Harald Jensens Plads: Forskelle mellem versioner

Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og De Mezas Vej og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilgede [[Aarhus Kommune]] 77 millioner kroner til forbedring af de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.

Med udvidelsen af den gamle købstad ønskede Aarhus Kommune at skabe en helhedsplan for området. Dette ønske blev realiseret i 1898, hvor stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] og kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] udarbejdede en byplan for Frederiksbjerg.  

Harald Jensens Plads og Ringgaden blev en del af denne plan. Ringgaden skulle føre trafikken fra byens yderområder og trafikken ind til midtbyen lettere og mere sammenhængende rundt. En fremsynet plan taget i betragtning af, at der rundt om byen i 1898 endnu blot var markjord. Anlæggelsen af [[Søndre Ringgade]] begyndte i 1925, og fire år senere kunne Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade indvies.  

Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]. Han var født i København og kom efter endt skolegang i lære som typograf. I 1875 kom han til [[Aarhus Amtstidende]] som typograf. Tidligt interesserede

med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten. I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad frem til sin død i 1925. Han gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i Amaliegade. Han sad i byrådet i perioden 1894-1916 og udviste særlig interesse for social- og skolevæsen. 'Kong Harald', som han blev kaldt i folkemunde, blev en banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet i Aarhus.

Pladsen blev officielt navngivet samme år som sin indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.  

I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning, som skyldtes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordiske parkeringsanlæg samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag, blev etableret.  

Trafikken på Harald Jensens Plads har været støt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Ud af de 77 millioner kroner til trafikforbedringer er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange af træerne bliver næsten 25 meter høje og skal bidrage til en grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.   

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførelsen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer, som de nye anlæg tillod.