Vestervang: Forskelle mellem versioner

|billedtekst= Luftfoto af Vestervang 2023. Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

[[Fil:B775100-CD0357-093773.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra vest over kvarteret mellem [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]], [[Langelandsgade]] og [[Botanisk Have]], hvor Vestervang blev opført.  Fotograf: Børge Venge, 1962, Den Gamle By.]]

'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, et boligområde samt en boligforening.

Vestervang består af 950 lejligheder og ligger mellem [[Botanisk Have]], [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]] og [[Langelandsgade]]. Selvom betonblokke fra 1970’erne og 1980’erne måske ikke lyder som det mest tillokkende i dag, er Vestervang med sine arkitekttegnede lejligheder, smukke omgivelser og udsigt et af byens mest attraktive lejlighedskomplekser.

Helt tilbage til 1943 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelse af området. Vinderne blev arkitekterne Worm og Boye Rasmussen med et forslag på en række seksetagers blokke med i alt 1700 lejligheder. Planerne blev aldrig realiseret, og først i 1960'erne blev der arbejdet seriøst videre med at bebygge Vestervang.  

I 1962 var en dispositionsplan for området under udarbejdelse. Udover en rydning af kolonihaverne, indeholdt planen blandt andet også en nedrivning af [[Artillerikasernen|kasernen på Langelandsgade]], hvor der i stedet skulle bygges en ny kommunal folkeskole. Kasernenedrivningen blev dog droppet, mens arbejdet med Vestervang gik støt fremad. Efter at [[Stadsarkitektens Kontor]] - med stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|A. Mogensen]] i spidsen - var færdige med bebyggelsesplanen for området, blev projektet sendt videre til [[Stadsingeniørens Kontor]], der blandt andet skulle udforme vejanlæggene i forbindelse med opførelsen af de nye blokke.

Byens aviser kunne i februar 1962 berette om en plan for 900 lejligheder i det kommende Vestervang. I den forbindelse udtalte rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marcher]], at ''”Vestervang bliver et af de smukkeste boligområder”''. Derudover regnede rådmanden med, at projektet formodentligt kunne påbegyndes allerede i efteråret samme år, hvorfor de 250 kolonihaver, der lå på området, blev opsagt pr. 1. oktober. Det skulle dog vise sig, at rådmanden var lidt for optimistisk.

I juni var projektet vokset til 1000 lejligheder, fordelt på seks syvetagers blokke, fem femetagers blokke samt et butikscenter. Da projektet var til endelig afstemning i byrådet i november, lød det på ti blokke med 700-800 lejligheder med lige så mange parkeringspladser til en samlet anslået pris af 35 millioner kr.

[[Fil:B775100-CD0350-093422.jpg|350px|thumb|right|Arkitekterne Friis & Moltke kåres som vinder i arkitektkonkurrencen om bebyggelse af Vestervang. Udover de to arkitekter ses på billedet den senere borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]].  <br>Fotograf: Børge Venge, 29.09.1963, Den Gamle By.]]

Vinderforslaget kom fra arkitekterne [[Friis & Moltke]] sammen med havearkitekt Niels Noach, der tegnede en syvetagers ejendom med et treetagers terrassehus foran sig og parkeringspladser både over og under jorden. Modellen med den høje blok og det lavere terrassehus skulle gentages flere gange på området. Deres forslag blev blandt andet rost for den bedste udnyttelse af terrænet og omgivelserne. Det skrånende terræn blev både udnyttet i forhold til udformningen af terrassehusene og i forhold til udnyttelse af udsigten ud over byen og bugten. Bygningernes øst-vest-vendte længderetning blev også rost i forhold til at sikre mindst mulig trafikstøj fra de to hovedtrafikårer [[Vestre Ringgade]] og [[Langelandsgade]].

Den 24. oktober 1963 blev [[Byggeudvalget for Vestervang-arealet]] nedsat med det formål at følge projekteringen af den efterfølgende bebyggelse af Vestervang-arealet. Byggeudvalget kom til at bestå af medlemmerne af udvalget for tekniske anliggender med rådmanden for magistratens 2. afdeling [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] som formand.

Først i starten af 1967 gik det reelle arbejde med at forberede grunden til byggeriet i gang, og kolonihaverne blev nedrevet og brændt på grunden. Over de næste par år skød to af Friis & Moltkes etagekomplekser op – den ene, Vestervang 1-10, i områdets sydøstlige hjørne, og den anden, Vestervang 35-41, blev opført i områdets nordvestlige hjørne tættest på Vestre Ringgade.  

I 1970 var lejlighederne indflytningsklare. Ironisk nok var 1970 også året, hvor kommunens pladsproblemer endeligt blev løst, da Aarhus Kommune pr. 1. april blev [[Kommunalreformen i 1970|slået sammen med de 20 omegnskommuner]]. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] udtalte i den forbindelse: ''”Hvis vi havde vidst, der ville komme en kommunesammenlægning, så havde vi f.eks. ikke bygget Vestervang eller højhusene ved Marselis Boulevard ...”''.

[[Fil:000240705 l.jpg|350px|thumb|right|I 1985 blev Pensionistcentret Vestervang taget i brug i den nyopførte blok på Vestervang 16. Senere skiftede det navn til Lokalcenter Vestervang, og i dag hedder det [[Folkehuset Vestervang]]. Her af det to af brugerrådets medlemmer, der beundrer roser ved Friis & Moltkes etagehuse. <br>Fotograf: Jens Tønnesen, 1993, Aarhus Stadsarkiv.]]

De nye ejendomme kom også til at indeholde et lokalcenter (i dag [[Folkehuset Vestervang]]), og derudover blev opført en mindre etplansejendom, der kom til at huse en vuggestue.  

I løbet af 1990'erne opførtes yderligere børneinstitutionerne lige nord for Vestervang 7-10 og senere plejeboligerne i områdets nordøstlige hjørne, hvor [[Folkedansernes Hus]] tidligere lå.

Blokkene er i dag delt op i forskellige boligforeninger. Nr. 19-24 bliver drevet af Ejerforeningen Vestervang, mens nr. 35-41 bliver drevet af den private boligforening Vestervang 1.