Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) (vis kildekode)

Versionen fra 18. jun. 2025, 13:21

2.503 bytes tilføjet , 18 juni

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.873

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963). Fotograf [[Waldemar Riis Knudsen]], 1946.]]
+{{Infoboks-person
-'''Johanne Kirstine Hjersing Berg''' (født i Aalborg den 21. maj 1883, død i Aarhus den 13. februar 1963) var overbetjent og medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]] fra 1925-1946.
+|titel=Johanne Berg
+|billede=Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg
+|billedtekst=Johanne Berg (1883-1963). Fotograf [[Waldemar Riis Knudsen]], 1946.
+|navn=Johanne Kirstine Hjersing Berg
+|født=21. maj 1883, Aalborg
+|død=13. februar 1963, Aarhus
+|nationalitet=Dansk
+|foraeldre=
+|ægtefælle=
+|partner=
+|børn=
+|erhverv=Overbetjent, byrådspolitiker
+|beskaeftigelse=
+|aktive_aar=
+|koordinater=
+|koordinatnavn=
+|tekst=
+|underskrift=
+}}
+'''Johanne''' Kirstine Hjersing '''Berg''' (født i Aalborg den 21. maj 1883, død i Aarhus den 13. februar 1963) var overbetjent og medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]] fra 1925-1946.
 Hun var datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, født Larsen, (1842-1920).
@@ Linje 13: / Linje 32: @@
 Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening. Hun sad i forretningsudvalget for AOF og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse|Hjælpekassen]] 1921-25.
-==== Ben i næsen ====
+===Behov for kvindelige betjente===
-Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten den 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer idéen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre, angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.
+Samtidig med at Johanne gjorde karriere og kæmpede for kvindesagen i Aalborg, havde [[Dansk Kvindesamfund]] sat fokus på unge piger i prostitution. I 1908 opfordrede Dansk Kvindesamfund politiet til at hyre kvinder, da de mente, at det krævede en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. En kvindelig betjent kunne ved aftenpatruljeringer holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.
-Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse, men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt - så vidt det lod sig gøre - småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.
+var også året, hvor [[Bernt August Goll (1866-1936)|August Goll]] blev politimester i Aarhus. Goll var kendt for at være en progressiv mand, der også sad i bestyrelsen for den danske afdeling af Men's League of Women Suffrage, der blandt andet kæmpede for kvinders stemmeret, og han tog opfordringen fra kvindesamfundet alvorligt.
+I 1910 henvendte Dansk Kvindesamfund sig direkte til [[Aarhus Byråd]] med et andragende om, at der så vidt muligt blev ansat kvinder i politiets tjeneste. Kort efter blev en Marie Jensen også ansat, men det var kun til kontorarbejde og visitation.
+Goll henvendte sig et par gange til byrådet for at få bevilget midler til en stilling til en ”rigtig” kvindelig politibetjent, som netop skulle foretage aften- og natpatruljeringer med det formål at få fat på purunge piger og deres familier, så pigerne kunne komme ud af ”alfonsbanditternes” kløer.
+I starten af 1913 havde byrådet emnet til behandling, og på trods af at flere mente, at en kvindelig betjent ville have god virkning på de piger, der allerede i 14-16-års alderen var kommet på gale veje, blev det til et afslag. Indvendingerne var blandt andet, at politistyrken var stor nok, som den var, ligesom der blev udtrykt bekymring for, at ansættelsen af en kvinde kunne komme til at gøre en mand arbejdsløs.
+Året efter havde Goll dog mere held med sin anmodning, og den 23. april 1914 valgte byrådet bag lukkede døre med Golls anbefaling Johanne Berg, som ny kvinde i den aarhusianske politistyrke.
+Det var dog ikke alle inden for politiet, der var enige med den socialt engagerede politimester Goll. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer idéen om kvindelige patruljebetjente. Budskabet var, at kvinderne burde holde sig inden døre.
-Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.
+==== Kvinde i mandefag ====
+Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten den 1. maj 1914.
-==== Nedbrød fordomme ====
 En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''
@@ Linje 34: / Linje 63: @@
 ::''hvor han faar sin Straf.''
-På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.
+===Politikarriere===
+Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse, men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt - så vidt det lod sig gøre - småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.
+Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.
+I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.
 [[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] under byrådsmøde den 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]].]]
-==== Ven af Stauning ====
-Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i Aarhus Byråd for [[Socialdemokratiet]]. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].
-Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25-års jubilæum som politibetjent.
+==== Politisk karriere ====
+I Aarhus forsatte Johanne Berg sit arbejde i Dansk Kvindesamfund og blev bestyrelsesmedlem i aarhuskredsen, ligesom hun i 1918 var medstifter af [[Socialistisk Kvindeforening]]. Hun sad i forretningsudvalget for AOF ([[Arbejdernes Oplysningsforbund]]) og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for Hjælpekassen 1921-1925.
+Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var primus motor for oprettelsen af [[Folkebiblioteket|folkebiblioteket]] i [[Mølleparken]].
-Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn, men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.
+Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, og Stauning deltog da også i festlighederne i anledning af hendes 25-års jubilæum som politibetjent.
+Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv, hvor hun undervejs fik modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.
 == Kilder og litteratur ==
 * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']
 * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]