421
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 32: | Linje 32: | ||
Begyndelsen til teatrets identitetsdannelse lå allerede i ledelsens og aktionærkredsens valg af direktør. Der var brug for direktører med evne for både den regnskabsmæssige og den sceniske side af sagen, og mængden af egnede tilgængelige kandidater var altid begrænset. De enkelte kandidater havde hver især deres egen faglige baggrund, kunstneriske præferencer og favoritter i teaterbranchen | Begyndelsen til teatrets identitetsdannelse lå allerede i ledelsens og aktionærkredsens valg af direktør. Der var brug for direktører med evne for både den regnskabsmæssige og den sceniske side af sagen, og mængden af egnede tilgængelige kandidater var altid begrænset. De enkelte kandidater havde hver især deres egen faglige baggrund, kunstneriske præferencer og favoritter i teaterbranchen | ||
På disse grundvilkår har Aarhus Teater virket lige siden, og dets identitet er ikke blevet påvirket af, at der med tiden kom repræsentanter for folkestyret ind i teaterledelsen, efterhånden som tilskuddene fra kommunen og staten voksede. Teatret er kommet pænt gennem alle samfundsøkonomiens rutsjebaneture i dets 110-årige levetid. [[Den tyske besættelse]] påvirkede Aarhus Teater såvel som resten af byen | På disse grundvilkår har Aarhus Teater virket lige siden, og dets identitet er ikke blevet påvirket af, at der med tiden kom repræsentanter for folkestyret ind i teaterledelsen, efterhånden som tilskuddene fra kommunen og staten voksede. Teatret er kommet pænt gennem alle samfundsøkonomiens rutsjebaneture i dets 110-årige levetid. | ||
[[Den tyske besættelse]] påvirkede Aarhus Teater såvel som resten af byen. På besættelsesdagen d. 9. april 1940 besluttede man sig på trods af overvejelser om aflysning at gennemføre aftenens forestilling ''Et rigtigt Mandfolk''. [[Fil:WP 20130411 004.jpg|300px|thumb|right|På billedet fra forestillingen "Et rigtigt Mandfolk", 1945, ses Inge Hvid Møller i rollen som Julie sammen med Maja Hartvig som Fru Meier og Per Buckhøj som Meier. Det fortørnede egern, hentet fra rekvisitmagasinet på Aarhus Teater, ses i sin fordums pragt på kaminhylden på billedet. Aarhus Teaters Arkiv]] | |||
Stykket, der i øvrigt var skrevet af tyskeren Fritz Peter Buck hører ikke just til blandt klassikerne, men blev i høj grad båret af titelrolleindehaveren [[Inge Hvid Møller]], der var fuldendt i rollen som Julie, der skjulte sin kvindelige følsomhed bag en mandhaftigt og brovtende facade. | |||
I regissørens dagbog fra tirsdag d. 9. April 1940 oplystes det, at aftenens billetindtægt var på 44,25 imod den foregåede aftens 355 kr. Der kan dermed noteres et brat fald i teaterlysten hos det aarhusianske publikum på netop den dag, da byen blev besat. | |||
Nederst på dagbogsbladet har regissøren noteret: | |||
[[Fil:Dagbog.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Teaters regissørs dagbog fra tirsdag d. 9. april 1940: Her oplyses hhv. hvilket nummer forestillingen havde: 15, hvilket nr. i hele sæsonen (210), aftenens billetindtægt (u. abonnement): 44,25 kr.) og antallet af forudbestilte abonnementsbilletter (F = Jydsk Folkescene, den tids abonnementsordning): 262. Aarhus Teaters Arkiv]] | |||
''I Dag besatte Tyskerne Byen'' | |||
''- og hele Danmark.'' | |||
''Fiat Voluntas Tua!'' * | |||
<small>*Latin: Ske Din Vilje!</small> | |||
Først langt senere tvang tyskernes besættelse teatret til lukning; den 22. februar 1945 blev [[Aarhus Teater ramt af et Schalburgtage-angreb]], men skaderne ramte ikke teatrets inderste dele, og efter genopbygningen kunne teatret genåbne den 2. september samme år. | |||
===== Ombygninger ===== | ===== Ombygninger ===== | ||
Teatret har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Det havde oprindelig en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille [[biograf]] under navnet [[Fotorama]], men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store [[Scala]] Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala Salen var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge. | Teatret har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Det havde oprindelig en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille [[biograf]] under navnet [[Fotorama]], men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store [[Scala]] Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala Salen var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge. |
redigeringer