2.665
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Rasmus Nielsen Malling''' var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] i Aarhus. | '''Rasmus Nielsen Malling''' (født den 19. september 1767 i Aarhus, død den 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] i Aarhus. | ||
Han var søn af skipper [[Niels Mortensen Malling]] og hustru Anne Marie Rasmusdatter Hasle (1736-1818). | |||
Gift første gang den 14. maj 1794 med [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806)]]. Gift anden gang den 17. juli 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]]. | |||
Gift første gang med [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806)]] | |||
===Købmandsgården i Dynkarken=== | ===Købmandsgården i Dynkarken=== | ||
Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de | Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de største skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] var i 1818 største skatteyder. Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] hver betalte 80 rigsdaler og [[Andreas Birch (1758-1829)|Biskop Birch]] 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet, for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe. | ||
Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]], [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun medbragte i ægteskabet | Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]], [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun medbragte i ægteskabet [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43]], matr. nr. 54, som blev Rasmus Nielsen Mallings. Købmandsgården var den første inden for [[Mindeport|Den ydre Mindeport]]. Den lå omtrent ud for [[Sønder Allé]], hvor [[Dynkarken]] skifter navn til [[Spanien]]. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene, nr. 39-41, havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 og et pudset fra midten af 1700-årene. Det blev revet ned året efter brylluppet og et nyt forhus blev opført i dets sted. | ||
På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som | På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som "Mallings Enkesæde". | ||
I Rasmus | I Rasmus Nielsen Mallings tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger. | ||
Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]], med hvem han fik | Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]], med hvem han fik fem børn. Kun to af disse opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre, og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]]. | ||
===Erhvervelse af ejendomme=== | ===Erhvervelse af ejendomme=== | ||
Linje 39: | Linje 37: | ||
: ”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.” | : ”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.” | ||
At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet | At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraepidemien i 1853. Der fortsatte dog med at være mange dyr i byen; i 1871 var der endnu 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise. | ||
Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1807: | Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1807: |