Johanne Luise Heiberg og Aarhus: Forskelle mellem versioner

Som ung stjerne var Johanne Luise Heiberg på sommerturné sammen med sine kolleger fra Det kgl. Teater, og optrådte der på Aarhus´ første [[Teater i Kannikegade]]. Dengang brød hun sig bestemt ikke om det aarhusianske publikum, som hun fandt alt for provinsielt til at opfatte de finere nuancer i hendes kunst. Det var derfor også med nogen betænkelighed, at hun i 1871 besluttede sig til at rejse til ''"Jydernes Land"'' igen; ''"Jeg kan ikke just se, at de behagede mig meget dengang, maaske jeg nu kan faae et andet Syn paa dem"'' , skrev hun til Krieger inden afrejsen.

Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og gik således også glip af at se kunsten på rådhusets loft.