11.557
redigeringer
Trøjborg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]], der er noget større end bydelen Trøjborg, og omfatter eksempelvis både [[Risvangen]], [[Aarhus Universitet]], [[Aarhus Kommunehospital]] og [[Nordre Kirkegård]]. | Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]], der er noget større end bydelen Trøjborg, og omfatter eksempelvis både [[Risvangen]], [[Aarhus Universitet]], [[Aarhus Kommunehospital]] og [[Nordre Kirkegård]]. | ||
==Trøjborg før år 1900== | |||
Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg. | Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg. | ||
| Linje 54: | Linje 55: | ||
I 1900-tallet blev der landet over bygget et utal af villaer. Ikke desto mindre begyndte hele villabevægelsen med 1800-tallets købstadsvillaer, og Trøjborgs villaer udgør derfor en væsentlig del af byens identitet og bygningskultur. | I 1900-tallet blev der landet over bygget et utal af villaer. Ikke desto mindre begyndte hele villabevægelsen med 1800-tallets købstadsvillaer, og Trøjborgs villaer udgør derfor en væsentlig del af byens identitet og bygningskultur. | ||
==Trøjborgs karréer== | |||
=== De første karréer === | === De første karréer === | ||
Samtidig med at villaerne blev opført omkring Barthsgade, begyndte en hel anden og mindre mondæn beboelsesform at skyde op langs [[Trøjborgvej]]. Her begyndte private jordejere nemlig at opføre kvarterets første etageejendomme langs den nordlige side af Trøjborgvej. Fra 1896 og seks år frem forvandlede Trøjborgvej sig fra en markvej med et par villaer til en travl bygade. | Samtidig med at villaerne blev opført omkring Barthsgade, begyndte en hel anden og mindre mondæn beboelsesform at skyde op langs [[Trøjborgvej]]. Her begyndte private jordejere nemlig at opføre kvarterets første etageejendomme langs den nordlige side af Trøjborgvej. Fra 1896 og seks år frem forvandlede Trøjborgvej sig fra en markvej med et par villaer til en travl bygade. | ||
| Linje 89: | Linje 91: | ||
Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende. | Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende. | ||
==Trøjborgs industri=== | |||
Byudvikling af Trøjborg blev kickstartet i 1896, da [[Bicyclefabrikken Dania]] blev opført på [[Trøjborgvej 8]]. Fabrikken, der var i to etager med hvidpudsede mure og fine detaljer, blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]], der også har tegnet [[Marselisborg Gymnasium]] og beboelsesejendommene omkring [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Cykelfabrikken, der i dag er erstattet med en nybygget etageejendom, var Trøjborgs første industribygning, men bestemt ikke den sidste. Snart fulgte andre og endnu større fabrikker. | |||
=== Spritfabrikken === | |||
I 1901 åbnede en af de helt store, da [[Jens Ormslevs Spritfabrik]] blev taget i brug på området, hvor [[Trøjborg Centret]] i dag ligger. Fabrikken blev startet som et brænderi til en købmandsgård i [[Mejlgade 59]] tilbage i 1869 og lå her indtil januar 1901, hvor brænderiet brændte. I stedet for at opføre en ny fabrik samme sted, valgte brænderiejer [[Viggo Ormslev]] (søn af grundlæggeren Jens Ormslev) at få opført en ny stor fabrik på Trøjborg. Arkitekten til fabrikken blev [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet også har tegnet [[Marselisborg Hospital]] og [[Sankt Josephs Hospital]] ved [[Tietgens Plads]]. | |||
Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri, og fabrikken skulle indeholde teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra [[Frichs fabrikken|Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen]], mens kobberarbejdet var udført af [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilsons]] Kobbersmedie, der var byens førende. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark, og der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen. | |||
Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus, der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage, hvorfra de blev ført ud på lofterne. | |||
Spritfabrikkens levetid blev dog kor. Den blev således lukket i forbindelse med 1. verdenskrigs udbrud. I 1919 blev bygningerne købt af det aarhusianske firma [[A/S Jydsk Elektro]], der holdt til i bygningen indtil 1968, og året efter blev bygningen nedrevet. | |||
=== Bryggeriet der blev til papirfabrik === | |||
Samtidig med at Ormslevs imponerende brænderi skød op af jorden lige nord for [[Otte Ruds Gade]], skød et andet stort bryggeri, under navnet [[Aktiebryggeriet Trøjborg]], op på nabogrunden lige syd for Otte Ruds Gade. | |||
Bag bryggeriet stod [[De forenede Bryggerier i Aarhus]], der var blevet dannet af de fire hvidtølsbryggerier [[Sjællandsgades Bryggeri]], [[Bryggeriet Godthaab]], [[Vejlby Bryggeri]] og [[Bryggeriet Nørrebro]]. De forenede Bryggerier håbede på, at de med deres nye bryggeri kunne blive en seriøs konkurrent til A/S Østjydske Bryggerier, der senere blev kendt som [[Bryggeriet Ceres|Ceres]]. | |||
Ligesom Ormslevs brænderi blev bryggeriet indviet i 1901, og arkitekten bag bryggeriet var også Thorkel Møller. Modsat brænderiet, der blev opført i røde mursten, blev bryggeriet opført i gule mursten med tværgående røde murstensbånd. Bryggeridrømmene bristede dog endnu hurtigere end Ormslevs brænderidrømme, og allerede i 1905 blev bryggeriet opkøbt af konkurrenten Østjydske Bryggerier, der hældte al trøjborgøllen i rendestenen og lukkede bryggeriet. | |||
Det blev således ikke som bryggeri, bygningen blev kendt, men derimod som papirfabrik. I 1909 lejede [[Jyllands Papir-Værk]] sig nemlig ind i bygningen, og i 1930 købte papirværket hele komplekset, og satte efter erhvervelsen gang i en række udvidelser. Blandt udvidelserne var den lange, gule ejendom med shedtag, der ligger langs [[Aldersrovej]]. | |||
I 1970’erne var pladsen på Trøjborg blevet for trang, og papirfabrikken flyttede til en nybygget fabrik i [[Lystrup]], og solgte i 1972 trøjborgkomplekset til [[Aarhus Universitet]], der efter en stor renovering og ombygning flyttede ind i 1975. Her holdt blandt andet Nordisk Institut til, og det var dennes kantine, der i 1994 var ramme for en tragisk begivenhed, da en 35-årige mand stod bag landets første og eneste skoleskyderi, hvor to kvinder blev dræbt og yderligere to kvinder såret. | |||
=== Møbler, kiks og æsker === | |||
Trøjborg har gennem årene haft et væld af andre store og små virksomheder. En af disse ligger i baggården bag villaen på [[Steen Billes Gade 7]] med adresse på [[Steen Billes Gade 7B]]. Her blev omkring 1902 opført en fabriksbygning, som fra 1903 blev drevet af [[Aarhus Dampvaskeri]]. I 1919 blev bygningen overtaget af [[Jens Olsens Stole- og Møbelfabrik]]. I dag er ejendommen ombygget til lejligheder. | |||
På [[Herluf Trolles Gade 7A-7D|Herluf Trolles Gade 7]] etablerede [[Julius Albert Jørgensen|Jul. A. Jørgensen]] i 1908 et bageri, der blandt kunne levere bagværk til hans kaffeforretning i [[Guldsmedgade]]. I 1920’erne etablerede han en egentlig kiksefabrik på grunden under navnet [[Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik]]. Kiksefabrikken, hvorfra der blandt andet blev produceret Mariekiks, lå på Trøjborg, indtil fabrikken nedbrændte i 1959, hvorefter produktionen blev flyttet til [[Helsingforsgade]]. På grunden blev i stedet opført en række etageejendomme til beboelse tegnet af arkitekt [[Aage C. Nielsen]]. | |||
En anden trøjborgfabrik var [[Mammens Æskefabrik A/S]], der blev opført ved [[Villa Fairhill]] på [[Trøjborgvej 74]], som hr. Mammen også ejede. Fabrikken beskæftigede ca. 30 mand. Senere flyttede æskefabrikken til nye lokaler i [[Højbjerg]], og de tidligere fabrikslokaler blev omdannet til at rumme supermarkedet Jaco. I dag er fabrikken nedrevet og erstattet af en boligblok. Villa Fairhill ligger dog stadig som en skjult perle gemt i baggården bag de høje boligblokke på Trøjborgvej. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
