421
redigeringer
Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner
→Teaterselskaber og Svedekasse
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over [[Løveapoteket]], hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med en anden kulturel forening under navnet [["Kronprindsens Klub"]]. De to foreninger gik sammen i 1814 i foreningen [["Polyhymnia"]], og den nye forening gik straks i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i [[Kannikegade]]. | I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over [[Løveapoteket]], hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med en anden kulturel forening under navnet [["Kronprindsens Klub"]]. De to foreninger gik sammen i 1814 i foreningen [["Polyhymnia"]], og den nye forening gik straks i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i [[Kannikegade]]. | ||
===== Teaterselskaber og Svedekasse ===== | ===== Teaterselskaber og Svedekasse ===== | ||
Aarhus´ første teater blev indviet i 1816, og salen kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1978 en rent selskabelig forening. Teatret i Kannikegade blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte efter at teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere. | Aarhus´ første teater blev indviet i 1816, og salen kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1978 en rent selskabelig forening. [[Teatret i Kannikegade]] blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte efter at teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere. | ||
Oprindelig var teatret veludstyret af et provinsteater at være, men tiden løb efterhånden fra det. På grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret tilnavnet "Svedekassen", men det var også kendt som en brandfælde. Blandt de mange forskellige gæsteoptrædender i teatret var der lejlighedsvis også skuespillere fra Det Kongelige Teater. | Oprindelig var teatret veludstyret af et provinsteater at være, men tiden løb efterhånden fra det. På grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret tilnavnet "Svedekassen", men det var også kendt som en brandfælde. Blandt de mange forskellige gæsteoptrædender i teatret var der lejlighedsvis også skuespillere fra Det Kongelige Teater. | ||
[[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1904.jpg|350px|thumb|right|Brevkort med motiv af Aarhus Teater, som det så ud i 1904 efter færdiggørelsen.]] | [[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1904.jpg|350px|thumb|right|Brevkort med motiv af Aarhus Teater, som det så ud i 1904 efter færdiggørelsen.]] | ||
Byens store vækst i befolkningstal og økonomisk aktivitet i 1800-tallets sidste årtier skabte grundlaget for et omfattende fritids- og forlystelsesliv, bl.a. i [[Vennelystparken]]. Jævne folk kunne til en overkommelig pris overvære dramatik og musik opført af trænede udøvere, af udmærket kvalitet, og underholdningsværdien var så god som nogensinde. Skuespillet trivedes som håndværk i Århus, men ikke som kunstart. | Byens store vækst i befolkningstal og økonomisk aktivitet i 1800-tallets sidste årtier skabte grundlaget for et omfattende fritids- og forlystelsesliv, bl.a. i [[Vennelystparken]]. Jævne folk kunne til en overkommelig pris overvære dramatik og musik opført af trænede udøvere, af udmærket kvalitet, og underholdningsværdien var så god som nogensinde. Skuespillet trivedes som håndværk i Århus, men ikke som kunstart. | ||
=== Aarhus Teater === | === Aarhus Teater === | ||