Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner

Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet Sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar.  

På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.  

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård herregård |Moesgård]], [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]].

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]] i en kortere årrække i 1780’erne [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] i Aarhus. Han føjede også herregården [[Østergård]] ved [[Malling]] til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.

Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]].

Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.  

Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder - som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket.  

Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.

[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renoveringer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]

Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]].

Herefter diskuteredes det i [[Aarhus Byråd|byrådet]] og lokalpressen, hvad stedet skulle benyttes til. Allerede midt i halvfjerdserne var et af forslagene, at indrette et hestesportscenter, men området var også i spil som hjemsted for en ny golfbane. Der var nemlig ret bred enighed i byrådet om, at de eksisterende ni huller ved Mollerup ikke var tilstrækkelige.

I stedet for Vilhelmsborg blev det dog et område vest for Moesgård - som Aarhus Amt havde erhvervet i 1960 - der blev udlagt som golfbane. Vejen var nu banet for at Det Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg kunne åbne i 1989. I forbindelse hermed blev der vest for gården blandt andet opført flere ridehaller. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''