4.082
redigeringer
Rosenkrantzgade: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
=== Fritz Rosenkrantz === | === Fritz Rosenkrantz === | ||
Baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus. | Baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus. | ||
Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst. | Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
=== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade === | === Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade === | ||
Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857)]] ( | Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857)|Juliane Sophie de Fædder-Charisius]] (født Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet mellem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]]. | ||
Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde. | Rosenkrantz udstykkede, én efter én, gaderne til byggegrunde. | ||
Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade". | Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade". | ||
Nogle år senere, i løbet af | Nogle år senere, i løbet af 1870'erne, ønskede kommunen, at de nævnte gader skulle navngives. Det skulle dog vise sig, at navngivningen af gaderne - og den efterfølgende bebyggelse - blev en noget langvarig og ikke helt problemfri proces. | ||
[[Aarhus Byråd]] drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller byrådet blev til noget. | [[Aarhus Byråd]] drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller byrådet blev til noget. | ||
På byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden | På byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden Rosenkrantzgade "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces". | ||
Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, von Schmidten, i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz". | Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, von Schmidten, i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz". | ||
Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten | Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten Julianes Gade eller Fasters Gade, fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster. | ||
Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgmesteren med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav. | Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgmesteren med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav. | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varietéteater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel. | [[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varietéteater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel. | ||
Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. | Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]] som bygherre og direktør. | ||
Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i byen. | Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i byen. | ||
Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943. | Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943. | ||