2.826
redigeringer
Brendstrup: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Brendstrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Brendstrup hørte fra 1842 til 1868 til [[Sønder Årslev-Tilst Kommune|Sønder Årslev-Tilst Sognekommune]] og blev derefter og frem til 1970 en del af [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | '''Brendstrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Brendstrup hørte fra 1842 til 1868 til [[Sønder Årslev-Tilst Kommune|Sønder Årslev-Tilst Sognekommune]] og blev derefter - og frem til 1970 - en del af [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet | Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet var det syv - lå ved gaden: fire ved nordsiden, to ved sydsiden og en ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de syv gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), én stærkt reduceret mindre gård og fire beskedne husmandssteder. I 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet. | ||
Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord. | Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord. | ||
Fire småejendomme og fire landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Syv landbrug, som er det eneste erhverv i landsbyen. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
| Indbyggertal || 30 | | Indbyggertal || 30 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || 30 bygninger fordelt på | | Antal bygninger || 30 bygninger fordelt på 9ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 4 | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 4 | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900- tallene under indflydelse af | | Særkende for landsbyen || Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900-tallene under indflydelse af to-tre helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling. | ||
|} | |} | ||
