Pustervig: Forskelle mellem versioner

Det torv, som vi i dag kalder Pustervig Torv, har ”kun” omkring 110 år på bagen, og indtil 1915 var området bebygget. Nogle af de ældste fund fra Aarhus gjort ved torvet, hvor der er der gjort arkæologiske fund af grubehuse fra 800-tallet.  

Navnet Pustervig kendes også fra Horsens, København, Göteborg og Malmö. Torvehandelen med kød blev i 1926 flyttet fra [[Bispetorvet]] til pladsen bag Borgporten, og handelen foregik her indtil begyndelsen af 1940’erne. I 1974 blev torvet mellem [[Badstuegade]] og Volden bag ved bygningskomplekset [[Borgporten]] tildelt navnet Pustervig, og derved vendte navnet tilbage til området.

På grunden mellem [[Store Torv]], [[Volden]] og [[Badstuegade]], hvor torvet ligger i dag, lå frem til slutningen af 1915 en større købmandsgård, der i 1800-tallet tilhørte [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] og derfor fik navn efter ham. Marcus Bechs gård var af bindingsværk med forside mod Borgporten. Gårdens sidebygninger lå langs Volden og Badstuegade, hvor de rakte så langt ned ad gaderne, at gården også optog pladsen, der i dag er Pustervig Torv. Frem til sin nedrivning husede gården et stort antal, hyppigt skiftende butikker og forretninger.

Ved nedrivningen af de gamle ejendomme og opførelsen af Borgporten blev der samtidigt skabt et torv mellem Badstuegade og Volden. Torvet fik først officielt navnet Pustervig i 1974. Indtil da blev torvet som regel omtalt som '''Badstuetorv'''. Senere blev dette navn også brugt om en ubebygget plads på hjørnet af Badstuegade og Klostergade, hvor en ny ejendom stod færdig i 1999.  

Som de fleste andre af byens torve, blev Pustervig Torv primært brugt til parkering, og fra 1970’erne og mange år frem blev det ofte debatteret om torvet skulle være bilfrit. I dag er parkeringspladserne blevet erstattet med udeservering, samt skulpturen [[Adam-Kadmon]] – også kaldet Madam – udført af billedhugger Christian Lemmertz.