3.805
redigeringer
Thorkild Peter Juncker Hansen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Uffe (diskussion | bidrag) m (fjernede gamle koordinator) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100-CD0553-131551.jpg|300px|thumb|right|Thorkild Juncker i 1938]] | [[Fil:B775100-CD0553-131551.jpg|300px|thumb|right|Thorkild Juncker i 1938]] | ||
'''Thorkild''' Peter '''Juncker''' Hansen (født den 3. oktober 1897, død den 28. november 1955) var direktør. | |||
Juncker blev i 1914 ansat som lærling ved [http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98K| Østasiatisk Kompagni(ØK)]. Han var da 16 år og havde lige bestået sin realeksamen. Sideløbende med arbejdet gik han på Købmandsskolen. Desuden tog han aftenundervisning i forskellige fag. | |||
I 1917 kom Juncker ind i Livgarden for at aftjene sin værnepligt. Han blev hjemsendt i 1918 og genoptog arbejdet hos ØK. | |||
I 1917 kom Juncker ind i Livgarden | |||
=== [[Aarhus Oliefabrik]] === | === [[Aarhus Oliefabrik]] === | ||
| Linje 14: | Linje 12: | ||
Juncker arbejdede i 1930’erne for at få forbedret medarbejdernes forhold. Han oprettede pensionskasser, understøttelsesfond og en stiftelse til afgåede medarbejdere. Han var også med til at købe et feriecenter for arbejderne og sommerhuse til funktionærer. | Juncker arbejdede i 1930’erne for at få forbedret medarbejdernes forhold. Han oprettede pensionskasser, understøttelsesfond og en stiftelse til afgåede medarbejdere. Han var også med til at købe et feriecenter for arbejderne og sommerhuse til funktionærer. | ||
I 1930’erne blev Juncker set som en af Danmarks førende erhvervsfolk. Denne position gjorde, at han i 1929 blev medlem af Industrirådet. Han var også med i delegationer udsendt af regeringen til England, hvor | I 1930’erne blev Juncker set som en af Danmarks førende erhvervsfolk. Denne position gjorde, at han i 1929 blev medlem af Industrirådet. Han var også med i delegationer udsendt af regeringen til England, hvor man ad tre omgange førte handelsforhandlinger. I 1937 blev Juncker medlem af Statsministeriets Produktions- og rådstofudvalg og fra 1939-1940 i Det Erhvervsøkonomiske Råd. | ||
=== Juncker og [[Aarhus Universitet]] === | === Juncker og [[Aarhus Universitet]] === | ||
Juncker arbejdede i løbet af 1930’erne for oprettelse af et | Juncker arbejdede i løbet af 1930’erne for oprettelse af et erhvervs- og økonomisk fakultet ved [[Aarhus Universitet]]. Han var formand for udvalget vedrørende oprettelsen af et erhvervsfakultet ved Aarhus Universitet. Det økonomiske fakultet blev oprettet i 1936. Junckers store arbejde var en vigtig faktor i oprettelsen. Han var også inde over arbejdet på fakultetet efterfølgende. | ||
=== Juncker under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|anden verdenskrig]] === | === Juncker under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|anden verdenskrig]] === | ||
Junckers forhold til nazismen er et meget omdiskuteret emne. Juncker blev en del af det store retsopgør efter krigen, og her blev han anklaget og dømt for sit samarbejde med tyskerne under krigen. Baggrunden for dommen var: | Junckers forhold til nazismen er et meget omdiskuteret emne. Juncker blev en del af det store retsopgør efter krigen, og her blev han anklaget og dømt for sit samarbejde med tyskerne under krigen. Baggrunden for dommen var: | ||
* Juncker bifaldt den industrielle politik, som nazisterne førte i 1930’erne. Han indførte dele af den såkaldte ''”Kraft durch Freude”'' ideologi på sin fabrik. | * Juncker bifaldt den industrielle politik, som nazisterne førte i 1930’erne. Han indførte dele af den såkaldte ''”Kraft durch Freude”''- ideologi på sin fabrik. | ||
* Juncker havde forbindelser | * Juncker havde forbindelser til tyske nazister, men var ikke medlem af DNSAP, det danske naziparti. Han havde også et noget anstrengt forhold til Frits Clausen, som var formand i partiet. | ||
* I 1940 blev der stiftet en Dansk-Tysk Forening i Danmark. | * I 1940 blev der stiftet en Dansk-Tysk Forening i Danmark. Denne skulle fremme samarbejdet. Juncker blev formand for [[Dansk-Tysk Selskab]] i Aarhus. | ||
* Juncker udgav i 1941 en artikel i Berliner | * Juncker udgav i 1941 en artikel i Berliner Börsen-Zeitung, som var et ledende nazistisk organ. Artiklen handlede om hans tanker om den nazistiske storrumstanke, som han tilsluttede sig. Det var dog ikke kun en positiv artikel; Juncker udfordrede den rolle, Danmark havde i storrumstanken. Danmark var primært tiltænkt en rolle som fødevareleverandør. Det var den rolle, Juncker var uenig i. | ||
* Juncker var formand for Udenrigsministeriets Østrumsudvalg, som skulle udvikle erhvervslivets interesser mod øst. | * Juncker var formand for Udenrigsministeriets Østrumsudvalg, som skulle udvikle erhvervslivets interesser mod øst. | ||
| Linje 36: | Linje 34: | ||
* Juncker støttede ikke op om den nazistiske ideologi, men han troede, at Tyskland ville vinde krigen. Denne opfattelse gjorde, at Juncker forsøgte at forberede sin virksomhed til den verden, han troede ville komme efter krigene. | * Juncker støttede ikke op om den nazistiske ideologi, men han troede, at Tyskland ville vinde krigen. Denne opfattelse gjorde, at Juncker forsøgte at forberede sin virksomhed til den verden, han troede ville komme efter krigene. | ||
Junckers forhold til besættelsesmagten gjorde, at han blev dømt i retsopgøret efter anden verdenskrig. Han blev i 1947 idømt to års fængsel og fradømt almen tillid i fem år. Retten lagde vægt på, at han i 1940 havde udarbejdet et memorandum om sine evner. Det overgav han til den tyske SS-Sturmbannführer von Low. Retten tolkede det således, at Juncker tilbød sin ekspertise til besættelsesmagten. | |||
Junckers forhold til besættelsesmagten gjorde, at han blev dømt i retsopgøret efter anden verdenskrig. Han blev i 1947 idømt to års fængsel og fradømt almen tillid i fem år. Retten lagde vægt på, at han i 1940 havde udarbejdet et memorandum om sine evner. Det overgav han til den tyske SS- | |||
=== Efter krigen === | === Efter krigen === | ||
| Linje 45: | Linje 42: | ||
=== Privatliv === | === Privatliv === | ||
Juncker blev i 1922 gift med [[Thyra Kristiane Nielsen]] i [[Vor Frue Kirke]]. | Juncker blev i 1922 gift med [[Thyra Kristiane Nielsen]] i [[Vor Frue Kirke]]. Hun var lærer på [[N. Kochs Skole]]. Parret rejste meget i udlandet, både i forbindelse med Junckers arbejde og privat. Thyra og Thorkild Juncker flyttede først i 1930’erne ind en stor lejlighed i [[Skansepalæet]]. Her boede de indtil 1937, hvor de flyttede ind i [[Villa Aros]] på [[Strandvejen]] 102. Huset og haven blev de næste år renoveret. Ægteskabet blev opløst i 1939 - blandt andet på grund af Thyra Junckers psykiske sygdom. | ||
I 1940 blev Juncker gift med Elisabeth Gravgaard i [[Katolsk Vor Frue Kirke]] på [[Ryesgade]]. | I 1940 blev Juncker gift med Elisabeth Gravgaard (født den 12. januar 1920, død den 15. maj 2008) i [[Katolsk Vor Frue Kirke]] på [[Ryesgade]]. Der havde inden vielsen været en del administrativt arbejde, da Elisabeth var katolik og skulle have tilladelse af Vatikanet til at gifte sig med en fraskilt mand. Parret boede i huset på Strandvejen indtil 1944, hvor de flyttede til et hus på [[Skovbrynet]] 10. Parret fik syv børn. | ||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
