3.185
redigeringer
Graven: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
===Handel og håndværk, fattighjælp og alderdomshjem=== | ===Handel og håndværk, fattighjælp og alderdomshjem=== | ||
De fleste af gadens | De fleste af gadens toetagers huse er først opført i 1800-tallet. Ældst er den rødkalkede [[Mejlgade 19|købmandsgård]] på hjørnet til [[Mejlgade]], som er fra begyndelsen af 1600-tallet, og som siden 1845 har huset I.C. Juuls farvehandel. Næstældst er [[Graven 8]], som ifølge en bjælke i porten er bygget i 1642 for ”NS”. Et bomærke med to krydsede økser og inskriptionen ”andre byger til mig / jeg bygger til andre” tyder på, at bygherren har været tømrer. | ||
Det lange, lave hus på [[Graven 18-20]] var oprindeligt en koholdergård fra 1700-tallet. Her brændte man sikkert også brændevin, da bundfaldet fra brændevinsbrændingen blev brugt som foder til malkekøer. I 1804 var gården ejet af urmager [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)|Søren Zønnichsen Buxlund]], som da skænkede fattigvæsenet et hus på den anden side af gaden til enkebolig. | Det lange, lave hus på [[Graven 18-20]] var oprindeligt en koholdergård fra 1700-tallet. Her brændte man sikkert også brændevin, da bundfaldet fra brændevinsbrændingen blev brugt som foder til malkekøer. I 1804 var gården ejet af urmager [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)|Søren Zønnichsen Buxlund]], som da skænkede fattigvæsenet et hus på den anden side af gaden til enkebolig. | ||
I [[den buxlundske stiftelse]] på [[Graven 21]] boede flere enker under meget trange forhold. To enker måtte deles om et lille værelse, hvilket ofte gav anledning til konflikter. Derfor blev huset forhøjet til to etager i 1812 og i 1876 opførte [[Aarhus Kommune|kommunen]] i baghaven den bygning, som i dag huser den kommunale tandpleje. Bygningen blev efter indførelsen af alderdomsunderstøttelse i 1891 lavet til alderdomsasyl og adskilt fra den gamle enkebolig med et højt plankeværk for at understrege forskellen mellem fattighjælp og alderdomsunderstøttelse, som ikke medførte samme tab af borgerlige rettigheder. Dog blev de gamle påbudt at holde sig fra brændevin, at være i seng senest 21 | I [[den buxlundske stiftelse]] på [[Graven 21]] boede flere enker under meget trange forhold. To enker måtte deles om et lille værelse, hvilket ofte gav anledning til konflikter. Derfor blev huset forhøjet til to etager i 1812, og i 1876 opførte [[Aarhus Kommune|kommunen]] i baghaven den bygning, som i dag huser den kommunale tandpleje. Bygningen blev efter indførelsen af alderdomsunderstøttelse i 1891 lavet til alderdomsasyl og adskilt fra den gamle enkebolig med et højt plankeværk for at understrege forskellen mellem fattighjælp og alderdomsunderstøttelse, som ikke medførte samme tab af borgerlige rettigheder. Dog blev de gamle påbudt at holde sig fra brændevin, at være i seng senest kl. 21.30 og at rengøre deres værelser inden kl. 8. Uden baderum, ligstue eller en have viste bygningen sig hurtigt uegnet til alderdomshjem og blev i 1904 flyttet af [[De Gamles Hjem]] på [[Kirkegårdsvej]]. I 1938 blev den gamle enkebolig på Graven revet ned, og på tomten blev først indrettet en legeplads, som under besættelsen måtte vige for en bunker. Naboejendommen, [[Graven 15-17]], som var skræddermester Villadsens legatbolig for enker af håndværksstanden, står dog stadig. Legatboligen blev oprettet i 1810 og udvidet af kommunen med opførelse af det nuværende hus i 1900. | ||
===Den kommunale tandpleje=== | ===Den kommunale tandpleje=== | ||
I 1893 stiftedes en nordisk komité for bedre tandpleje hos skolebørn af ”de ubemidlede klasser”, men først i 1915 fik [[Aarhus Tandlægeforening]] overtalt [[Aarhus Byråd]] til at etablere en skoletandklinik i det gamle alderdomshjem i [[Graven 21]]. Her blev indrettet to klinikker med elektriske bor fra Amerika og et venteværelse. Ældre aarhusianere husker et klapapparat med kliniknumre og et vægmaleri med nogle fæle tandtrolde, som satte en skræk i de ventende børn. | I 1893 stiftedes en nordisk komité for bedre tandpleje hos skolebørn af ”de ubemidlede klasser”, men først i 1915 fik [[Aarhus Tandlægeforening]] overtalt [[Aarhus Byråd]] til at etablere en skoletandklinik i det gamle alderdomshjem i [[Graven 21]]. Her blev indrettet to klinikker med elektriske bor fra Amerika og et venteværelse. Ældre aarhusianere husker et klapapparat med kliniknumre og et vægmaleri med nogle fæle tandtrolde, som satte en skræk i de ventende børn. | ||
Forældrene skulle indtil 1962 betale | Forældrene skulle indtil 1962 betale én kr. årligt for behandlingen med den begrundelse, at børnenes dårlige tænder skyldtes ''”overdreven slikindtagelse, og forældrenes forsømmelighed”''. Dengang kunne et barn i 1. klasse have op til 30 huller, men siden da har forebyggelse heldigvis bragt det tal ned. Mange af klinikkens opgaver er i dag lagt ud til skolerne, og bygningen fremstår i dag ret nedslidt. | ||
===Liv i gaden=== | ===Liv i gaden=== | ||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
===Et fejlslagent gadegennembrud=== | ===Et fejlslagent gadegennembrud=== | ||
Byrådet overvejede i 1914 - på et møde 16. april - at forlænge Graven mod havnen og dermed bryde den middelalderlige gadeføring op. Initiativet var taget af [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], der fremlagde planer til en ny forbindelsesgade mellem byen og havnen. Den indre mobilitet i Aarhus var – syntes man – ved at brænde sammen. Havnens udvidelser mod syd havde skabt behov for bedre adgangsveje til og fra havnen. | Byrådet overvejede i 1914 - på et møde den 16. april - at forlænge Graven mod havnen og dermed bryde den middelalderlige gadeføring op. Initiativet var taget af [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], der fremlagde planer til en ny forbindelsesgade mellem byen og havnen. Den indre mobilitet i Aarhus var – syntes man – ved at brænde sammen. Havnens udvidelser mod syd havde skabt behov for bedre adgangsveje til og fra havnen. | ||
Det blev fremhævet, at der i virkeligheden kun var én god forbindelseslinje mellem havn og by, nemlig gennem [[Skolegyde]], den lille gade ved [[Aarhus Katedralskole]], som var blevet udvidet i 1902. Der var endnu ingen [[Ringgaden|ringgade]] til at lette trafikken. De andre muligheder var gennem [[Skolegade]] og [[Skt. Olufs Gade]], men disse var af ringe betydning, og de afhjalp ikke behovet. Hertil sagde den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Christian Møller]]: ''”Dette er saa meget mere uheldigt, som Trafiken derved tvinges til at gaa over de i Forvejen stærkt trafikerede Torve med de smalle Passager gennem [[Borgporten]] og omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]].”'' Al trafik fra [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsteds margarinefabrik]] i [[Vestergade 11]] til havnen skulle klemmes igennem ved [[Borgporten]]. | Det blev fremhævet, at der i virkeligheden kun var én god forbindelseslinje mellem havn og by, nemlig gennem [[Skolegyde]], den lille gade ved [[Aarhus Katedralskole]], som var blevet udvidet i 1902. Der var endnu ingen [[Ringgaden|ringgade]] til at lette trafikken. De andre muligheder var gennem [[Skolegade]] og [[Skt. Olufs Gade]], men disse var af ringe betydning, og de afhjalp ikke behovet. Hertil sagde den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Christian Møller]]: ''”Dette er saa meget mere uheldigt, som Trafiken derved tvinges til at gaa over de i Forvejen stærkt trafikerede Torve med de smalle Passager gennem [[Borgporten]] og omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]].”'' Al trafik fra [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsteds margarinefabrik]] i [[Vestergade 11]] til havnen skulle klemmes igennem ved [[Borgporten]]. | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Herefter tog ordførerne over. Den første, der var fra [[Venstre]], sagde "vent og se". [[Sydhavnen]] var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”'' | Herefter tog ordførerne over. Den første, der var fra [[Venstre]], sagde "vent og se". [[Sydhavnen]] var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”'' | ||
Senere i debatten kom den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] til. Han udpegede [[Borgporten]] til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. [[Skolegyde|Skolegydes]] udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god idé at rive hjørneejendommen ved [[Mejlgade]] og Graven ned, så der blev større passage ned til [[Skt. Olufs Gade]]. Det var [[Mejlgade 19|I.C. Juuls gamle farvehandel]], der i dag er fredet, som her mærkede kulden fra | Senere i debatten kom den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] til. Han udpegede [[Borgporten]] til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. [[Skolegyde|Skolegydes]] udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god idé at rive hjørneejendommen ved [[Mejlgade]] og Graven ned, så der blev større passage ned til [[Skt. Olufs Gade]]. Det var [[Mejlgade 19|I.C. Juuls gamle farvehandel]], der i dag er fredet, som her mærkede kulden fra nedrivningstruslen. I øvrigt tilsluttede han sig forslaget. | ||
Andre talere var mere forbeholdne og ønskede at vente lidt, så man kunne undersøge, om der overhovedet blev ved med at være behov for gadegennembruddet, da det netop var blevet besluttet, at [[Godsbanegården|godsbanegården]] skulle flyttes ud til [[Mølleengen]], ligesom man burde tage fat på at overdække [[Aarhus Å|åen]]. Herom var der allerede løse planer. Den bemærkning fik [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på banen igen. ''”Det ville blive et Foretagende, som ville komme til at koste Millioner!”'' Enden blev i første omgang med stemmerne ti mod seks, at udvalget fik lov til at undersøge udgifterne en gang mere, dvs. lægge pres på havnen for at få denne til at betale til udvidelsen! Herefter døde sagen hen i to år, inden det blev vedtaget at nøjes med at føre fortovet ind under Jasters ejendom i Mejlgade. Farvehandlerens huse på hjørnet – et af byens ældste og mest ejendommelige huse – fik lov at blive stående. Det samme gjorde Jasters købmandsgård. | Andre talere var mere forbeholdne og ønskede at vente lidt, så man kunne undersøge, om der overhovedet blev ved med at være behov for gadegennembruddet, da det netop var blevet besluttet, at [[Godsbanegården|godsbanegården]] skulle flyttes ud til [[Mølleengen]], ligesom man burde tage fat på at overdække [[Aarhus Å|åen]]. Herom var der allerede løse planer. Den bemærkning fik [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på banen igen. ''”Det ville blive et Foretagende, som ville komme til at koste Millioner!”'' Enden blev i første omgang med stemmerne ti mod seks, at udvalget fik lov til at undersøge udgifterne en gang mere, dvs. lægge pres på havnen for at få denne til at betale til udvidelsen! Herefter døde sagen hen i to år, inden det blev vedtaget at nøjes med at føre fortovet ind under Jasters ejendom i Mejlgade. Farvehandlerens huse på hjørnet – et af byens ældste og mest ejendommelige huse – fik lov at blive stående. Det samme gjorde Jasters købmandsgård. | ||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
===Gammel gade i nye klæder=== | ===Gammel gade i nye klæder=== | ||
Graven fik sit nuværende udseende i 1980’erne, hvor ejendomsmæglerne begyndte at sælge området som byens nye [[Latinerkvarteret|latinerkvarter]]. Med undtagelse af [[Bryggergården]] insisterede [[Aarhus Kommune|kommunen]] nu på, at de gamle huse skulle istandsættes. Ejerne af den gamle købmandsgård på [[Graven 3]] havde da ladet bygningen forfalde så meget, at en pålagt restaurering i 1989 mere blev en rekonstruktion. Gradvist blev gaden det attraktive forretningsområde, | Graven fik sit nuværende udseende i 1980’erne, hvor ejendomsmæglerne begyndte at sælge området som byens nye [[Latinerkvarteret|latinerkvarter]]. Med undtagelse af [[Bryggergården]] insisterede [[Aarhus Kommune|kommunen]] nu på, at de gamle huse skulle istandsættes. Ejerne af den gamle købmandsgård på [[Graven 3]] havde da ladet bygningen forfalde så meget, at en pålagt restaurering i 1989 mere blev en rekonstruktion. Gradvist blev gaden det attraktive forretningsområde, den tidligere borgmester Bernhardt Jensen havde drømt om. Det var dog ikke alle, der var begejstrede for de nye caféer, som invaderede kvarteret i det årti. Således indsamlede områdets erhvervsdrivende underskrifter imod flere caféer, da [[Café Drudenfuss]] åbnede i 1986. Forbuddet kom senere samme år, men blev ophævet igen i 1995. | ||
I 2018 blev Graven omdannet til en sommergågade med store blomsterkummer, caféborde og servering i vejkanten. Bilerne blev dog ikke helt forvist fra gaden, men fodgængere fik førsteret og hastigheden blev sat ned til 15 km/t. | |||
I 2018 blev Graven omdannet til en sommergågade med store blomsterkummer, caféborde og servering i vejkanten. Bilerne blev dog ikke helt forvist fra gaden, men fodgængere fik førsteret og hastigheden blev sat ned til 15 km/t . | |||
===Adresser i Graven=== | ===Adresser i Graven=== | ||
| Linje 83: | Linje 82: | ||
*[[Graven 16]]: | *[[Graven 16]]: | ||
*[[Graven 17]]: | *[[Graven 17]]: | ||
*[[Graven 18-20|Graven 18]]: Blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet, mens den nuværende ejendom på adressen formodentlig blev bygget før 1761, måske for [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)]]. | *[[Graven 18-20|Graven 18]]: Blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet, mens den nuværende ejendom på adressen formodentlig blev bygget før 1761, måske for [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)|Søren Zønnichsen Buxlund]]. | ||
*[[Graven 19]]: Tidligere byeejendom. Nu nedrevet. | *[[Graven 19]]: Tidligere byeejendom. Nu nedrevet. | ||
*[[Graven 18-20|Graven 20]]: Blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet, mens den nuværende ejendom på adressen formodentlig blev bygget før 1761, måske for [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)]]. | *[[Graven 18-20|Graven 20]]: Blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet, mens den nuværende ejendom på adressen formodentlig blev bygget før 1761, måske for [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)|Søren Zønnichsen Buxlund]]. | ||
*[[Graven 21]]: | *[[Graven 21]]: | ||
*[[Graven 22]]: | *[[Graven 22]]: | ||
