11.557
redigeringer
Trøjborg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Forlystelsesområde
| Linje 23: | Linje 23: | ||
=== Forlystelsesområde === | === Forlystelsesområde === | ||
[[Fil:B775100 CD0032 020292.jpg|350px|thumb|right|Børn står ved [[Trøjborgkløften]] foran de nyopførte villaer på [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 8|8]], [[Dronning Margrethes Vej 10-12|10-12]] og [[Dronning Margrethes Vej 14|14]]. Ukendt fotograf 1895, Den Gamle By.]] | |||
Første gang dele af Trøjborgområdet kom til at fungere som andet end landbrugsjord var i 1840, da [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]], der var en af byens førende købmand, købte Trøjborgkløften. Rée havde i forvejen en stor parklignende have bag sit hus på [[Vestergade 11]], komplet med egen bro over åen og en kunstig anlagt ruin på Brobjergbakken. I Trøjborgkløften fik Rée nu anlagt endnu et anlæg, hvor der blev plantet træer og buske og anlagt blomsterbede. Her blev også opført et lysthus, opstillet bænke og åbnet et lille beværtningssted kaldet "[[Lille Paradis]]". Efter Rées død i 1859 forfaldt anlægget og groede til. | Første gang dele af Trøjborgområdet kom til at fungere som andet end landbrugsjord var i 1840, da [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]], der var en af byens førende købmand, købte Trøjborgkløften. Rée havde i forvejen en stor parklignende have bag sit hus på [[Vestergade 11]], komplet med egen bro over åen og en kunstig anlagt ruin på Brobjergbakken. I Trøjborgkløften fik Rée nu anlagt endnu et anlæg, hvor der blev plantet træer og buske og anlagt blomsterbede. Her blev også opført et lysthus, opstillet bænke og åbnet et lille beværtningssted kaldet "[[Lille Paradis]]". Efter Rées død i 1859 forfaldt anlægget og groede til. | ||
| Linje 29: | Linje 30: | ||
Omkring 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde. | Omkring 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde. | ||
I det hele taget kom der fra omkring midten 1800-tallet en stigende trafik til og fra området af velhavende aarhusianere (den almindelige aarhusianer fik først søndagsfri med Helligdagsloven i 1891), der ville nyde deres fritid ude i det fri. I [[Riis Skov]], som Trøjborg ligger klos op ad, blev der eksempelvis anlagt forlystelsesetablissementer så som [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], [[Sjette Frederiks Kro|Salonen]] (i dag Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted på [[Ferdinandspladsen]]. | I det hele taget kom der fra omkring midten 1800-tallet en stigende trafik til og fra området af velhavende aarhusianere (den almindelige aarhusianer fik først søndagsfri med Helligdagsloven i 1891), der ville nyde deres fritid ude i det fri. I [[Riis Skov]], som Trøjborg ligger klos op ad, blev der eksempelvis anlagt forlystelsesetablissementer så som [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], [[Sjette Frederiks Kro|Salonen]] (i dag Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted på [[Ferdinandspladsen]]. | ||
=== Trøjborgs villaer === | === Trøjborgs villaer === | ||
