88
redigeringer
Kraner og mekanisering på Aarhus Havn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Kraner og mekanisering på Aarhus Havn (vis kildekode)
Versionen fra 17. jun. 2013, 13:20
, 17. juni 2013ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Medlemstallet i Havnearbejdernes Fagforening var trods alt stigende og toppede omkring 1. Verdenskrig med over 1.000 medlemmer, men etableringen af kraner på Århus Havn gik heller ikke hurtigt. Ved opførelsen af Østre Mole i årene efter 1904 fik kulselskaberne bolig her. Omkring 1907 fik Århus Kul Kompagni som de første bygget et kullosse-anlæg. Ved hjælp af en kran udstyret med grab, der løftede to tons kul ad gangen, kunne arbejdsgangen med at flytte kul i sække eller tønder og bære det ved håndkraft over rælingen afskaffes. Man vedblev dog at losse kul på gammeldags manér andre steder i havnen, hvilket først blev endeligt udfaset i midten af 1930'erne. | Medlemstallet i Havnearbejdernes Fagforening var trods alt stigende og toppede omkring 1. Verdenskrig med over 1.000 medlemmer, men etableringen af kraner på Århus Havn gik heller ikke hurtigt. Ved opførelsen af Østre Mole i årene efter 1904 fik kulselskaberne bolig her. Omkring 1907 fik Århus Kul Kompagni som de første bygget et kullosse-anlæg. Ved hjælp af en kran udstyret med grab, der løftede to tons kul ad gangen, kunne arbejdsgangen med at flytte kul i sække eller tønder og bære det ved håndkraft over rælingen afskaffes. Man vedblev dog at losse kul på gammeldags manér andre steder i havnen, hvilket først blev endeligt udfaset i midten af 1930'erne. | ||
[[Fil:1952.jpg|200px|thumb|left|Kulkajen 1952. Kul var i mange år et af hovedprodukterne på havnen, hvor Aarhus Kulkompagni A/S, Dansk Andels Kulforretning og Århus Belysningsvæsen havde deres lagre.]] | [[Fil:1952.jpg|200px|thumb|left|Kulkajen 1952. Kul var i mange år et af hovedprodukterne på havnen, hvor Aarhus Kulkompagni A/S, Dansk Andels Kulforretning og Århus Belysningsvæsen havde deres lagre.]] | ||
[[Fil:1954.jpg|200px|thumb|right|To kraner ved pier 1 i 1954. Begge udmærker sig ved at have to gear til henholdsvis 3 og 5 tons løft. Styrehuset på kranerne repræsenterede i øvrigt en nyskabelse; det skråtstillede vinduesparti, som forbedrede kranførernes synsfelt væsentligt. Et andet fremskridt var ’motorcykelsædet’, som muliggjorde, at kranføreren kunne skifte hurtigt imellem at stå og sidde, hvor han førhen måtte stå op hele dagen. ]] | |||
====Stykgodskraner==== | ====Stykgodskraner==== | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
===Udviklingen 1950-1990=== | ===Udviklingen 1950-1990=== | ||
[[Fil: | [[Fil:1955.jpg|200px|thumb|left|To 1½ tons kraner i 1955. De gamle kraner forsvandt som følge af 'containeriseringen'. Til sammenligning løfter en nutidig containerkran ca. 100 tons. Kranerne havde et stort kvantum bly som modvægt. En pensioneret kranfører har fortalt, at en af kranerne en dag tippede lige lovlig meget. Årsagen var, at blyet var væk! En lettere overrislet kranfører havde solgt det til højest bydende. Fremover blev blyet svejset fast i kranerne. De blev brugt til ’pibekrads’ (havneslang for stykgods), især jern og tøj blev losset ved denne kaj]] | ||
====Øget standardisering og introduktion af containere==== | ====Øget standardisering og introduktion af containere==== | ||
Efter en stilstandsperiode under besættelsen fortsatte mekaniseringen i 1950'erne. Ved eksportbådene til England blev der installeret transportbånd og kørt med gaffeltrucks på kajen, hvilket mindskede kranernes betydning. Rederiet DFDS havde allerede i slutningen af 1930'erne brugt elektriske traktorer eller trucks samt mobile kraner til laste- og losse arbejdet. I løbet af 1960’erne blev både skibe og varer i stigende grad underlagt standarder for godstransport og ’containeriseringen’ begyndte at vinde indpas. Udviklingen kulminerede i åbningen af Århus containerterminal i 1970. | Efter en stilstandsperiode under besættelsen fortsatte mekaniseringen i 1950'erne. Ved eksportbådene til England blev der installeret transportbånd og kørt med gaffeltrucks på kajen, hvilket mindskede kranernes betydning. Rederiet DFDS havde allerede i slutningen af 1930'erne brugt elektriske traktorer eller trucks samt mobile kraner til laste- og losse arbejdet. I løbet af 1960’erne blev både skibe og varer i stigende grad underlagt standarder for godstransport og ’containeriseringen’ begyndte at vinde indpas. Udviklingen kulminerede i åbningen af Århus containerterminal i 1970. | ||
[[Fil:1960.jpg|200px|thumb|right|”Kran 6 og 7 ved pakhuskajen eller Fordkajen 1960. Kranerne er 2½ tons grab- og krogkraner, der er konstrueret med en tværgående bjælke øverst, som gør, at wiren er kortere og grab eller krog, derfor er nemmere og mere smidige at styre. Kranerne, som ses på billedet fra 1954, har såkaldt stiv udlægger og længere wire med et større udsving, når kranen bevæger sig. De kan derfor være svære at styre.]] | |||
Med introduktionen af containeren kan man tale om den 2. revolution af transportsektoren på Århus Havn. Ti år efter containerterminalens åbning blev ca. 80 pct. af varerne ladet i containere. De gamle kraner forsvandt efterhånden som havnens gods blev stadigt større og snart gik over til deciderede containerkraner. Samtidig dukkede nye specialskibstyper op, som var tilpasset de nye teknikker. Det gjaldt f.eks. RO/RO skibe (roll on/roll off), hvor containere eller andet pakket gods kunne køres direkte om bord i skibene. Containerskibe blev ligeledes almindelige i havnene, hvor skibets udformning var tilpasset lastning og losning af containerfragt. Udviklingen i det manuelle arbejde var kraftigt på retur, hvilket fagforeningens medlemstal tydeligt viser. Fra 1960’erne til midt i 1980’erne dalede medlemstallet fra ca. 700-800 medlemmer til under 300. | |||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
