11.554
redigeringer
Risskov: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder. | Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder. | ||
=== Militærkonflikt === | |||
På området, hvor vi i dag har [[Bellevue]], lå tidligere et militært skydeterræn. Bortset fra skydeterrænet lå området øde hen indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere [[Vejlby Fed]] med små sommerboliger. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen med købet var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelklassen. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. | |||
I 1911 fik Berg, i sin egenskab som formand for grundejerforeningen, [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Club]] til at forbedre ”Sandvejen” fra villakvarteret i den sydlige del af Risskov til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Den nye sti medførte dog konflikter med militæret, som afspærrede vejen og stranden under skydeøvelser. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel. | |||
Ved slutningen af 1930'erne var meget af sommerhusbebyggelsen afløst af helårsbeboelse, og der opstod en nogenlunde sammenhængende bebyggelse langs Nordre Strandvej indtil [[Strandbyvej]] og på strandsiden til [[Ryvangs Allé]]. | |||
=== Bellevue === | |||
En anden, der byggede ved skydebanerne, var restauratør Karl M. Laursen, der opførte søbadeanstalten ”Vejlby Fed” af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]], hvor man kunne købe mad og (ikke-alkoholiske) drikke, eller spise sin egen medbragte mad mod betaling. Traktørstedet blev indrettet i villaen på [[L.P. Bechs Vej]] 29a i 1923, og her lå det, i hvert fald indtil slutningen af 1930'erne. | |||
For at skabe ordnede forhold på det offentlige strandareal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober, der skulle servicere 1.000 badende i løbet af en dag. De nye forhold viste sig dog ikke at være tilstrækkelige, da stranden var blevet umådelig populær. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5.000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. | |||
[[ | === Byplanlægning === | ||
Den bymæssige udvikling ved det attraktive kystområde blev anlagt med parallelle og helt lige villaveje. Disse var ikke resultatet af en nøjsom byplanlægning, men afspejlede skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan. | |||
Den uplanlagte udvikling skabte et behov for en egentlig byplanlægning, og i 1929 blev "Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune" godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] m.f. og med støtte fra tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinjer. | |||
Byplanen blev fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der blandt andet fastlagde [[Vestre Strandallé]] og [[Østre Strandallé]]. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup]]. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt, et noget vestligere forløb i form af nuværende [[Lystrupvej]], og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter. | |||
=== Fra Vejlby til Risskov === | |||
Selvom Risskov efterhånden var blevet til en selvstændig bydel, hørte den under Vejlby Kommune, der havde den gamle landsby [[Vejlby]] som administrationscentrum. Magtforholdet mellem landsbyen og den nye bydel ændrede sig dog, efterhånden som Risskov voksede. Den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af også sognerådets medlemmer efterhånden boede. | |||
Befolkningsvæksten førte også nye og udvidede funktioner, erhverv og forretninger med sig, og mange af disse blev placeret uden for Vejlby. I 1927 blev skolen eksempelvis flyttet ud af landsbyen, da en ny centralskole for kommunen blev indviet i herregårdsstil tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M.B. Fritz]] på den åbne mark sydøst for Vejlby. Skolen blev godt nok indviet under navnet Vejlby Skole, men skiftede efter få år navn til [[Risskov Skole]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord, som fik sine første elever i 1970. | |||
I 1929 skiftede også kommunen navn til [[Vejlby-Risskov Kommune]], selvom [[Risskov Sogn]] først officielt blev udskilt fra [[Vejlby Sogn]] i 1940. | |||
I 1968 fik kommunen også et nyt gymnasium tegnet af arkitekt [[Knud Friis]], der kom til at hedde [[Risskov Amtsgymnasium]] på trods af, at det var opført på jord, hvor Vejlbys gamle gårde havde ligget få år tidligere. | |||
=== Idræt === | === Idræt === | ||
