4.084
redigeringer
Posthussmøgen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Posthus 1.jpg|350px|thumb|right|]] | [[Fil:Posthus 1.jpg|350px|thumb|right|]] | ||
'''Posthussmøgen''' er en lille gangvej der forbinder [[Fredens Torv]] med [[Søndergade]]. Det sidste stykke af smøgen fra [[Fiskergyde]] mod Søndergade hedder [[Passagen]]. | '''Posthussmøgen''' er en lille gangvej, der forbinder [[Fredens Torv]] med [[Søndergade]]. Det sidste stykke af smøgen fra [[Fiskergyde]] mod Søndergade hedder [[Passagen]]. | ||
===Posthussmøgen – fra toldersti til smutvej=== | ===Posthussmøgen – fra toldersti til smutvej=== | ||
Under Frederik | Under Frederik 3. indførtes den meget upopulære told kaldet konsumtionsafgift for at skaffe penge til de evige krige mod svenskerne. Der blev indført en afgift på alle fortæringsgenstande, der til lands eller vands førtes til Aarhus og andre byer. Det var ikke særlig nemt at indkræve afgifterne, for bønderne prøvede på alle mulige måder at snyde tolderne. Derfor blev der sat plankeværk op rundt om byen, dvs. langs konsumtionslinjen, der fulgte de yderste gaders baghaver. | ||
Der blev også sat plankeværk op i Posthussmøgen, og tolderne patruljerede i passagen for at forhindre smugling ind i byen. Det var også en af de eneste passager ind til midtbyen, efter byportene lukkede. | Der blev også sat plankeværk op i Posthussmøgen, og tolderne patruljerede i passagen for at forhindre smugling ind i byen. Det var også en af de eneste passager ind til midtbyen, efter byportene lukkede. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
I 1851 blev konsumtionen afskaffet og byportene forsvandt. Men der blev protesteret imod at fjerne tolderstien mellem [[Fiskergade]] og [[Frederiksgade]]. Man hævdede at have ret til en færdselssti bag haverne og ville ikke finde sig i at blive lukket ude fra omverdenen af byggeriet langs [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Beboerne fik deres vilje og således opstod Posthussmøgen. | I 1851 blev konsumtionen afskaffet og byportene forsvandt. Men der blev protesteret imod at fjerne tolderstien mellem [[Fiskergade]] og [[Frederiksgade]]. Man hævdede at have ret til en færdselssti bag haverne og ville ikke finde sig i at blive lukket ude fra omverdenen af byggeriet langs [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Beboerne fik deres vilje og således opstod Posthussmøgen. | ||
Smøgen fik dog først sit navn i 1856, da murermester Anthon Preis opførte byens posthus på [[Fredens Torv]]. Her blev det også bestemt, at smøgen skulle stå åben for al offentlig færden. | Smøgen fik dog først sit navn i 1856, da murermester [[Peter Anthon Preis (1813-1868)|Anthon Preis]] opførte byens posthus på [[Fredens Torv]]. Her blev det også bestemt, at smøgen skulle stå åben for al offentlig færden. | ||
===Ejendomme=== | ===Ejendomme=== | ||
* | * Posthussmøgen 11C. En bygning med tårn, som er fra 1894, dog ikke tårnet. Oprindeligt opført som kirke for en vækkelsesbevægelse, Metodisterne. Fra 1912 blev huset udlejet til Spiritistisk Menighed, der købte det i 1919 og tilbyggede tårnet. Ejes i dag af Lysets Hus, en spirituel forening, der er en videreførelse af den spiritistiske menighed. | ||
== Posthussmøgen på AarhusArkivet == | == Posthussmøgen på AarhusArkivet == | ||
