11.871
redigeringer
(→Kilder) |
|||
Linje 31: | Linje 31: | ||
I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på [[Studsgade]] 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ''”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”'' | I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på [[Studsgade]] 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ''”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”'' | ||
[[Kellers Gaard]], som indtil | [[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29. | ||
Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundende var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Alanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder. | Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundende var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Alanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder. |