11.872
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
→Befrielsen
| Linje 71: | Linje 71: | ||
==Befrielsen== | ==Befrielsen== | ||
[[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right| | [[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945=== | ===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945=== | ||
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit. | 4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit. | ||
| Linje 94: | Linje 94: | ||
===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse=== | ===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse=== | ||
I befrielsesdagene blev Aarhus grundet sin centrale position på infrastrukturnettet passeret af mange forskellige nationaliteter. Ud over de tyske soldater, var der eksempelvis briter, norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv. | |||
====Tyske soldater==== | |||
Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. | |||
Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i [[Marselisborgskovene]]. | |||
====Tyske flygtninge==== | |||
Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid. | |||
Flygtningene kom primært fra krigshærgede områder ved østfronten og var allerede ved ankomsten til Danmark udsultede, svækkede og modtagelige for sygdomme. På landsplan døde 17.000 tyske flygtninge på dansk jord – ud af dem var ca. 7.000 børn. | |||
Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård. | |||
===De engelske befriere=== | |||
Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa. | Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa. | ||