Boligforeningen Ringgården: Forskelle mellem versioner

}}</div>

'''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.

=== Fire håndværkere og en trambuschauffør ===

Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.

=== Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===

Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.

Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.

Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.

=== Bæredygtige boliger ===

Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.

Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.