Oluf Borch de Schouboe (1689-1763): Forskelle mellem versioner

'''Oluf Borch de Schouboe''' (født den 26. oktober 1689, død natten til den 5. marts 1763 i Aarhus) var stiftamtmand i Aarhus i 1758–1763.

Han var søn af borgmester i Odense Jens Christensen Schouboe til Margaard (1642-1719) og Margrethe Christensdatter West (1664-1728).

Gift den 23. august 1730 med Ulrika Antonette Albertin (ca. 1707-1790), datter af højesteretsadvokat Brostrup Albertin til Gundetved og hustru Charlotte Amalie West. Sammen fik de fem børn, hvoraf de tre ældste døde tidligt.

I 1728 blev han udnævnt til justitsråd, i 1741 til etatsråd, i 1743 til justitiarius i Højesteret og i 1747 til konferensråd. Det var også i 1747, at han blev optaget i den danske adel og kunne ændre sit navn, der oprindeligt var Oluf Borch Schouboe, til Oluf Borch de Schouboe, da det lille 'de' var forbeholdt adlen.

I 1758 blev Schouboe stiftamtmand i [[Aarhus Stift]] og amtmand over [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt]], og i 1759 blev han udnævnt til hvid ridder, dvs. ridder af Dannebrog. Omkring dette tidspunkt boede han med sin familie i Aarhus, hvor deres hjem fra 1761 lå på [[Store Torv]] - formodentlig på området, der i dag svarer til [[Store Torv 1]]. Her blev Schouboes hustru og senere enke boende frem til sin død i 1790. Sammen med hende boede deres ugifte, midaldrende datter, Charlotte Amalia Schouboe, og en håndfuld tjenestefolk.