11.872
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Befrielsen
| Linje 70: | Linje 70: | ||
==Befrielsen== | ==Befrielsen== | ||
[[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:000372491 l.jpg|350px|thumb|right|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]] | |||
[[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Fil:000161544 l.jpg|350px|thumb|right|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]]] | |||
===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945=== | ===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945=== | ||
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit. | 4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit. | ||
| Linje 108: | Linje 110: | ||
Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård. | Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård. | ||
===De engelske befriere=== | ====De engelske befriere==== | ||
Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa. | Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa. | ||
| Linje 114: | Linje 116: | ||
Det var nogle kaotiske dage, dér i begyndelsen af maj 1945 – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold|AGF]] tilsmiledes af lykken: Den 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja. | Det var nogle kaotiske dage, dér i begyndelsen af maj 1945 – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold|AGF]] tilsmiledes af lykken: Den 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja. | ||
====Polske krigsfanger==== | |||
[[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger. | |||
Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne. I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger. Grundet jernbanesprængninger strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de, da tyskerne kapitulerede, og lige efter befrielsen skabte det stor undring, hvad de hundredevis af polakker lavede i ridehallen. | |||
Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien. | |||
==Befrielsen på film== | ==Befrielsen på film== | ||
