Anonym

Risskov: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
Linje 10: Linje 10:


=== Jydske Asyl ===
=== Jydske Asyl ===
[[Fil:000207130 l.jpg|350px|thumb|right|Det gamle [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|psykiatriske hospital]] i Risskov, der i dag er en del af [[Bindesbøll Byen]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000207130 l.jpg|350px|thumb|right|Det gamle [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|psykiatriske hospital]] i Risskov,<br>der i dag er en del af [[Bindesbøll Byen]].<br>Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
I midten af 1800-tallet kom der en ny type beboer til området, men heller ikke i denne omgang var der tale om liebhavere, men derimod psykiatriske patienter. Vejlby var nemlig blevet valgt som placeringen til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – i folkemunde blot Jydske Asyl, der stod klar til indvielse i 1852.  
I midten af 1800-tallet kom der en ny type beboer til området, men heller ikke i denne omgang var der tale om liebhavere, men derimod psykiatriske patienter. Vejlby var nemlig blevet valgt som placeringen til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – i folkemunde blot Jydske Asyl, der stod klar til indvielse i 1852.  


De første tegninger til det smukke bygningskompleks blev udført af arkitekt F.F. Friis, men blev efterfølgende overtaget og tilrettet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Det endelige resultat blev en trefløjet hovedbygning i to etager med et ottekantet tårn samt to fritlæggende længer tegnet i den historicistiske stil med gule mursten prydet med bælter af røde mursten. Bygningskomplekset blev opført som en smuk, enkel helhed, samtidig med at det var rigt på detaljer. Der var murede sålbænks- og hovedgesimser, og bygningernes mange gavle – herunder trappegavle – blev opført med såkaldte vælske gavle, der gav bygningerne et gotisk præg.  
De første tegninger til det smukke bygningskompleks blev udført af arkitekt F.F. Friis, men blev efterfølgende overtaget og tilrettet af arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)|Gottlieb Bindesbøll]]. Det endelige resultat blev en trefløjet hovedbygning i to etager med et ottekantet tårn samt to fritlæggende længer tegnet i den historicistiske stil med gule mursten prydet med bælter af røde mursten. Bygningskomplekset blev opført som en smuk, enkel helhed, samtidig med at det var rigt på detaljer. Der var murede sålbænks- og hovedgesimser, og bygningernes mange gavle – herunder trappegavle – blev opført med såkaldte vælske gavle, der gav bygningerne et gotisk præg.  


Indvielsen af Jyske Asyl var banebrydende i forhold til, hvordan man behandlede psykisk syge, der indtil da slet ikke blev behandlet, men blot opbevaret. De mest udadreagerende psykisk syge blev ofte opbevaret i de såkaldte dårekister, der oprindeligt var en burlignende kiste. I Aarhus blev dårekisten, der var på [[Vor Frue Kloster]], først nedlagt i 1862. På dette tidspunkt bestod dårekisten af en lille celle med fald i det murstensbelagte gulv, så urenheder kunne løbe væk.  
Indvielsen af Jyske Asyl var banebrydende i forhold til, hvordan man behandlede psykisk syge, der indtil da slet ikke blev behandlet, men blot opbevaret. De mest udadreagerende psykisk syge blev ofte opbevaret i de såkaldte dårekister, der oprindeligt var en burlignende kiste. I Aarhus blev dårekisten, der var på [[Vor Frue Kloster]], først nedlagt i 1862. På dette tidspunkt bestod dårekisten af en lille celle med fald i det murstensbelagte gulv, så urenheder kunne løbe væk.  
Linje 22: Linje 22:


=== Bindesbøll Byen ===
=== Bindesbøll Byen ===
Hospitalet fortsatte over de næste ca. 150 år med at blive udvidet. Der stod forskellige arkitekter bag tegningerne – her i blandt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der blandt andet har tegnet [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|L.A. Petersen]], der står bag byens store midtbyskoler samt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der har tegnet [[Sct. Pauls Kirke]]. På trods af de mange forskellige, prominente arkitekter holdt de sig alle til den oprindelige stil, som den blev udlagt af Bindesbøll, og hospitalet fremstår derfor stadig i dag som en smuk helhed. Bygningerne blev fredet i 1979, og i 1997 blev fredningen udvidet.  
Hospitalet fortsatte over de næste ca. 150 år med at blive udvidet. Der stod forskellige arkitekter bag tegningerne – heriblandt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der blandt andet har tegnet [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|L.A. Petersen]], der står bag byens store midtbyskoler samt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der har tegnet [[Sct. Pauls Kirke]]. På trods af de mange forskellige, prominente arkitekter holdt de sig alle til den oprindelige stil, som den blev udlagt af Bindesbøll, og hospitalet fremstår derfor stadig i dag som en smuk helhed. Bygningerne blev fredet i 1979, og i 1997 blev fredningen udvidet.  


I 2018 ophørte bygningerne med at fungere som psykiatrisk hospital, da de sidste patienter blev overført til Nyt Psykiatrisk Center, der er en del af [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]].
I 2018 ophørte bygningerne med at fungere som psykiatrisk hospital, da de sidste patienter blev overført til Nyt Psykiatrisk Center, der er en del af [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]].


Siden hen har de gamle, fredede bygninger været under ombygning og indgår i dag i den nye Risskov bydel [[Bindesbøll Byen]]. Når den står færdig, kommer Bindesbøll Byen til at rumme godt 1.200 boliger, hvoraf knap hver sjette bliver almene boliger i regi af boligforeningen [[Arbejdernes Andels Boligforening|AAB]]. Størstedelen af de øvrige boliger bliver lejeboliger, mens projekterne [[Skovhusene (Bindesbøll Byen)|Skovhusene]] og [[Parkhusene Syd (Bindesbøll Byen)|Parkhusene Syd]] bliver ejerboliger. Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området. Bygningerne og området er tegnet af [[Arkitema Architects]].  
Sidenhen har de gamle, fredede bygninger været under ombygning og indgår i dag i den nye Risskov bydel [[Bindesbøll Byen]]. Når den står færdig, kommer Bindesbøll Byen til at rumme godt 1.200 boliger, hvoraf knap hver sjette bliver almene boliger i regi af boligforeningen [[Arbejdernes Andels Boligforening|AAB]]. Størstedelen af de øvrige boliger bliver lejeboliger, mens projekterne [[Skovhusene (Bindesbøll Byen)|Skovhusene]] og [[Parkhusene Syd (Bindesbøll Byen)|Parkhusene Syd]] bliver ejerboliger. Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området. Bygningerne og området er tegnet af [[Arkitema Architects]].  


=== Vejlby Krat ===
=== Vejlby Krat ===
Linje 35: Linje 35:


==== Krathuset ====
==== Krathuset ====
En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført omkring 1873.
En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla, Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført omkring 1873.


Liisberg var dog ikke den allerførste. Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)]], nemlig opført villaen [[Bella Vista]] på nuværende [[Tjørnevej]] 6A/6B.
Liisberg var dog ikke den allerførste. Kort forinden havde en anden Aarhus-rigmand, [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)|Jens Christian Filtenborg]], nemlig opført villaen [[Bella Vista]] på nuværende [[Tjørnevej]] 6A/6B.


På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.
På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.


Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt [[Krathuset]], og vejen, huset lå ved, kom til at hedde [[Krathusvej]]. Efter at have fungeret som hjem for psykisk syge børn, samt en del af taleinstituttet er villaen atter i dag omdannet til privatvilla.
Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt [[Krathuset]], og vejen, huset lå ved, kom til at hedde [[Krathusvej]]. Efter at have fungeret som hjem for psykisk syge børn samt en del af taleinstituttet er villaen atter i dag omdannet til privatvilla.


==== Den Norske Villa ====
==== Den norske Villa ====
[[Fil:000207129 l.jpg|350px|thumb|right|Den fredede ejendom på [[Vestre Skovvej 2]] i Risskov Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000207129 l.jpg|350px|thumb|right|Den fredede ejendom på [[Vestre Skovvej 2]] i Risskov. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.
200 meter fra Krathuset ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske Villa.


I 1890 blev villaen genopført på [[Vestre Skovvej 2]] af Cecilia Meisner i det spirende villakvarter i Vejlby Krat, hvor det blev købt af købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]. Her ligger huset i dag – lige i skovbrynet til Riis Skov – og bruges stadig som privatbolig.
I 1890 blev villaen genopført på [[Vestre Skovvej 2]] af Cecilia Meisner i det spirende villakvarter i Vejlby Krat, hvor det blev købt af købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]. Her ligger huset i dag – lige i skovbrynet til Riis Skov – og bruges stadig som privatbolig.
Linje 51: Linje 51:
Huset er i øvrigt den sidste overlevende bygning fra udstillingen i 1888.
Huset er i øvrigt den sidste overlevende bygning fra udstillingen i 1888.


Krathuset og Den norske villa var naturligvis ikke de eneste villaer, der skød op i Vejlby Krat, og snart opstod en hel ny bydel af velhavervillaer sydøst for den gamle landsby Vejlby. I 1878 blev Risskov koblet på [[Aarhus-Ryomgård-banen]], der var blevet indviet året før. Teknisk set lå stationen lige på den anden side af kommunegrænsen og fungerede i starten primært som et sommertrinbræt for aarhusborgernes ture til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov.
Krathuset og Den norske Villa var naturligvis ikke de eneste villaer, der skød op i Vejlby Krat, og snart opstod en hel ny bydel af velhavervillaer sydøst for den gamle landsby Vejlby. I 1878 blev Risskov koblet på [[Aarhus-Ryomgård-banen]], der var blevet indviet året før. Teknisk set lå stationen lige på den anden side af kommunegrænsen og fungerede i starten primært som et sommertrinbræt for aarhusborgernes ture til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov.


==== Villaen, der blev til kirke ====
==== Villaen, der blev til kirke ====
[[Fil:Risskov Kirke, 1935, Thomas Petersen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Kirke i 1935]]
[[Fil:Risskov Kirke, 1935, Thomas Petersen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Kirke i 1935]]
En anden Risskovvilla, som kan nævnes, er direktør [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]s villa. Clausen var direktør af den store chokoladefabrik [[Elvirasminde]], der havde til huse i [[Klostergade]]. I 1922 fik Clausen opført en stor herskabsvilla på [[Solbakken 2A]] til sig selv og sin familie. Villaen var tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]] og kostede 480.000 kr., svarende til godt 17,5 millioner kr. anno 2025, at opføre. I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål, at villaen skulle ombygges til kirke, så Risskov kunne få sit eget [[Risskov Sogn|sogn]]. Samme år ombyggedes huset af [[Aksel Skov]], der i 1935 tilføjede et rigtigt kirketårn. Således rummer chokoladefabrikantens villa i dag [[Risskov Kirke]]. Både ombygning og anlægsarbejde rundt om kirken blev støttet økonomisk af Clausen-familien.
En anden Risskovvilla, som kan nævnes, er direktør [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]s villa. Clausen var direktør for den store chokoladefabrik [[Elvirasminde]], der havde til huse i [[Klostergade]]. I 1922 fik Clausen opført en stor herskabsvilla på [[Solbakken 2A]] til sig selv og sin familie. Villaen var tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]] og kostede 480.000 kr., svarende til godt 17,5 millioner kr. anno 2025, at opføre. I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål, at villaen skulle ombygges til kirke, så Risskov kunne få sit eget [[Risskov Sogn|sogn]]. Samme år ombyggedes huset af [[Aksel Skov]], der i 1935 tilføjede et rigtigt kirketårn. Således rummer chokoladefabrikantens villa i dag [[Risskov Kirke]]. Både ombygning og anlægsarbejde rundt om kirken blev støttet økonomisk af Clausen-familien.


=== Cykelbane på Vejlby Fed ===
=== Cykelbane på Vejlby Fed ===
Linje 64: Linje 64:
===Risskov Badehotel===
===Risskov Badehotel===
[[Fil:Risskov badehotel, 1917, HAns Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Badehotel i 1917.]]
[[Fil:Risskov badehotel, 1917, HAns Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Badehotel i 1917.]]
Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder.
Samtidig med at cykelbanen var blevet anlagt, blev også [[Risskov Badehotel]] anlagt ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt, fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne - til lyden af levende musik - havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet 'Palæet' eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder.


=== Militærkonflikt ===
=== Militærkonflikt ===
På området, hvor vi i dag har [[Bellevue]], lå tidligere et militært skydeterræn. Bortset fra skydeterrænet lå området øde hen indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere [[Vejlby Fed]] med små sommerboliger. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen med købet var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelklassen. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen.  
På området, hvor vi i dag har [[Bellevue]], lå tidligere et militært skydeterræn. Bortset fra skydeterrænet lå området øde hen indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere [[Vejlby Fed]] med små sommerboliger. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen med købet var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelklassen. Selv opførte Berg sommerhuset 'Havstokken' med et tangtørringsanlæg i underetagen.  


I 1911 fik Berg, i sin egenskab som formand for grundejerforeningen, [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Club]] til at forbedre ”Sandvejen” fra villakvarteret i den sydlige del af Risskov til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Den nye sti medførte dog konflikter med militæret, som afspærrede vejen og stranden under skydeøvelser. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.
I 1911 fik Berg - i sin egenskab af formand for grundejerforeningen - [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Club]] til at forbedre 'Sandvejen' fra villakvarteret i den sydlige del af Risskov til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Den nye sti medførte dog konflikter med militæret, som afspærrede vejen og stranden under skydeøvelser. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.


Ved slutningen af 1930'erne var meget af sommerhusbebyggelsen afløst af helårsbeboelse, og der opstod en nogenlunde sammenhængende bebyggelse langs Nordre Strandvej indtil [[Strandbyvej]] og på strandsiden til [[Ryvangs Allé]].
Ved slutningen af 1930'erne var meget af sommerhusbebyggelsen afløst af helårsbeboelse, og der opstod en nogenlunde sammenhængende bebyggelse langs Nordre Strandvej indtil [[Strandbyvej]] og på strandsiden til [[Ryvangs Allé]].
Linje 75: Linje 75:
=== Bellevue ===
=== Bellevue ===
[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg|350px|thumb|right|Strandliv ved [[Bellevue]], [[Vejlby Fed]]. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg|350px|thumb|right|Strandliv ved [[Bellevue]], [[Vejlby Fed]]. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]
En anden, der byggede ved skydebanerne, var restauratør Karl M. Laursen, der opførte søbadeanstalten ”Vejlby Fed” af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]], hvor man kunne købe mad og (ikke-alkoholiske) drikke, eller spise sin egen medbragte mad mod betaling. Traktørstedet blev indrettet i villaen på [[L.P. Bechs Vej]] 29a i 1923, og her lå det, i hvert fald indtil slutningen af 1930'erne.  
En anden, der byggede ved skydebanerne, var restauratør Karl M. Laursen, der opførte søbadeanstalten 'Vejlby Fed' af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]], hvor man kunne købe mad og (ikke-alkoholiske) drikke eller spise sin medbragte mad mod betaling. Traktørstedet blev indrettet i villaen på [[L.P. Bechs Vej]] 29A i 1923, og her lå det - i alletilfælde indtil slutningen af 1930'erne.  


For at skabe ordnede forhold på det offentlige strandareal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober, der skulle servicere 1.000 badende i løbet af en dag. De nye forhold viste sig dog ikke at være tilstrækkelige, da stranden var blevet umådelig populær. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5.000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966.
For at skabe ordnede forhold på det offentlige strandareal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober, der skulle servicere 1.000 badende i løbet af en dag. De nye forhold viste sig dog at være utilstrækkelige, da stranden var blevet umådelig populær. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen 'Bellevue'. Arkitekten Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5.000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966.


=== Byplanlægning ===
=== Byplanlægning ===
Den bymæssige udvikling ved det attraktive kystområde blev anlagt med parallelle og helt lige villaveje. Disse var ikke resultatet af en nøjsom byplanlægning, men afspejlede skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan.
Den bymæssige udvikling ved det attraktive kystområde blev anlagt med parallelle og helt lige villaveje. Disse var ikke resultatet af en nøjsom byplanlægning, men afspejlede skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan.


Den uplanlagte udvikling skabte et behov for en egentlig byplanlægning, og i 1929 blev "Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune" godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] m.f. og med støtte fra tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinjer.
Den uplanlagte udvikling skabte et behov for en egentlig byplanlægning, og i 1929 blev 'Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune' godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] m.fl. og med støtte fra tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinjer.


Byplanen blev fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der blandt andet fastlagde [[Vestre Strandallé]] og [[Østre Strandallé]]. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup]]. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt, et noget vestligere forløb i form af nuværende [[Lystrupvej]], og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.
Byplanen blev fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der blandt andet fastlagde [[Vestre Strandallé]] og [[Østre Strandallé]]. Den sidstnævnte vej var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup]]. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt, et noget vestligere forløb i form af nuværende [[Lystrupvej]], og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.


=== Fra Vejlby til Risskov ===
=== Fra Vejlby til Risskov ===
[[Fil:000403377 l.jpg|350px|thumb|right|[[Risskov Skole]] tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M.B. Fritz]] og indviet i 1927. Fotograf Verner Mogensen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000403377 l.jpg|350px|thumb|right|[[Risskov Skole]] tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M.B. Fritz]] og indviet i 1927. Fotograf Verner Mogensen,<br>ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
Selvom Risskov efterhånden var blevet til en selvstændig bydel, hørte den under Vejlby Kommune, der havde den gamle landsby [[Vejlby]] som administrationscentrum. Magtforholdet mellem landsbyen og den nye bydel ændrede sig dog, efterhånden som Risskov voksede. Den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af også sognerådets medlemmer efterhånden boede.
Selvom Risskov efterhånden var blevet til en selvstændig bydel, hørte den under Vejlby Kommune, der havde den gamle landsby Vejlby som administrationscentrum. Magtforholdet mellem landsbyen og den nye bydel ændrede sig dog, efterhånden som Risskov voksede. Den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af også sognerådets medlemmer efterhånden boede.


Befolkningsvæksten førte også nye og udvidede funktioner, erhverv og forretninger med sig, og mange af disse blev placeret uden for Vejlby. I 1927 blev skolen eksempelvis flyttet ud af landsbyen, da en ny centralskole for kommunen blev indviet i herregårdsstil tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M.B. Fritz]] på den åbne mark sydøst for Vejlby. Skolen blev godt nok indviet under navnet Vejlby Skole, men skiftede efter få år navn til [[Risskov Skole]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord, som fik sine første elever i 1970.  
Befolkningsvæksten førte også nye og udvidede funktioner, erhverv og forretninger med sig, og mange af disse blev placeret uden for Vejlby. I 1927 blev skolen eksempelvis flyttet ud af landsbyen, da en ny centralskole for kommunen blev indviet i herregårdsstil (tegnet af arkitekt M.B. Fritz) på den åbne mark sydøst for Vejlby. Skolen blev godt nok indviet under navnet Vejlby Skole, men skiftede efter få år navn til [[Risskov Skole]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal, og der blev bygget to nye skoler, [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] i Vejlby Nord, som fik sine første elever i 1970.  


I 1929 skiftede også kommunen navn til [[Vejlby-Risskov Kommune]], selvom [[Risskov Sogn]] først officielt blev udskilt fra [[Vejlby Sogn]] i 1940.
I 1929 skiftede også kommunen navn til [[Vejlby-Risskov Kommune]], selvom [[Risskov Sogn]] først officielt blev udskilt fra [[Vejlby Sogn]] i 1940.


I 1968 fik kommunen også et nyt gymnasium tegnet af arkitekt [[Knud Friis]], der kom til at hedde [[Risskov Amtsgymnasium]] på trods af, at det var opført på jord, hvor Vejlbys gamle gårde havde ligget få år tidligere.
I 1968 fik kommunen også et nyt gymnasium, tegnet af arkitekt [[Knud Friis]], der kom til at hedde [[Risskov Amtsgymnasium]] på trods af, at det var opført på jord, hvor Vejlbys gamle gårde havde ligget få år tidligere.


=== Idræt ===
=== Idræt ===
Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. [[Risskov Tennis Klub]] blev stiftet i 1937 på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde fra start 45 medlemmer som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klub-ben. [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde baner ved den nuværende [[Bellevuehallen]], som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er [[Vejlby-Risskov Hallen]].
Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. [[Risskov Tennis Klub]] blev stiftet i 1937 på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde fra start 45 medlemmer, som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klubben. [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde baner ved den nuværende [[Bellevuehallen]], som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er [[Vejlby-Risskov Hallen]].


=== Se også ===
=== Se også ===
Linje 108: Linje 108:


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* J.P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* ''"Historier fra Risskov - fra køkkenmødding til Letbane - Ertebøllefolket i Risskov"'', Grundejerforeningen Vejlby Fed, 2022
* ''"Historier fra Risskov - fra køkkenmødding til Letbane - Ertebøllefolket i Risskov"'', Grundejerforeningen Vejlby Fed, 2022
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
3.323

redigeringer