Anonym

Trøjborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Trøjborg (vis kildekode)

Versionen fra 29. jan. 2025, 09:33

3.128 bytes tilføjet ,  29 januar
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 54: Linje 54:
I 1900-tallet blev der landet over bygget et utal af villaer. Ikke desto mindre begyndte hele villabevægelsen med 1800-tallets købstadsvillaer, og Trøjborgs villaer udgør derfor en væsentlig del af byens identitet og bygningskultur.
I 1900-tallet blev der landet over bygget et utal af villaer. Ikke desto mindre begyndte hele villabevægelsen med 1800-tallets købstadsvillaer, og Trøjborgs villaer udgør derfor en væsentlig del af byens identitet og bygningskultur.


=== De første karréer ===
Samtidig med at villaerne blev opført omkring Barthsgade, begyndte en hel anden og mindre mondæn beboelsesform at skyde op langs [[Trøjborgvej]]. Her begyndte private jordejere nemlig at opføre kvarterets første etageejendomme langs den nordlige side af Trøjborgvej. Fra 1896 og seks år frem forvandlede Trøjborgvej sig fra en markvej med et par villaer til en travl bygade.


Denne del af artiklen er under udarbejdelse
De første ejendomme på Trøjborgvej blev startskuddet til et sandt byggeboom, og fra 1896 til 1902 blev der opført omkring 5.000 lejligheder spredt over hele Trøjborg. Ejendomme på Trøjborgvej blev eksempelvis hurtigt efterfulgt af lignende ejendomme i [[Niels Juels Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Ivar Huitfeldts Gade]] og [[Willemoesgade]], og Trøjborgs første karréer tog hurtigt form.
Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.  


Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.  
De fleste af ejendommene blev opført i røde mursten med tegltage med renæssanceinspirerede detaljer som pudsede gesimser og konsoller og detaljer ved vindues- og dørindfatninger.  


Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.
=== Kirke og skole ===
Med Trøjborgs hastigt voksende befolkning, blev der også behov for at oprette et nyt kirkesogn. [[Sankt Johannes Sogn|Skt. Johannes Sogn]] blev oprettet den 19. februar 1905, da [[Skt. Johannes Kirke]] blev indviet. Kirken blev tegnet af den navnkundige arkitekt og kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der i Aarhus blandt andet også har stået bag [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Toldkammer|den gamle toldbodsbygning]] og [[Marselisborg Slot]], samt arkitekt Waldemar Schmidt, der senere også stod bag andre kirker i Nordjylland.


I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].
En ny skole, til at servicere kvarteret, kom i 1907, da [[Finsensgades Skole]] blev indviet. Ligesom skolerne på [[Ingerslevs Boulevards Skole|Ingerslevs Boulevard]], [[N. J. Fjordsgades Skole|N.J. Fjords Gade]], [[Samsøgades Skole|Samsøgade]] og [[Læssøesgades Skole|Læssøesgade]] blev Finsensgades Skole tegnet af arkitekt [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|L.A. Petersen]]. Skolen lagde senere kulisse til den Bodilvindende film fra 1973 “Lars Ole, 5c” instrueret af [[Nils Malmros]], der selv havde været elev på skolen. I 1988 blev Finsensgades Skole lukket og bygningerne overtaget af privatskolen [[N. Kochs Skole]].


Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.
Både kirken og skolen blev i øvrigt opført lige syd for Trøjborgvej, der i dag markerer grænsen mellem 8000 Aarhus C og 8200 Aarhus N, og dermed også ofte opfattes som Trøjborgs grænse.  


En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandlinger. Han ejede matrikel 61d, svarende til det store hjørne ved Trøjborgvej, Niels Juels Gade og Dronning Margrethes Vej og fik i 1895 og 1896 tilladelse til sit forslag til gadenet her.<sup>3</sup> Fem år senere vendte han tilbage med en ansøgning om at lade to gader skære igennem fra Niels Juels Gade til Otto Ruds Gade svarende til den senere Gyldenløvesgade og Ove Gjeddes Gade. Her ønskede slagtermesteren at indskrænke gaderne med fem alen under lovkravet om 30 alens gadebredde. Det fik han i 1902 lov til mod at afgive løfte om at ville forlænge Tordenskjoldsgade fra der, hvor hans egen villa, ”Villa Skovvejen”, lå, og hen til ”Skovvangsselskabets jorde” i en bredde på 30 alen.<sup>4</sup>
=== For mange og for få boliger ===
Etageejendommene blev den dominerende byggeform på Trøjborg, men bestemt ikke den eneste. Rundt omkring på Trøjborg blev der også opført en række små 1-etagers rækkehuse, som på [[Herluf Trolles Gade]] 51-59, ligesom der fortsat blev opført villaer, som langs Dronnings Margrethes Gade. I det hele taget blev Trøjborg præget af forskelligartede bygninger, hvor villaer, dobbelthuse, rækkehuse, små og store etageejendomme og industribygninger lå side om side.


Gadenavnene som førnævnte samt Peder Skrams Gade, Herluf Trolles Gade og Steen Billes Torv er i øvrigt opkaldt efter kendte danske søofficerer.  
Mange af etageejendommene blev opført af håndværksmestre og lignende, hvor mange af bygherrerne selv fik lejlighed i deres nye ejendom og desuden kunne tjene penge på udlejning til de nye trøjborgensere. Lejlighederne var små og henvendte sig primært til arbejdere.
 
Den hurtige byudvikling viste sig dog at have været for hurtig. Udlejerne kæmpede med at skaffe lejere, hvorfor mange af Trøjborgs nye lejligheder stod tomme de første par år, og flere af bygherrerne gik fallit. Man sagde dengang, at Trøjborg var et sted, man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.
 
Konsekvensen blev, at byggeaktiviteten, der indtil da havde bestået af 25-30 opførte etageejendomme pr. år, for en periode helt stoppede. Da 1. verdenskrig ramte verden blev byggematerialer både dyrere og sværere at få fat i, så selv om der atter var rift om boligerne, var byggeriet på Trøjborg stadig på meget lavt blus. Konsekvensen blev, at Aarhus på ganske få år gik fra at have haft for mange boliger til at have boligmangel. I perioder var situationen så grel, at familier måtte indkvarteres i gymnastiksale på byens skoler.
 
=== Boligforeninger ===
Boligmanglen kom blandt andet til at betyde, at flere og flere boligforeninger blev dannet for selv at opføre ejendomme, som foreningernes medlemmer kunne leje lejligheder i. Fra 1920’erne og frem til besættelsen sad boligforeningerne tungt på byggemarkedet på Trøjborg.
 
Den meste aktive på Trøjborg blev [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (ABA), der blev stiftet i 1919, og i 1920 opførte Trøjborgs første boligforeningsetageejendom, der fik adresse på Tordenskjoldsgade 22-24. Året efter opførte ABA også en stor etageejendom på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Skovvangsvej samt en ejendom på hjørnet af Skovvangsvej og [[Cort Adelers Gade]]. ABA fortsatte resten af 1920’erne med at opføre ejendomme rundt omkring på Trøjborg.
 
Også de to mindre boligforeninger [[Andels Boligforeningen Fremad]] og [[Andels Boligforeningen Cimbria]] opførte i 1920’erne en række ejendomme.
 
Der var også [[Arbejdernes Byggeforening]], der allerede fra 1887-1893 havde opført ejendommene på [[Skovvejen]] 21-51 lige syd for Trøjborg, samt ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. På Trøjborg opførte de i perioden 1928-1938 hele 45 ejendomme i en samlet karrébebyggelse langs Willemoesgade 26-50, Otte Ruds Gade 41-65, og Ivar Huitfeldts Gade 39-51 samt 24-52.
 
Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende.  


[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/97130"