Søren S. Herskind (1815-1896): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D")
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Søren S. Herskind (1815-1896).jpg|thumbnail|Søren S. Herskind]]
[[Fil:Søren S. Herskind (1815-1896).jpg|thumbnail|Søren S. Herskind]]
'''Søren S. Herskind''' (født 1815 i Brabrand, død 16. december 1896 i Aarhus) var købmand, tømmerhandler og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] i perioden 17. januar 1855 - 31. december 1860.
'''Søren S. Herskind''' (født i 1815 i Brabrand, død den 16. december 1896 i Aarhus) var købmand, tømmerhandler og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 17. januar 1855 til den 31. december 1860.


Søren Herskind var søn af skolelærer og dannebrogsmand S. P. Herskind.<br>
Søren Herskind var søn af skolelærer og dannebrogsmand S.P. Herskind.
Søren Herskind blev gift marts 1843 i Aarhus med Anna Margrethe Aarslev Larsine Winther, født d. 19. okt. 1818 i Aarhus og død d. 17. maj 1898 i Aarhus. Hun var datter af købmand Jørgen Tykier Winther og hustru Zinnet Marie Trap.
Søren Herskind blev gift i marts 1843 i Aarhus med Anna Margrethe Aarslev Larsine Winther (født den 19. oktober 1818 i Aarhus, død den 17. maj 1898 i Aarhus), datter af købmand Jørgen Tykier Winther og hustru Zinnet Marie Trap.


=== Karriere ===
=== Karriere ===
Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]] nr. 572, med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning.<ref>Aarhus Stiftstidende. 08-12-1850.</ref> Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.  
Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]] nr. 572, med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning.<ref>Aarhus Stiftstidende. 08-12-1850.</ref> Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.  


I november 1855 købte Søren Herskind en tømmergård ved Frederiksport for 5000 rigsdaler.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-1855.</ref> Denne kolonialhandel - kendt som Søren Herskinds Gård nr. 575 - videreførtes fra den 22. oktober 1856 af N.H Hald.<ref>Aarhus Stiftstidende. 22-10-1856.</ref> 


I november 1855 købte Søren Herskind en tømmergård ved Frederiksport for 5000 rigsdaler.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-1855.</ref> Denne kolonialhandel, kendt som Søren Herskinds Gård nr. 575, videreførtes fra den 22. oktober 1856 af N.H Hald.<ref>Aarhus Stiftstidende. 22-10-1856.</ref>  
I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. I efteråret 1877 stod det klart for Herskind, at han befandt sig i en økonomisk beklemt situation. Han havde i de forgangne år flere gange forsøgt at sælge sin forretning uden held, og måtte nu indse at en konkurs var uundgåelig.<ref>Aarhus Stiftstidende. 07-10-1877.</ref> Hans store, velassorterede tømmerlager blev solgt ved en efterfølgende auktion i 1878. Den offentlige auktion blev bestyret af auktionshuset [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)|Nellemann og Thomsen]], og afholdtes på tømmerpladsen ved Frederiksport, hvor interesserede købere kunne erhverve sig tømmer, brædder og planker som følge af kurator [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)|Høegh-Guldbergs]] begæring om konkursboets aktiver.<ref>Aarhus Stiftstidende. 30-01-1878.</ref>


 
I 1883 opnåede Søren Herskind bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].
I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. I efteråret 1877, stod det klart for Herskind at han befandt sig i en økonomisk beklemt situation. Han havde i de forgangne år flere gange forsøgt at sælge sin forretning uden held, og måtte nu indse at en konkurs var uundgåelig.<ref>Aarhus Stiftstidende. 07-10-1877.</ref>  Hans store, velassorterede tømmerlager blev solgt ved en efterfølgende auktion i 1878. Den offentlige auktion blev bestyret af auktionshuset [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)|Nellemann og Thomsen]], og afholdtes på tømmerpladsen ved Frederiksport hvor interesserede købere kunne erhverv sig tømmer, brædder og planker som følge af kurator [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)|Høegh-Guldbergs]] begæring om konkursboets aktiver.<ref>Aarhus Stiftstidende. 30-01-1878.</ref> 
 
 
I 1883 opnåede han bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].


=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
4.043

redigeringer