Anonym

Rasmus Nielsen Malling (1767-1826): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


'''Rasmus Nielsen Malling''' var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] i Aarhus.  
'''Rasmus Nielsen Malling''' (født den 19. september 1767 i Aarhus, død den 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] i Aarhus.  


Født den 19. september 1767 i Aarhus, død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn.
Han var søn af skipper [[Niels Mortensen Malling]] og hustru Anne Marie Rasmusdatter Hasle (1736-1818).


Søn af en skipper Niels Mortensen Malling (ca. 1716-1786) og hustru Anne Marie Rasmusdatter Hasle (1736-1818).
Gift første gang den 14. maj 1794 med [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806)]]. Gift anden gang den 17. juli 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]].
 
Gift første gang med [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806)]] den 14. maj 1794. Gift anden gang med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]] den 17. juli 1807.


===Købmandsgården i Dynkarken===
===Købmandsgården i Dynkarken===
Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de højeste skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] var i 1818 højeste Skatteyder; Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] hver betalte 80 rigsdaler og [[Andreas Birch (1758-1829)|Biskop Birch]] 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet, for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.
Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de største skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] var i 1818 største skatteyder. Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] hver betalte 80 rigsdaler og [[Andreas Birch (1758-1829)|Biskop Birch]] 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet, for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.


Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]], [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun medbragte i ægteskabet med [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43]], matr. nr. 54, som du blev Rasmus Nielsen Mallings. Købmandsgården var den første inden for [[Mindeport|Den ydre Mindeport]]. Den lå omtrent ud for [[Sønder Allé]], hvor [[Dynkarken]] skifter navn til [[Spanien]]. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene, nr. 39-41, havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 og et pudset fra midten af 1700-årene. Det blev revet ned året efter brylluppet og et nyt forhus blev opført i dets sted.
Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]], [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun medbragte i ægteskabet [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43]], matr. nr. 54, som blev Rasmus Nielsen Mallings. Købmandsgården var den første inden for [[Mindeport|Den ydre Mindeport]]. Den lå omtrent ud for [[Sønder Allé]], hvor [[Dynkarken]] skifter navn til [[Spanien]]. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene, nr. 39-41, havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 og et pudset fra midten af 1700-årene. Det blev revet ned året efter brylluppet og et nyt forhus blev opført i dets sted.


På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som ''"Mallings Enkesæde"''.
På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som "Mallings Enkesæde".


I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.
I Rasmus Nielsen Mallings tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.


Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]], med hvem han fik 5 børn. Kun to af disse opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre, og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].
Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]], med hvem han fik fem børn. Kun to af disse opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre, og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].


===Erhvervelse af ejendomme===
===Erhvervelse af ejendomme===
Linje 39: Linje 37:
: ”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”
: ”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”


At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet flere flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraepidemien i 1853. Der fortsatte dog med at være mange dyr i byen; i 1871 var der endnu 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.
At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraepidemien i 1853. Der fortsatte dog med at være mange dyr i byen; i 1871 var der endnu 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.


Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1807:  
Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1807:  
2.665

redigeringer