421
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
===== Til Jydernes Land ===== | ===== Til Jydernes Land ===== | ||
København var hendes hjem, her levede hun sit liv både privat og på scenen. Men de fleste somre rejste hun ud af den beklumrede storby, og i 1871 og 1889 gik sommerrejsen over Aarhus. Herfra skrev hun flittigt til sin nære ven, politikeren A.F. Krieger. Efter sin mand Johan Ludvig Heibergs død i 1860 havde den barnløse enkefru Heiberg adopteret tre moderløse piger fra Vestindien. Sarah, Anna og Lelia var med på hendes ophold i Aarhus i sommeren 1871, hvor de var på gennemrejse til Silkeborg. | København var hendes hjem, her levede hun sit liv både privat og på scenen. Men de fleste somre rejste hun ud af den beklumrede storby, og i 1871 og 1889 gik sommerrejsen over Aarhus. Herfra skrev hun flittigt til sin nære ven, politikeren A.F. Krieger. Efter sin mand Johan Ludvig Heibergs død i 1860 havde den barnløse enkefru Heiberg adopteret tre moderløse piger fra Vestindien. Sarah, Anna og Lelia var med på hendes ophold i Aarhus i sommeren 1871, hvor de var på gennemrejse til Silkeborg. | ||
Som ung stjerne var Johanne Luise Heiberg på sommerturné sammen med sine kolleger fra Det kgl. Teater, og optrådte der på Aarhus´ første [[Teater i Kannikegade]]. Dengang brød hun sig bestemt ikke om det aarhusianske publikum, som hun fandt alt for provinsielt til at opfatte de finere nuancer i hendes kunst. Det var derfor også med nogen betænkelighed, at hun i 1871 besluttede sig til at rejse til ''"Jydernes Land"'' igen; ''"Jeg kan ikke just se, at de behagede mig meget dengang, maaske jeg nu kan faae et andet Syn paa dem"'' , skrev hun til Krieger inden afrejsen. | Som ung stjerne var Johanne Luise Heiberg på sommerturné sammen med sine kolleger fra Det kgl. Teater, og optrådte der på Aarhus´ første [[Aarhus Teater | teater i Kannikegade]]. Dengang brød hun sig bestemt ikke om det aarhusianske publikum, som hun fandt alt for provinsielt til at opfatte de finere nuancer i hendes kunst. Det var derfor også med nogen betænkelighed, at hun i 1871 besluttede sig til at rejse til ''"Jydernes Land"'' igen; ''"Jeg kan ikke just se, at de behagede mig meget dengang, maaske jeg nu kan faae et andet Syn paa dem"'' , skrev hun til Krieger inden afrejsen. | ||
[[Fil:Dampskibet Kjøbenhavn.jpg|300px|thumb|left|Dampskibet "Kjøbenhavn", hvor Frue Heiberg og døtre godt nok havde separat kahyt men ikke desto mindre end træls overfart.]] [[Fil:Aarhus Mølle 1860.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Mølle, 1860. Malet af Bertha Weis]] | [[Fil:Dampskibet Kjøbenhavn.jpg|300px|thumb|left|Dampskibet "Kjøbenhavn", hvor Frue Heiberg og døtre godt nok havde separat kahyt men ikke desto mindre end træls overfart.]] [[Fil:Aarhus Mølle 1860.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Mølle, 1860. Malet af Bertha Weis]] | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
[[Fil:Sindssygeanstalten.jpg|300px|thumb|right|Jydske Asyl 1859]] | [[Fil:Sindssygeanstalten.jpg|300px|thumb|right|Jydske Asyl 1859]] | ||
[[Fil:Store Torv 1870.jpg|300px|thumb|right|Store Torv set mod Lille Torv, 1870.]] | [[Fil:Store Torv 1870.jpg|300px|thumb|right|Store Torv set mod Lille Torv, 1870.]] | ||
[[Fil:Andreas Severin Weis.jpg|300px|thumb|left|Møller Andreas Severin Weis]] [[Fil:Hans Christian Weis.jpg|300px|thumb|left|Læge Hans Christian Weis]] | |||
[[Fil:Hotel royal 1870.jpg|300px|thumb|right|Hotel Royal, 1870.]] | [[Fil:Hotel royal 1870.jpg|300px|thumb|right|Hotel Royal, 1870.]] | ||
Linje 23: | Linje 24: | ||
Hun fik separat kahyt til sig selv og sine, men ikke desto mindre foregik overfarten kummerligt og krumbøjet. Hvilket dog var paradis imod hvad de andre kvinder ombord var udsat for i den fælles damekahyt, ''”der saa ud som et Stykke af Helvedes Rige”''. Herrekahytten blev hun også bekendt med, da det var her hun indtog sin aften-the. Her bemærkede hun med et glimt i øjet de ''”sovende Adonisser i temmelig uskyldige Toiletter.”'' De letpåklædte unge mænd i deres køjer har helt sikkert frydet hende. | Hun fik separat kahyt til sig selv og sine, men ikke desto mindre foregik overfarten kummerligt og krumbøjet. Hvilket dog var paradis imod hvad de andre kvinder ombord var udsat for i den fælles damekahyt, ''”der saa ud som et Stykke af Helvedes Rige”''. Herrekahytten blev hun også bekendt med, da det var her hun indtog sin aften-the. Her bemærkede hun med et glimt i øjet de ''”sovende Adonisser i temmelig uskyldige Toiletter.”'' De letpåklædte unge mænd i deres køjer har helt sikkert frydet hende. | ||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Rådhus 1857 -1941]] | [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Rådhus 1857 -1941]] | ||
===== Brødrene Weis ===== | ===== Brødrene Weis ===== | ||
Linje 32: | Linje 32: | ||
===== På Sindssygeanstalten ===== | ===== På Sindssygeanstalten ===== | ||
Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og gik således også glip af at se kunsten på rådhusets loft. | Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Psykiatrisk Hospital | Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og gik således også glip af at se kunsten på rådhusets loft. | ||
===== Hvorledes man har det i det Hotel ===== | ===== Hvorledes man har det i det Hotel ===== |
redigeringer