere trafikeret. | På Lille Torv var der både de ugentlige markeder, hvor oplandets landmænd kom ind til byen for at sælge deres varer, men der var også store markeder som [[Sct. Oluf markedet]], der med spændende boder, gøglere og forlystelser kunne tiltrække folk fra nær og fjern. Sct. Oluf markedet gik dog med tiden mere op i gøgl og ballade end handel, og i 1896 besluttede [[Aarhus Byråd]] at afskaffe det traditionsrige marked. De andre torvedage fik også ende, efterhånden som Lille Torv blev mere og mere trafikeret. | ||
=== Trafik === | === Trafik === | ||
[[Fil:Sporvogn på Lille Torv, 1904, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Sporvogn på Lille Torv i 1904. | [[Fil:Sporvogn på Lille Torv, 1904, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Sporvogn på Lille Torv i 1904. Fotograf: ukendt, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]] | ||
Lille Torv blev med den elektriske [[Sporvogne i Aarhus|sporvogns]] indførelse i 1904, et sted med tæt trafik. Sporvognene og busserne gik i gennem gaden, hvilket ofte kunne give problemer, da de skulle videre igennem Guldsmedgade og [[Klostergade]], hvor der var meget lidt plads. Sporvognene havde holdeplads midt på Lille Torv, og med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne til fortovet. Fodgængerne kunne dog genindtage torvet efter dets genetablering i forbindelse med [[Aarhus Å|åens]] frilægning, der blev påbegyndt i 1995. | Lille Torv blev med den elektriske [[Sporvogne i Aarhus|sporvogns]] indførelse i 1904, et sted med tæt trafik. Sporvognene og busserne gik i gennem gaden, hvilket ofte kunne give problemer, da de skulle videre igennem Guldsmedgade og [[Klostergade]], hvor der var meget lidt plads. Sporvognene havde holdeplads midt på Lille Torv, og med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne til fortovet. Fodgængerne kunne dog genindtage torvet efter dets genetablering i forbindelse med [[Aarhus Å|åens]] frilægning, der blev påbegyndt i 1995. | ||